Aarhus Universitets segl

Få den gode effekt af fiber i kosten – men slip for at spise fiber

Forskere fra Aarhus Universitet udvikler et nyt kosttilskud, der springer fiber over og går direkte til sagen: smørsyre. Formålet er at fremme sundheden i tyktarmen.

Rotter fodres med en usund kost, der ligner menneskekost, for derefter at blive fodret med et diæt med et stivelsesprodukt. Foto: Flemming Nielsen

Det er ikke alle, der synes, at det er lige spændende at gnaske gulerødder og knase knækbrød for at indtage tilstrækkeligt med kostfibre. De sunde fibre har en gavnlig effekt mod tarmsygdomme – men kan man slippe for at spise så mange fibre og så alligevel opnå fiberens gavnlige effekt på tarmen?

 

Det mener forskere fra Aarhus Universitet, at der er god mulighed for. I et nyt projekt udvikler de et kosttilskud, som kan gøre det nemmere at nå op på det anbefalede høje indtag af kostfibre, uden at man skal spise oceaner af rugbrød og grøntsager.

 

Det kosttilskud, som forskerne arbejder på at udvikle, er baseret på modificeret stivelse. Ideen er, at man ved at spise det stivelsesbaserede kosttilskud kan forebygge problemer i tyktarmen som kræft og betændelsestilstande.

 

Efterligner kostfibres effekter

Det gode ved kostfibre er, at de forøger produktionen af smørsyre i tarmen væsentligt. Smørsyre er en kortkædet fedtsyre, som produceres, når mikroorganismer omsætter kostfibre i tyktarmen. Smørsyre er den foretrukne energikilde for tarmcellerne og har stor betydning for cellernes deling og udvikling. Den har også en positiv virkning mod inflammation (betændelse) og kræft i tyktarmen og har således central betydning for opretholdelse af tyktarmens sundhed.

 

Når man ikke spiser tilstrækkeligt med fiberholdigt kost, får man for lidt smørsyre nede i tyktarmen.

 

- Den typiske danske kost har et højt indhold af rødt kød, fedt og hurtigt omsættelige kulhydrater som sukker og hvidt mel. Den type kost har et lavt indhold af fibre. Det lave fiberindhold begrænser produktionen af smørsyre og øger derved risikoen for betændelsestilstande og tyktarmskræft, siger postdoc Tina Skau Nielsen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

 

Et højt indtag af kostfibre er ikke altid nemt at praktisere, da kostfibre kan have en negativ effekt på smagsoplevelsen og at det simpelthen tager lang tid at tygge sig igennem fødevarer med et naturligt højt fiberindhold. Derfor er der brug for at finde andre måder at levere smørsyre til tyktarmen på. Det er her, at stivelsen kommer ind i billedet.

 

Tina Skau Nielsen bruger enzymer til at modificere stivelse fra f.eks. majs, kartofler og hvede, så den i højere grad opfører sig som fiber. Molekylet bliver mere forgrenet, så det i stedet for at blive hurtigt nedbrudt i tyndtarmen, kommer helt ned til tyktarmen, hvor mikroorganismerne dér kan gå til det modificerede molekyle og danne smørsyre fra det. Forskerne vil også koble smørsyre direkte til stivelsen. Det vil give et produkt, der meget mere effektivt end hidtil leverer smørsyre direkte til tyktarmen.

 

Rotter først, mennesker derefter

I første omgang bliver produktet afprøvet på rotter i laboratoriet. Nogle af rotterne fodres med masser af fedt og protein så deres kost ligner vores egen usunde og fiberfattige kost. Rotterne fodres med det modificerede stivelsesprodukt for at se, om det kan modvirke den usunde kosts negative effekter på tyktarmen.

 

Når forskerne har undersøgt, om det virker positivt på rotter, bliver næste skridt at udvikle et anvendeligt produkt, der kan indtages af mennesker som et kosttilskud, f.eks. til særlige patientgrupper, eller indgå som en komponent i andre fødevarer – men der går mindst fem år, inden forskningen kommer så vidt.

 

Det 2,5-årige projekt har et samlet budget på 3,3 mio. kr., som er bevilget af Det Frie Forskningsråd | Teknik og Produktion. Projektets øvrige partnere er CSIRO Food and Nutritional Sciences i Australien, Københavns Universitet og ingrediensvirksomheden KMC.

 

Læs mere om projektet her.

 

Yderligere oplysninger: Postdoc Tina Skau Nielsen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: TinaS.Nielsen@agrsci.dk, telefon: 8715 7962