Aarhus Universitets segl

Et positivt samarbejde til gavn for dyrevelfærden

Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har sammen med Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet et tæt samarbejde med myndighederne i regi af Videncenter for Dyrevelfærd (ViD).

Janne Winther har fået ViD-midler til, via en bog, at formidle sin viden om, hvordan heste lærer, og hvordan man kan træne heste uden for stor belastning. Foto: Colourbox

Et stort ønske om at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Det var baggrunden for, at der fra politisk hold blev afsat en særlig dyrevelfærdsreserve på finansloven i 2009. Året efter førte denne reserve til etableringen af Videncenter for Dyrevelfærd (ViD).

Videncentret er forankret i Fødevarestyrelsen og har til formål at bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark. Som en særlig del af centrets etablering blev det bestemt, at den fremtidige indsats skulle foregå i et tæt samarbejde med universiteterne, herunder Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, idet et af centrets helt centrale formål er at gennemføre forskning i og formidle viden om dyrevelfærd.

Professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab er medlem af ViD’s projektgruppe, og han fremhæver, at samarbejdet om dyrevelfærd på tværs af universiteter er givende på flere måder.

 - Når vi samarbejder med erhvervet, skal forskningen være meget anvendelsesorienteret. Det kan den også være i ViD, men den skal ikke nødvendigvis medføre en gevinst til erhvervet. Det kan derimod handle om velfærd for velfærdens egen skyld, siger Jan Tind Sørensen og peger som eksempler på forskning i anvendelse af sygebokse og forskning i, hvorvidt svin med brok er egnet til transport.

Flere muligheder i fremtiden

Som nævnt har ViD også til opgave at formidle viden om dyrevelfærd. Det sker bl.a. i form af en årlig publikation om status for dyrevelfærden i Danmark samt et årsmøde, der samler op mod 250 deltagere fra både branchen, NGO’er, myndigheder og universiteter. Det er også i universitetets interesse at dele den fremkomne viden, forklarer Jan Tind Sørensen:

 - Som jeg ser det, er mulighederne for relevant forskning i dyrevelfærd langt fra udtømte. Vi begyndte i ViD med kvæg, fjerkræ og svin, og siden er mink og heste kommet til. Desuden har vi udvidet forskningen til også at handle om kommunikation om dyrevelfærd og til at omfatte dyrevelfærd for familiedyr.

Gennem årene har Jan Tind Sørensen sammen med sine kolleger haft et tæt samarbejde med Københavns Universitet (KU) og meget glæde af de tværgående projekter, blandt andet via Cepros, Center for produktion og sundhedsstyring.

- Men da centret forsvandt i 2005, opstod et tomrum. Etableringen af ViD har betydet en art genfødsel af det frugtbare samarbejde med KU, nu med vægten på velfærd og velfærdsvurderinger. Både dette og samarbejdet med Fødevarestyrelsens ansatte, hvoraf mange også har en forskeruddannelse, er både anderledes og forfriskende, siger Jan Tind Sørensen.

Forskning for hestens skyld

En af de AU-forskere, der har et projekt i regi af ViD, er lektor Janne Winther Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab. Janne Winther Christensen forsker blandt andet i hestes velfærd og fik sine første ViD-midler til et studie af værdien af læskure for islandske heste i vinterperioden. Gennem tiden har hun fået midler fra de frie forskningsråd, hvor fokus har været på hestes frygtreaktioner. Målet har været at nedsætte risikoen for ulykker hos mennesker, der dyrker ridning.

- Midlerne fra ViD lægger en velfærdsmæssig vinkel på forskningen, som i højere grad bliver for dyrets egen skyld. Denne form for midler kan være svære at søge via erhvervet, for her er man måske tilbøjelig til at nedtone for eksempel udfordringer med hestens velfærd i forbindelse med træning, forklarer Janne Winther Christensen.

Hun har også fået ViD-midler til, via en bog, at formidle sin viden om, hvordan heste lærer, og hvordan man kan træne heste uden for stor belastning.

Gevinst for alle parter

Institutleder for Institut for Husdyrvidenskab, Klaus Lønne Ingvartsen, er også af den opfattelse, at samarbejdet med ViD er en gevinst for flere parter.

- Det kommer i sidste ende erhvervet til gode, når der er bedre viden og baggrund for den regulering og lovgivning, som skal laves. Forskning i dyrevelfærd, igangsat af ViD, har en samfundsmæssig nytteværdi, selv om det ikke er noget kæmpe beløb på budgettet. Selv marginale indsatser kan have en nytteværdi for dyrevelfærden, siger Klaus Lønne Ingvartsen og fortsætter:

 - Vi har et meget konstruktivt samarbejde i den måde, vi nu går sammen om at se på og drøfte forskellige problemstillinger omkring dyrevelfærd. Viden fra centret har også dannet baggrund for nogle andre store opgaver, f.eks. forskning i dyrs egnethed til transport, hvor vi har fortsat samarbejdet med Københavns Universitet.


Yderligere information

Læs mere om dyrevelfærd i DCAs Tema 

Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har til formål a??t bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark. Det sker bl.a. ved at indsamle og formidle viden om dyrevelfærd og derved skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark og i de europæiske lande, som vi ofte sammenligner os med. Derudover igangsætter ViD hvert år et antal projekter på dyrevelfærdsområdet.