Fremtidens plantedyrkning kan meget vel komme til at foregå med hjælp fra droner, der, svævende over markerne med indbyggede kameraer, er i stand til at overvåge fremspirende ukrudt og kan give landmanden besked om sammensætningen af ukrudtet og dermed vigtig viden om, hvordan det skal bekæmpes.

Det kan lyde som manuskriptet til en Hollywood-produktion i en fjern fremtid, men det er nogle af de tanker, som forskere i ind- og udlandet arbejder intenst med på tegnebrættet.

Ole Green er chef for den strategiske udvikling hos maskinproducenten Kongskilde Industries og holder i forbindelse med Plantekongres 2013 oplægget ”Hightech-planteproduktion”. Til dagligt har han tætte samarbejdsflader med forskningsmiljøet på AU Foulum, som han tidligere har været en del af, og har dyb indsigt i de tanker og ideer, som snart kan være virkelighed for danske planteavlere.

-          Flyvende droner som udover almindelig kamera også udstyres med varmefølsomt kamera kan benyttes til at identificere vilde dyr foran høstmaskiner eller kortlægge plantestress i marken meget tidligere og hurtigere end det menneskelige øje. Benyttes flere kameraer kan dybdesyn opnås, og det gør det muligt at kvantificere størrelse og afstande, påpeger Ole Green.

Fortiden gør ondt
En ting er de fremtidige teknologiske hjælpemidler, en anden ting er fortidens synder, der kræver nytænkning og viden for at sikre planternes vækstpotentialer.

Mange års kørsel med tunge landbrugsmaskiner på markerne har mange steder givet problemer med jordpakning.

-          Forskning fra England og Sverige har vist, at op til 70 procent af den energi, der anvendes til jordbearbejdning, direkte er en konsekvens af jordpakning, siger Ole Green.

Han peger på, at autostyring, geografiske informationssystemer og trådløse dataoverførselssystemer tages i brug i planteavlen i disse år. De ligger kimen til mere intelligente systemer, der kan modvirke jordpakning eller i hvert fald optimere kørslen i marken.

Et nyudviklet computerprogram fra Aarhus Universitet kan således beregne det optimale kørselsmønster i marken som en funktion af den anvendte landbrugsmaskines dimensioner og manøvreringsevne, arbejdsbredde og markens form. Derved kan tidsforbruget og tomkørsel i marken minimeres.

-          Resultater har vist, at optimale kørselsmønstre reducerer omkørslen med op til 50 procent og reducerer driftstiden og alle tilhørende omkostninger med op til 18 procent, siger Ole Green og fortsætter:

-          I forhold til optimeret kørsel og jordpakning har andre resultater vist, at risikoen for trykskader kan reduceres med op til 61 procent ved udbringning af husdyrgødning, når gyllevognens varierende vægt og jordens bærevne afbalanceres mod hinanden.

Yderligere oplysninger: Chef for strategisk udvikling hos Kongskilde Industries A/S, Ole Green (tidligere seniorforsker ved Aarhus Universitet), telefon: 5185 4406, mail: ole@webstech.dk