Aarhus Universitets segl

Faste kørespor giver bedre rodvækst på økologiske grønsagsmarker

Øget vægt fra landbrugsmaskiner resulterer i jordpakning, som kan skade afgrødernes rodvækst. Forskning fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet viser, at etableringen af faste kørespor kan gavne produktionen af økologiske grøntsager.

Foto: Hanne L. Kristensen.

Den øgede vægt fra store landbrugsmaskiner er et tilbagevendende problem for landmanden. Landbrugsmaskinernes vægt skaber jordpakning, og det kan hæmme rodudviklingen og reducere afgrødeudbyttet.

Ved at anvende faste kørespor i produktionssystemet hos økologiske grønsagsavlere kan udbyttet imidlertid øges - men i hvor høj grad afhænger både af jordtypen og af afgrødetypen.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Fødevarer, Institut for Matematik og Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, der har set nærmere på effekten af tunge køretøjer i økologisk grønsagsproduktion.

I et markforsøg har de afprøvet effekten af to forskellige trafiksystemer: tilfældig trafik med traktorer og landbrugsmaskiner samt trafik kun i faste kørespor, der begrænser jordpakning til sporene.

Jord- og afgrødetyper spiller en stor rolle

Nogle jordtyper udsættes for flere trykskader fra landbrugets maskiner end andre. Våd jord er ekstra udsat for trykskader, og især lerjord har et højt vandindhold.  

For at kunne sammenligne effekten af jordtype fandt forsøget sted på to økologiske landbrug i Danmark - det ene med grovsandet jord i perioden 2013-15 og det andet med sandet lerjord i perioden 2013-16. Ud fra den danske jordtypebetegnelse er forsøget udført på JB-nr. 1 og 6.

For tilsvarende at kunne sammenligne effekten af afgrødetype blev både hvidkål, kartofler, rødbeder og hokkaidogræskar undersøgt. Mere specifikt undersøgte forskerne påvirkningen af de to produktionssystemer på afgrødeudbytte, rodvækst og kvælstofindhold under de to forskellige jordforhold.

Resultaterne viste, at der er overordnet set er fordele forbundet med faste kørespor, men at det ikke er ligegyldigt hvilken jord- og afgrødetype, der er tale om.

- Vi så de mest markante resultater på det landbrug, Skiftekær Økologi, der havde sandet lerjord. Her var udbyttet af hvidkål, kartofler og rødbeder hhv. 27 %, 70 % og 42 % højere (2015) og udbyttet af hokkaido 43 % højere (2016), når der blev anvendt faste kørespor. Hvidkål (2015) samt kartofler, rødbeder og hokkaido (2016) fik mellem 2 og 25 gange flere rødder, når faste kørespor blev benyttet, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen, der er lektor og leder af forskergruppen Planter, fødevarer og bæredygtighed ved Institut for Fødevarer.

Forskergruppen Planter, fødevarer og bæredygtighed

 Forskergruppen har fokus på nye løsninger og teknologier, der øger effektiviteten af plantebaseret fødevareproduktion, især frugt og grønsager, reducerer påvirkningen af klima og miljø og den omgivende natur og samtidig sikrer produktkvaliteten.

Forskningsaktiviteterne omhandler de fysiologiske processer i planter både over og under jorden og samspillet med de agronomiske forhold ved både økologisk og konventionel dyrkning. Forskningen omfatter dyrkningsteknik, afgrøde- og råvarekvalitet, vækstfysiologi og sorter. Emnerne strækker sig fra reduktion af tab af næringsstoffer og vand, jordens frugtbarhed og kulstoflagring, anvendelse af pesticider og andre metoder til reduktion af spild i forbindelse med høst og opbevaring, biodiversitet og sunde sædskifter med efterafgrøder og grøngødning. 

På det landbrug, Vostrup Øko, der havde grovsandet jord var der også visse positive effekter af de faste kørespor. Forskerne fandt blandt andet frem til, at der ved dette trafikmønster var 1,4 gange flere rødder på rødbederne (2016).

Jordens indhold af mineralsk kvælstof og potentiel mineralisering af kvælstof var enten den samme under de to trafikmønstre - og i nogle tilfælde højere, når faste kørespor blev anvendt. Dette indikerer, at kvælstoftilgængeligheden enten blev opretholdt eller forøget ved faste kørespor - bl.a. på grund af den øgede plantevækst og efterfølgende mineralisering af planterester.

Faste kørespor kan anbefales

Overordnet set peger resultaterne af undersøgelsen derfor på, at faste kørespor alt andet lige kan gavne de økologiske landbrug:

- Vores undersøgelse viser, at faste kørespor kan opretholde eller forbedre både afgrødeudbyttet og kvælstofoptagelsen - og at faste kørespor kan bidrage positivt til rodvæksten. Vi har ikke fundet nogen negative effekter af at benytte faste kørespor i økologiske landbrug, uanset om der er tale om sandet lerjord eller grovsandet jord - og uanset hvilke grønsager, der er tale om, siger Hanne Lakkenborg Kristensen og konkluderer:

- På baggrund af vores forskning vil vi derfor anbefale brugen af faste kørespor i økologiske landbrug. I grønsagsproduktion kræver det, at dyrkningsbedene ligger fast, og at maskiner har samme sporvidde. Teknologier til præcis styring af traktorer og maskiner i faste kørespor er ekstraudstyr, der ifølge Danmarks Statistik er blevet mere udbredt på jordbrugsbedrifter de senere år.

Ændret praksis hos Skiftekær Økologi

Hos Skiftekær Økologi, der deltog i undersøgelsen med sandet lerjord, fortæller ejer Peter Bay Knudsen da også, at de har taget resultaterne til efterretning:

- Efter de positive resultater, som vi havde med at deltage i undersøgelsen i 2013-16, så har vi udelukkende kørt med faste kørespor. Vi kører helt konsekvent efter det system, for vi har oplevet en positiv indvirkning på udbyttet. I praksis bruger vi faste kørespor og jordbehandler i dybden uden at pløje. Til gengæld harver vi jorden.


 

Bag om forskningen

SamarbejdspartnereInstitut for Fødevarer, Institut for Matematik og Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet. Skiftekær Økologi og Vostrup Øko.
FinansieringProjektet er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og deltagerne i projektet ØKOLOGI I SPORET. 
InteressekonflikterIngen
Mere informationResultaterne af undersøgelsen kan læses i artiklen ”Controlled traffic farming increased crop yield, root growth, and nitrogen supply at two organic vegetable farms” Soil and Tillage Research 191, 2019, side 117-130 af Margita Hefner, Rodrigo Labouriau, Michael Nørremark og Hanne Lakkenborg Kristensen
KontaktLektor Hanne Lakkenborg Kristensen og postdoc Margita Hefner, Institut for Fødevarer - Planter, fødevarer og bæredygtighed - E-mail: hanne.kristensen@food.au.dk - Mobil: +4520698054
Artiklen er forud for offentliggørelse sendt til orientering hos de to grønsagsproducenter, der var værter for markforsøgene samt hos HortiAdvice, der deltog i projektet. Peter Bay Hansen fra Skiftekær Økologi, der er interviewet til artiklen, har haft mulighed for at godkende sit citat. Den er også sendt til de øvrige involverede forskere på Aarhus Universitet, der er medforfattere til den videnskabelige artikel. Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, og Michael Nørremark, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har i den forbindelse bidraget med rettelser.