Aarhus Universitets segl

Fast food til giraffer

Forskere fra Aarhus Universitet er i færd med at udvikle en effektiv metode til at forsyne giraffer i zoologiske haver med foder, der indeholder masser af bladmateriale. Løsningen er mekanisk høst af energipil, som derefter ensileres.

En fuldvoksen giraf æder cirka 40-50 kg foder om dagen, så hvis der skal høstes afgrøder til giraffer i zoologiske haver, skal det foregå effektivt. Foto: Cathrine Sauer

Giraffer vil gerne æde blade. Det ser man på savannen, hvor dyrene strækker deres lange halse for at nå op til bladene på akacietræer. Giraffens fordøjelsessystem er særligt beregnet til at fordøje store mængder af bladmateriale – men hvad gør en giraf i en zoologisk have i Danmark, hvor der ingen akacietræer er?

 

Det er forskere fra Aarhus Universitet ved at finde en løsning på. De undersøger, om giraffer vil æde ensilage lavet af blade og, i så fald, om der kan findes en praktisk og effektiv metode til at høste og ensilere bladene. Forskerne har også undersøgt, om giraffernes smag hælder mest til en bestemt afgrøde.

 

- Eftersom giraffer i naturen primært æder blade, anbefales det at fodre giraffer i fangenskab med så meget bladmateriale som muligt. Det er dog i praksis meget besværligt eller ligefrem umuligt at skaffe så meget frisk bladmateriale, særligt i vinterhalvåret. Girafferne bliver derfor typisk fodret med lucernehø og forskellige slags foderpiller, ofte suppleret med lidt frugt og grønt, forklarer ph.d.-studerende Cathrine Sauer fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.   

 

Udfordringerne gælder både hurtig og effektiv høst af det friske bladmateriale og dernæst konservering af de høstede blade.

 

Giraffernes præferencer bestemt

I landbruget har man erfaring med ensilering af afgrøder, så det kan være, at nogle af erfaringerne herfra kan komme girafferne til gode. Brug af ensilage er ikke særligt udbredt i zoologiske haver, da den første hindring opstår allerede ved høst af afgrøden. Hidtidige erfaringer har vist, at det er meget arbejdskrævende, da bladene typisk høstes med håndkraft.

 

- I en zoologisk have, som jeg besøgte i Schweiz, fortalte de mig, at det tager dem cirka to uger og ti mand at plukke og ensilere halvanden tons blade. Alene til mit forsøg skulle jeg bruge 10 tons bladmateriale og en zoologisk have ville skulle bruge meget mere i løbet af et år, så det er en ret upraktisk metode, siger Cathrine Sauer.  

 

Først skulle forskerne finde ud af, om girafferne i det hele taget vil æde ensilage. Girafferne blev derfor tilbudt et kilogram af forskellige typer af ensilage på en gang. Hvor meget de åd af de tilbudte ensilager blev derefter målt som et udtryk for deres præference. Valgmulighederne inkluderede ensilage lavet af henholdsvis lucerne, snittet energipil, kommen, cikorie, rødkløver og kællingetand. 

 

- Det var tydeligt, at der er forskel på giraffers smag, men vi fandt, at de generelt gerne vil æde ensilage, også den vi havde lavet af energipil, siger Cathrine Sauer.

 

Giraffens fast food: hurtigt produceret grovfoder

Det næste skridt var at finde en hurtig og effektiv metode til høst og ensilering af pilen. Unge energipil blev høstet og snittet maskinelt. Planterne var så unge, at den øverste del af plantestammen næsten var så blød som et nyt skud. Bladmassen blev derefter presset i store baller og gennemgår nu ensileringsprocessen i minimum otte uger, før den er klar til at blive til giraffoder.

 

Hele forløbet lykkedes så godt, at fire personer kunne lave ni tons pile-ensilage på en formiddag.

 

- Det er helt nyt, at der kan produceres så meget bladensilage så hurtigt. Det betyder, at det kan blive praktisk muligt at fodre giraffer i zoologiske haver med pile-ensilage høstet i Danmark, forklarer Cathrine Sauer. Hun er nu rejst til København Zoo med pileensilage høstet og produceret i et samarbejde mellem Ny Vrå Bioenergi og maskinstationen Mosegaarden. I København Zoo skal hun undersøge, om giraffer vil æde større mængder af pileensilage end den appetitvækker, de fik i de indledende undersøgelser, og om det påvirker deres appetit og adfærd.

 

Yderligere oplysninger: Ph.d.-studerende Cathrine Sauer, Institut for Husdyrvidenskab, cathrine.sauer@anis.au.dk, telefon: 6171 6000