Med et stigende pres for at brødføde en verdensbefolkning i vækst, kigger vi i højere grad i retning af

alternative proteinkilder. En del af løsningen kan ligge i den cirkulære økonomi og den betydelige mængde affald, der skabes i fiskerisektoren. Der er et stort potentiale i at omdanne biprodukter til fiskeprotein af høj kvalitet, der kan føjes til en lang række fødevarer - fra kiks til mejeriprodukter.

Men hvordan reagerer forbrugerne på sådanne produkter? Er fiskeprotein noget, som de vil være villige til at købe og spise? Forskere fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet forsøger at besvare disse spørgsmål i et nyt projekt i samarbejde med Iceland Protein og det islandske forskningsfirma Matis. Projektet EcoD, der er finansieret af EIT Food, fokuserer specifikt på mulighederne i forbindelse med torsk - den vigtigste fiskeart i det islandske fiskeri.

Marija Banovic, lektor ved MAPP Centret og ansvarlig for forbrugerundersøgelserne i EcoD-projektet, forklarer:

- Indsigt i forbrugernes præferencer er vigtig for forskning, udvikling og innovation af produkter tilsat fiskeprotein. Med denne viden er det muligt for virksomheder at designe proteinberigede produkter, der har bedre sandsynlighed for at appellere til forbrugerne og derved slå igennem på markedet.

Forbrugernes accept er nøglen til at dreje vores proteinforbrug i en mere bæredygtig retning.

Danske forbrugere er bange for det ukendte

Forskere fra MAPP Centret har gennemført en forbrugerundersøgelse i Danmark, Frankrig og Tyskland. Den første del af forskningsprojektet, der består af en online eksperimentel undersøgelse med 2700 deltagere, er netop afsluttet - og den løftede sløret for vigtige forskelle:

- De franske og tyske forbrugere er mere positive over for og mere tilbøjelige til at købe fødevarer beriget med fiskeprotein end de danske forbrugere er, og de ser det nye, alternative protein som et produkt af høj kvalitet. De forbinder også fiskeprotein med sundhedsmæssige fordele i forhold til vægtstyring, og de mener, at det kan bidrage til en mere varieret kost. Vores resultater viser, at danske forbrugere er mere neofobe, når det kommer til fiskeprotein. De er simpelthen bange for det ukendte, siger Marija Banovic.

Sundhedsmæssige fordele kan spille en afgørende rolle

Forskerne har undersøgt forbrugerens accept af fiskeprotein og markedspotentialet ved enten at lægge vægt på sundhedsmæssige fordele eller bæredygtighed - eller simpelthen generel information om fiskeprotein hos en kontrolgruppe af forbrugere. Dette viste en klar tendens.

Trine Mørk, postdoc ved MAPP Centret, og en del af EcoD-projektet, forklarer:

- Når de sundhedsmæssige fordele fremhæves, er forbrugere i alle tre lande mere positive over for og mere tilbøjelige til at købe fødevarer med fiskeprotein. Det var ikke tilfældet under de øvrige betingelser, hvor vi ikke kunne se nogen betydelig påvirkning af forbrugernes intentioner. De sundhedsmæssige fordele var endda i stand til at forbedre de neofobe opfattelser blandt danske forbrugere. Denne konklusion kan være yderst nyttigt i forhold til markedsføring.

Produktkategorier spiller en rolle

Med hensyn til de potentielle produkter, der kunne være tilsat fiskeprotein, er der blandt forbrugerne i alle tre lande større sandsynlighed for at købe produkter i kategorien færdigretter, efterfulgt af snacks, proteinbarer, proteinpulver, proteindrik og kiks. Nederst på listen finder vi babymad og energigel. Desuden foretrækker de fiskeprotein fra vildtfanget torsk frem for opdrættet torsk.

- Franske forbrugere er mere villige til at erstatte proteiner fra kød, mejeriprodukter og planter med fiskeprotein end forbrugere fra Tyskland og Danmark. Danske forbrugere er især uvillige til at erstatte deres protein fra mejeriprodukter med fiskeprotein, siger Marija Banovic.

I øjeblikket gennemføres en opfølgende undersøgelse med fokus på, hvordan man med fordel kan kommunikere de sunde fordele ved produkter, der indeholder fiskeprotein, med fokus på de produktkategorier, som forbrugerne foretrak i den første undersøgelse.