Dyrevelfærd er et emne, som interesserer mange mennesker, og der er et stigende fokus på at sikre, at dyrene har det godt. Der er derfor behov for mere viden, som kan bidrage til at fremme dyrevelfærd i såvel intensive som ekstensive produktionssystemer og i forbindelse med transport.

På Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet er netop dyrevelfærd et af de områder, der forskes meget i. Det sker blandt andet som følge af aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet. Her er dyreadfærd- og velfærd et af de faglig indsatsområder, hvor universitetets forskere med stor ekspertise rådgiver de danske myndigheder.

Det fortæller professor og sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Jan Tind Sørensen.

-  På Aarhus Universitet arbejder vi konstant på at sikre, at vores forskning modsvarer både erhvervets og myndighedernes behov for ny viden og nye teknologier. Dyrevelfærd er et meget vidt begreb – og derfor er det også vigtigt, at vi har en bred forskningsindsats, der dækker alt lige fra adfærd, velfærdsvurderinger, teknologi og management til transport og relationen mellem mennesker og dyr. 

Nye redskaber og metoder til gavn for både dyr og producenter

Forskningen inden for dyrevelfærd spænder således vidt. Et af de problemer, som forskerne specifikt har arbejdet med gennem flere år, er pattegrisedødelighed, hvor det har vist sig, at overvågning af faringer kan bidrage til at mindske problemet.

Forskerne har derfor udviklet et automatiseret system, der kan forudsige faringstidspunktet mere præcist. Derudover har de forfinet en metode, der gør, at man ved hjælp af et infrarødt kamera kan stå på afstand og tage temperaturen på en so uden at røre hende. Tidlig opdagelse af feber hos søer kan nemlig redde pattegriseliv og reducere forbruget af antibiotika.

- Generelt har vi stort fokus på at udvikle redskaber og metoder, som gør det muligt for producenterne i endnu højere grad at sikre god dyrevelfærd. Et af de seneste eksempler herpå er konceptet Welfur, som forskere herfra har været med til at udvikle i samarbejde med kolleger fra udlandet, siger Jan Tind Sørensen.

Welfur er et forskningsbaseret system til at vurdere velfærd på minkfarm – og helt basalt bruges systemet til at se på, om minkene har god fodring, indhusning, sundhed og hensigtsmæssig adfærd.

WelFur-certificeringssystemet er netop igangsat per 1. januar 2017, og efter planen skal alle 4000 pelsdyrfarme i Europa være certificeret i 2020. Uddannelsen af Welfur-auditørerne varetages af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

Faciliteter i top

De mange forsøg og forskningsopgaver kræver faciliteter af en helt særlig karakter. På Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum er der derfor fleksible forsøgsstalde til både svin, kvæg, fjerkræ, pelsdyr og heste. Desuden råder AU Foulum over en økologisk husdyrplatform til forskning i management, teknik, ernæring, sundhed og adfærd under økologiske betingelser.

Undersøgelserne foregår typisk i forsøgsstalde, laboratorier eller private besætninger, men afhængig af formålet kan indsamling af data også foregå under transport af dyr eller i situationer, hvor dyr og mennesker omgås. Forskere ved Aarhus Universitet står eksempelvis bag en af verdens første undersøgelser af transportegnethed hos slagtesøer. Undersøgelsen blev udført som et observationelt studie og involverede 522 søer fra 12 besætninger. 

Samarbejde i ind- og udland

Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har i dag en ledende position på området inden for europæisk adfærds- og velfærdsforskning. Det skyldes i særdeleshed de stærke samarbejdsrelationer, der er mellem vidensinstitutioner, erhverv og virksomheder i både Danmark og udlandet. Det er også baggrunden for, at Aarhus Universitet til august er vært for en stor international kongres om adfærd.