Forestil dig en håndfuld jord. Sort, fugtig, levende. Eller udpint, bleg og hård som beton? Det er ikke længere kun et spørgsmål for landmænd og forskere. Det er blevet et politisk projekt. For første gang har EU vedtaget en lov, der skal tage pulsen på jordens helbred. Og Danmark skal med.

I oktober 2025 blev Soil Monitoring Law stemt igennem i EU-Parlamentet. Direktivet forpligter medlemslandene til at overvåge jordens tilstand, fysisk, kemisk og biologisk, og indrapportere data til en fælles europæisk database. Ambitionen er klar: sunde jorde i 2050. Men vejen dertil er lang. Ud over overvågning stiller direktivet krav om, at medlemslandene aktivt uddanner og rådgiver jordforvaltere, så de kan tilpasse deres praksis og bidrage til en mere bæredygtig forvaltning. Målet er at sikre, at den viden og de metoder, der skal til for at opnå sund jord, bliver implementeret i tide.

Hvorfor nu?

EU vurderer, at op mod 60 procent af unionens jorde er “usunde”. Det betyder tab af kulstof, dårlig struktur, erosion eller biologisk ubalance forekommer. Og det koster dyrt både for naturen og økonomien. Ifølge Kommissionen løber regningen for tabte økosystemtjenester op i 50 milliarder euro om året.

“Vi har haft fokus på luft og vand i årtier. Nu er det jordens tur,” sagde Emil Lünell Bruhn fra Ministeriet for Grøn Trepart ved Plantekongressen i Herning i sidste uge. “Det handler om at skabe viden, før vi kan stille krav. Vi skal forstå jorden bedre.”

Hvad betyder det for Danmark?

Fra 2028 skal Danmark have et nationalt overvågningssystem klar. Første jordprøver skal tages i 2028, og i 2035 skal alle potentielt forurenede områder være kortlagt. Det kræver lovgivning, nye data og en helt ny måde at tænke jord på.

“Vi skal etablere et netværk af målepunkter, der repræsenterer Danmarks jordtyper og dyrkningssystemer,” forklarer Mogens Greve, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. “Det er ikke bare jordens kemiske eller fysiske tilstand der er vigtig vi skal også måle jordens biologi og mikriobiologi. Det er komplekst.”

Ved sit oplæg på Plantekongressen pegede han på fire hovedtrusler mod dansk jord:

• Kulstoftab: især i Østdanmark, hvor jorden er udpint efter århundreders dyrkning med færre husdyr.
• Erosion: f.eks de lyse pletter på bakketoppene, hvor jorden er ført væk  pga jordbearbejdning.
• Jordpakning: tunge maskiner presser jorden sammen, så vand og rødder ikke kan trænge ned.
• Biologiske ændringer: pesticider og intensiv drift ændrer jordens mikroliv.

“Hvis vi fortsætter som nu, får vi ikke sunde jorde i 2050,” siger Mogens Greve. “Der skal ske en forandring.”

Ingen hammer... endnu

Direktivet lægger ikke op til nye krav for landmænd her og nu. Overvågningen er statens ansvar. Men på sigt kan det ændre praksis. “Hvis vi skal stoppe kulstoftabet, skal vi tænke i nye dyrkningssystemer,” siger Mogens Greve. Det kan betyde mere græs i sædskiftet, mindre jordpakning og færre pesticider.

Der er også en gulerod: Artikel 11 i direktivet opfordrer til støtte, rådgivning og innovation. “Det er oplagt at bruge det til at fremme regenerative metoder,” siger han. “Men vi skal i gang hurtigt, hvis vi vil nå målet.”

Løsninger og dilemmaer

På årets Plantekongres blev det tydeligt, at løsningerne ikke er enkle. Et 20-årigt forsøg fra Aarhus Universitet viser, at conservational agriculture, en praksis, som FAO anbefaler til beskyttelse af jordens sundhed, kan implementeres uden at øge nitratudvaskningen eller gå på kompromis med udbyttet på lang sigt. Men der er en bagside: Valget af efterafgrøder øgede udledningen af lattergas (N₂O), en meget potent drivhusgas.

”Olieræddike, som vi brugte som efterafgrøde i forsøget, er fantastisk til at reducere nitratudvaskning,” forklarede Jorge Vélez fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

”Men den øger N₂O-udledningen markant. Løsningen? Måske blandinger af andre arter, som honningurt og havre, der udleder mindre N₂O,” tilføjede Harika Bommisetty fra samme institut.

”Efterafgrødeblandinger kan være et stærkt værktøj til at beskytte jordens sundhed og reducere landbrugets emissioner. Men vi skal finde den rette balance, da nitratudvaskning har mange miljømæssige konsekvenser nedstrøms, herunder yderligere N₂O-udledninger,” reflekterede Jorge Vélez.

Det er netop den slags dilemmaer, jord monitering skal hjælpe med at belyse. For jorden er ikke bare et produktionsapparat. Den er et økosystem, en kulstofbank, et filter mod forurening. Og nu bliver den også en politisk målsætning.

Mere information

Mogens H. Greve, Professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 20726734

Jorge Vélez, Postdoc ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: jorge_mv@agro.au.dk 

Harika Bommisetty, Ph.d.-studerende ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: h.b@agro.au.dk 

Camilla Brodam Galacho, Kommunikationsrådgiver ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 93522136