I sommerhalvåret er det ofte sådan, at solen skinner, lærken synger, og græsset gror. Det er også i denne periode, at mange kreaturer går ude på marken. De pynter i landskabet, men hvilke konsekvenser kan det have for dyrene, at de græsser ude frem for, at de går inde i stalden? Det har forskere fra Aarhus Universitet afdækket på foranledning af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet til DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Undersøgelsen er udgivet som DCA-rapport. 

For økologiske kvægbesætninger stilles der krav om, at dyrene skal gå på græsningsarealer i perioden 15. april til 1. november. Af forskellige årsager er der en del overtrædelser af denne regel i økologiske malkekvægsbesætninger. Det kan eksempelvis være på grund af græsarealets tilstand eller frygt for coccidier (parasitter) hos kalvene. 

Disse problemer kan løses, men det kræver management. Hvis de økologiske kvægbrugere kan se, at reglerne giver mening i form af positive konsekvenser for dyrene, kan det i sig selv animere til, at managementpraksis forbedres, så reglerne overholdes endnu bedre.  

Udelivet er generelt godt for sundhed og velfærd

Forskere fra Aarhus Universitet har derfor afdækket, hvilke konsekvenser det har for kreaturernes velfærd, sundhed og produktion i økologiske malkekvægsbesætninger, at dyrene har adgang til græsningsarealer. Forskerne undersøgte effekterne på blandt andet dyrenes klovsundhed, halthed, mælkefeber, yversundhed, dødelighed, parasitter, produktion og velfærd, herunder naturlig adfærd. 

- For såvel køer som kalve er det generelt positivt for deres velfærd, at de er på græs. På græsmarken har kreaturerne typisk bedre muligheder for at udøve artsspecifikt naturligt adfærd, ligesom det at lære at æde græs og opholde sig ude under åben himmel er en naturlig del af livet som kvæg. Foruden er der for køer generelt gode muligheder for en høj sundhed under afgræsning, skriver forskerne i deres rapport til ministeriet.  

Udelivet har også udfordringer

Det kan være en kunst at holde en høj mælkeydelse under afgræsning. 

- Fodring og pasning af højtydende køer på græs kræver en høj grad af styring og overvågning samt en dynamisk fodring, der kombinerer afgræsning med staldfodring, siger forskerne. 

Der kan opstå problemer med specielt klovbrandbylder, hvis drivgange og arealer omkring drikkekar bliver optrådte og fugtige, eller hvis der er arealer, hvor køerne ikke kan undgå at træde på skarpe sten eller stubbe. Hos kalve og kvier kan smitte med græsmarksparasitter give problemer og hæmme deres sundhed og tilvækst.

Disse problemer kan normalt forebygges ved hjælp af gode managementstrategier, herunder strategier vedrørende foldskifte og belægningsgrad. 

Sæsonen spille også en stor rolle. Om foråret og efteråret er der stor risiko for overgræsning og skader på græssets rodnet afhængig af temperatur og nedbør. Specielt for kalve kan der være behov for at tilbyde læ og tørre liggemuligheder. Om efteråret er der desuden risiko for svære angreb af endoparasitter på kalve og kvier.  

Om sommeren er der risiko for udbrud af lungeorm specielt ved kalve og kvier, og fluestik specielt på kvier og goldkøer. 

Ved at kende de mange mulige positive virkninger på husdyrene kan det bidrage til, at de eksisterende regler bliver mere meningsfulde for økologiske kvægbrugere. Det vil også give mere ballast i forhold til fortolkningen af EU’s regler på området, hvilket især ville være brugbart i sagsbehandling af kontrolsager og ved generel formidling af de økologiske regler.  

Yderligere oplysninger

Downloade rapporten ”Virkning af adgang til græsningsarealer i græsningssæsonen i økologisk mælkeproduktion”, DCA-rapport nr. 120, maj 2018 her. 

Kontakt
Professor Jan Tind Sørensen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Email: jantind.sorensen@anis.au.dk
Telefon: 8715 7923
Mobil: 2078 3343