Forestil dig, at du er en landmand, og du står over for et dilemma. På den ene side ønsker du at reducere brugen af antibiotika for at beskytte dyrene og forhindre antibiotikaresistens, der kan påvirke både mennesker og dyr. På den anden side vil du ikke kompromittere dyrenes velfærd, hvis de bliver syge og har brug for medicinsk behandling. Det er det dilemma, som landmænd og eksperter i kvægbrug står over for.

”Debatten om dyrevelfærd og antibiotikaanvendelse har kørt i årevis, og vi oplever, at den er gået lidt i stå, fordi man har nogle forskellige interesser i sektoren og nogle forskellige vinkler på problemstillingen, som man ligesom gentager om og om igen med de samme argumenter,” forklarer Mette Vaarst, seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

For mens nogle hævder, at antibiotikaforbruget bør reduceres gennem forbedret praksis og dyrevelfærd, understreges det af andre, at et ensidigt fokus på reduktion kan påvirke dyrevelfærden negativt, hvis man undlader at behandle syge dyr. Dette spændingsfelt udfordrer landmænd, producenter og interessenter i både økologisk og konventionelt landbrug både inden for malkekvæg- og slagtekalvesektoren.

Kompleks problemstilling

Det er en kompleks problemstilling, som Fødevarestyrelsen gennem Videnscenter for Dyrevelfærd bad Aarhus Universitet se nærmere på i et samarbejde med København Universitet. Det gjorde de i et netop afsluttet et-årigt forskningsprojekt, som havde fokus på at øge dialogen og forståelsen mellem partnerne i kvægsektoren omkring dyrevelfærd og antibiotikaanvendelse ved at lægge nye vinkler på problemstillingerne.

”Vi ville undersøge, hvad der skete, når vi prøvede at hive forskellige aktører fra forskellige fagområder ud af deres normale sammenhænge, sætte dem samme på kryds og tværs og tale om emnet på en hel ny og anderledes måde. Formålet var at udfordre dem til at se på hinandens argumenter i et nyt lys,” siger Mette Vaarst og fortsætter:

”Derfor tog vi udgangspunkt i den historiske udvikling, og køer og kalve i kunsten. Vi tog også perspektiver om digitalisering, død og dyrenes kompetencer ind i dialogen. Det åbnede op for nye spørgsmål og sammenhænge.”  

En anderledes tilgang

Forskerne bag projektet inviterede til en række dialogmøder, hvor deltagerne var landmænd, dyrlæger, producenter og andre eksperter, som mødtes i små grupper på højst 8 deltagere, for at tale om antibiotikaanvendelse og dyrevelfærd, ud fra en hel anden og måske uvant kontekst.

”Dialogmøderne havde forskellige emner, som vi tog udgangspunkt i, og vi mødtes på steder, som var uvante at mødes i for de fleste af os, såsom på Randers Kunstmuseum, da vi talte om køer og kalve i kunsten. Det bragte helt nye vinkler og satte en anderledes ramme, og ud fra det bevægede snakken sig stille og roligt over i antibiotikaforbrug og dyrevelfærd. Ved at starte snakken et helt andet sted, oplevede vi, at der blev skabt et større rum for åbne og ærlige dialoger, hvor der blev lyttet til hinanden. Men også et rum for refleksion over egen praksis hos den enkelte deltager,” siger Mette Vaarst.  

Målet med projektet var dialogen i sig selv, men også at det lille fællesskab, der blev etableret ved møderne, fandt frem til fælles løsninger om en ansvarlig tilgang til både dyrevelfærd og antibiotika.

En brændende platform

Arbejdet på at bryde barriererne for dialog og åbne op for en ærlig samtale om dyrevelfærd og antibiotika er vigtigt, for det kræver en samlet sektors anstrengelser, hvis udfordringen med antibiotikaresistens skal håndteres.

”Antibiotikaresistens beskrives som en stor fremtidig udfordring. Jeg hørte en ekspert inden for feltet beskrive det som en tsunami: Lige nu skinner solen måske stadig på stranden, og vi kan næsten ikke tro på, når varslerne siger, at om 5 timer vil en kæmpe bølge skylle ind over land. Men det er sådan, at virkeligheden ser ud i forhold til antibiotikaresistensproblematikken. Vi ved, at det kommer. Vi ved, at antibiotikaforbruget i landbruget er et af problemerne, for dér oplever vi også resistens, og der er stadig mange muligheder for at gøre ting bedre. Vi bliver nødt til at snakke om det og finde fælles løsninger, der både er til gavn for dyr og mennesker,” siger Mette Vaarst.

En ny tilgang og fremtidige veje

Resultaterne af forskningsprojektet indikerer, at en øget fælles forståelse og ansvarlig praksis er afgørende for at finde fælles veje fremad i en kvægsektor præget af mangfoldige synspunkter og udfordringer.

En dialogskabende tilgang kan i den forbindelse være afgørende for at nå hen til den fælles forståelse og særligt være med til at identificere barrierer for dialogen.  

”Ved at fremme dialog og refleksion blandt aktørerne i kvægsektoren kan vi være med til at skabe en platform for en mere dybdegående forståelse af kvægbrugets udfordringer og muligheder. Det kan potentielt bidrage til lettere samarbejdsmuligheder blandt aktørerne for at finde løsninger, der gavner både dyr og mennesker,” siger Mette Vaarst.

Det er håbet, at resultaterne af projektet kan anvendes til at udvikle materiale som videoer, diskussionskort eller spil, der kan fremme diskussion og refleksion fx på landbrugsskoler, dyrelægeuddannelsen eller blandt borgere og forbrugere.

Læs hele rapporten her: https://pure.au.dk/portal/files/326599127/Levering_H_nd_i_h_nd_Ansvarlig_dyrevelf_rd_og_ansvarlig_anitiotika_anvendelse.pdf