Ghana står ligesom resten af det afrikanske kontinent overfor betydelige udfordringer som følge af klimaforandringerne. Her oplever man flere og længere perioder med ekstremt vejr. Det kan være lange hedebølger med ekstrem tørke, oversvømmelser som følge af pludselige skybrud og sågar skovbrande.

”Udviklingen af landdistrikterne går meget langsomt, ligesom investeringer i landets udvikling er utilstrækkelige,” siger forsker Kiril Manevski fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og tilføjer at selvom den overordnede opbygning af forskningskapacitet er blevet forbedret, er der stadig masser af plads til forbedringer ud over at målrette mod bestemte sektorer, såsom vandforvaltning.

Sammen med professor Mathias Neumann Andersen, seniorrådgiver Torsten Rødel Berg, seniorforsker Finn Plauborg og professor Uffe Jørgensen har Kiril Manevski været en del af Building Stronger Universities (BSU) – et program, der er finansieret af Underrigsministeriets Danida - Danmarks udviklingssamarbejde siden 2011.

”BSU-programmet er et samarbejde mellem alle danske universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner fra Tanzania, Ghana, Uganda, Kenya og indtil 2018, Nepal. Formålet med BSU-programmet var at styrke forskningskapaciteten inden for ph.d.-uddannelser, forskningsmetoder og infrastruktur, forskningsstøtte og administration,” forklarer Torsten Rødel Berg.

Samarbejde og midler stopper i 2023

Sideløbende med BSU-programmet har der i de seneste årtier været en bred vifte af dansk-ghanesiske forskningsprojekter, som har været støttet af Det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (FFU). De fleste af projekterne har fokuseret på forvaltning af naturressourcer. Et emne, der ifølge Mathias Neumann Andersen er ekstremt vigtigt for Ghanas fremtid.

”Ghana risikerer at blive ramt hårdt af klimaforandringer i fremtiden, derfor har vores forskningssamarbejde om planteproduktion og kunstvanding været yderst vigtige. Vi har fokuseret på klimasmarte landbrug, landbrugets modstandsdygtighed og ressourceforvaltning. I et forsøg på at klæde de ghanesiske forskere og ikke mindst jordbrugere bedst muligt på har vi afdækket nye forskningsmetoder, designet felt- og modelværktøj (fx lokalt adaptiv solcelleladet kunstvandingsmekanisme), leveret udstyr og formidlet viden om afgrøde-, jord- og vandforvaltning,” siger han.

Samarbejdet har afdækket muligheder for at øge produktiviten med begrænsede ressourcer i små landbrug, som er den typiske produktionsform i Ghana. Desuden omfatter forskningsaktiviteter også integreret agro-hydro-økologisk forvaltning af Owabi-oplandet i Ashanti-regionen i Ghana, for reservoirets kemiske og biologiske status, virkninger af menneskelig forstyrrelse f.eks. ændring af arealanvendelse/jorddækning på økosystemtjenester og plantediversitet dynamik. Men i takt med at udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Ghana ophører, vil også Danida-midlerne til udviklingsforskning i blandt andet Ghana og BSU komme til en afslutning i 2023.

Behov for yderligere projektsamarbejde og udvikling

Ifølge forskerne stopper behovet for forskningssamarbejde ikke med de resultater, der hidtil er opnået, og som i oktober blev præsenteret ved den afsluttende konference for Building Stronger Universities programmet.

”Som en del af programmet har vi formået at arbejde med klimatilpasning, modstandsdygtighed, produktivitetsforøgelse og miljøbeskyttelse. Projekterne har desværre kun kradset i overfladen af det komplekse net af miljø-, sundheds- og levebrødsspørgsmål, der opstår i blandt andet Ghana i forbindelse med klimaændringerne,” siger seniorforsker Finn Plauborg fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Når den danske udviklingsbistand til Ghana ophører, så ophører forskningsaktiviteterne indenfor f.eks. grønsagsdyrkning og skovlandbrug for kakao også. Den afsluttende BSU-konference viste, at programmet og de mere end 30 forskellige forskningssamarbejdsprojekter utvivlsomt har styrket den administrative og forskningsmæssige kapacitet i Ghana, ligesom det har skabt tværfaglige forskningsresultater.

”BSU-projekterne har med al tydelighed vist, at vores arbejde gør en forskel. Projekterne i Ghana har haft en klar relevans for landet f.eks. i form af mere udbredt viden om planteernæring og hvordan man forvalter vanding af markerne bedst. Vi har bl.a. arbejdet med jordforbedring og brug af biokul, så jorden holder på fugten bedre. Tørkekortlægning og produktion af afgrøder af høj værdi som kakaobønner har også fyldt meget i forskningsporteføljen. Men det bør ikke stoppe her, vi er kun lige begyndt, og der er stadig et stort behov for klimaforskning og samarbejde, som vi håber, vi kan opnå finansiering til, når BSU-programmet slutter i 2023,” siger Kiril Manevski.

Selvom Building Stronger Universities programmet slutter om godt en måned, fokuserer Danida samarbejdet og udviklingsbistanden til vandsektoren. Danske virksomheder som Aarhus Vand driver allerede et strategisk samarbejdsprojekt i hovedstaden Accra om spildevandsrensning og reduktion af vandtab. Ligeledes vil forskerne ikke stoppe det store forskningssamarbejde. Det har nemlig stor betydning for landenes fremtid i en klimaforandret verden. Derfor håber de på yderligere støtte til fremtidigt samarbejde og udviklingsforskning.

”Der er behov for yderligere udviklingsforskning med fokus på klimaproblemerne. Derfor er der også behov for finansiel støtte,” siger Finn Plauborg, der peger på mulighederne for at søge midler ved de dele af Horizon Europe, der involverer Afrika.

”Horizon Europe har i forbindelse med gennemførelsen af partnerskabet mellem den Afrikanske Union og den Europæiske Union om fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug (FNSSA) øjnene stift rettet mod forskning, der kan støtte agroøkologisk omstilling i Afrika,” siger han.