Knap 50 nysgerrige deltagere var tirsdag eftermiddag mødt op, da Tech tændte for mikrofonerne og bød velkommen til konference om samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Det var prodekan Ole Hertel, der åbnede ballet.

Han forklarede i sin velkomst, at kernen i Techs’ strategi er, at forskningen - i samarbejde med eksterne partnere - implementeres i samfundet. 

”Samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet er nødvendigt for samfundets udvikling i retning af en bæredygtig fremtid,” sagde han og fortsatte:

”Men vi noterer os også, at denne type samarbejder tiltrækker en hel del opmærksomhed. Det gælder både omtaler af vellykkede partnerskaber og forskningsforløb, men det bliver også problematiseret, og der bliver sat spørgsmålstegn ved armslængde, uafhængighed og vores arbejde med erhvervslivet.”

Ole Hertel forklarede også, at der fra dekanatets side er et stort ønske om at orientere om, hvorfor man samarbejder med erhvervslivet, hvilke vilkår og rammer samarbejdet foregår under, og hvad, der gøres for at sikre, at det foregår forskningsmæssigt forsvarligt. Derfor fremhævede han også, at konferencens formål i høj grad var at skabe dialog om, om fakultets rolle i deltagelsen i og kommunikationen af erhvervssamarbejder.

”Samtidig så åbner vi op for en forhåbentlig livlig og kvalificeret debat for at finde ud af, om vi er gode nok til at kommunikere til omverdenen, hvad det er, vi gør, når vi samarbejder med erhvervslivet. Jeg håber, at vi får et par udbytterige timer i hinandens selskab,” sagde prodekanen.

Hvorfor samarbejder forskning og erhvervsliv?

Dermed var scenen sat for dagens første panel med temaet ”hvorfor samarbejder forskning og erhvervsliv?” med repræsentanter fra erhverv, bevillingsgivere og forskningsverdenen.

Panelet startede med en kort præsentation af, hvad virksomheders interesse er i at samarbejde med forskningsinstitutioner ved Søren Nørtoft Olesen, Project manager i Viking Genetics.

”Langsigtede partnerskaber sikrer kontinuerlig adgang til ny viden og teknologi. Samtidig sikrer det også effektiv kommunikation og vidensdeling mellem virksomheder og forskning,” sagde han.

Han understregede også, at de langsigtede partnerskaber med nøgleinstitutioner gør, at der kan skabes en mere målrettet indsats. 

”Den her kommunikation og vidensdeling gør, at vi får resultater, der kan implementeres effektivt og bruges ude i virkeligheden. Men selv når et forskningsprojekt giver ”dårlige” resultater, kan vi som virksomhed bruge det til noget. Så ved vi, at vi skal gå i en anden retning.”

Fondene stiller krav

Herefter gav moderator Thomas Plesner ordet til Signe Didde Frese, bestyrelsesmedlem i GUDP, der gav et kort oplæg om, hvorfor fonde kan stille krav om samarbejde mellem forskere og erhvervslivet.

”I GUDP er der som oftest et krav om, at der er virksomheder med i ansøgningen – det er uhyre vigtigt, at de projekter, der gives støtte til, er virkelighedsnære,” sagde hun.

Hun forklarede, at GUDP står for grønt udviklings- og demonstrationsprogram, og at fonden derfor hverken giver penge til grundforskning, men heller ikke giver statsstøtte til produkter, der allerede er på markedet. Her kigger man på det, der kaldes ”technology readiness level”, der er en skala, der går fra et til ni. Ved niveau et er der tale om grundforskning, mens man på ni har et produkt, der er klar til markedet. GUDP støtter primært projekter, der ligger mellem fire og otte.

”Det typiske scenarie er, at der er forskere, der går sammen med virksomheder for at få afprøvet en ny ide. Ofte for at teste og se, om kan man rulle det ud i stor skala. Der er et kommercielt fokus på at udbrede de her grønne løsninger. Men der er også projekter, hvor der kun er virksomheder eller kun er forskere med,” forklarede hun.

Projekter, hvor virksomheder og vidensinstitutioner samarbejder, er derfor i høj kurs. 

”Først og fremmest skal vi have en kvalificeret projektgruppe, som vi tror på kan løse opgaven. Så der kigger vi både på, hvem virksomheden er, hvilke forskningsinstitutioner samarbejder man med, og er det realistisk, at det kan blive gennemført? Så samarbejderne spiller en uhyre vigtig rolle,” konkluderede hun.

Beskæringer skaber pres

Herefter overtog Charlotte Lauridsen, der er Institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, ordet for at fortælle om, hvorfor universiteterne samarbejder med private virksomheder.

”Det, at vi bliver beskåret med 2 procent hvert år, gør, at vi skal være dygtige til at søge eksterne forskningsmidler, og i mange af de calls, hvor vi søger penge, er der krav om et samarbejde med private virksomheder, og det er det samme med landbrugets private fonde – det skal være noget, der kan implementeres ude i industrien,” sagde hun.

Her kan forskningen hjælpe med bevise effekten af et produkt, for eksempel et fodertilsætningsstof, og dermed få det på et højere technology readiness level.

”Der er jo rigtig mange års arbejde, der er blevet foretaget hos den givne virksomhed, og man er helt nede på en meget lav technology readiness level. Så kan vi tage over og sige:” OK, men lad os undersøge, virker det egentlig, når vi så spørger husdyrene?” siger forskeren, og understreger:

”Vi kan rigtig meget her på stedet, men det er altid meget gavnligt, at man sidder sammen med virksomhederne, og jeg tror ikke, vi var blevet så dygtige, som vi er i dag, hvis det ikke havde været fordi vi havde været gode til at samarbejde på tværs, både vores offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder imellem” 

Samtidig påpegede hun også, at en stor del af forskernes tid bliver brugt på at søge forskningsmidler:

”Forskerne bruger rigtig meget tid på at søge forskningsmidler, og der er rigtig mange gode idéer, der ikke bliver til noget, fordi der er benhård konkurrence om midlerne.”

”Og når omprioriteringsbidraget gør, at vi bliver beskåret 2 procent hvert år, hvordan skal vi så opretholde vores forskning på et område som for eksempel dyrevelfærd, hvor det kan være sværere at få virksomheder med?” spurgte hun ud i rummet.

Rammer og vilkår for uafhængig forskning  

Efter en kort pause var det tid til fire korte oplæg, hvor der blev sat fokus på forskellige aspekter af samarbejde mellem vidensinstitutioner og eksterne parter.

David Budtz Pedersen, der er professor i videnskabskommunikation på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, lagde ud med at fortælle om sin forskning, der handler om hvordan forskningen skaber værdi både hos myndigheder og virksomheder.

Han startede med at aflive myten om, at det er tilstrækkeligt at publicere forskningsresultater for at opretholde et videnssamfund.

”Videnskabelige resultater finder ikke automatisk vej til virkeligheden. Værdien af forskning bliver kun realiseret ved kommunikation, oversættelse og ibrugtagning af viden. Ellers høster vi simpelthen ikke frugterne af det videnskabelige arbejde,” sagde han.

Han understregede, at samarbejderne er vigtige for, at forskningen bliver relevant:

”Vi er nødt til at organisere det her samarbejde på en måde, hvor der er respekt for den videnskabelige kvalitet og uvildighed. Hvor det er muligt at overholde armslængde, men stadigvæk have en forståelse for, at man skal lade sig informere om de problemer, der eksisterer i praksis,” forklarede han og uddybede:

”Fri og uafhængig forskning er afgørende for universiteternes mulighed for at forsyne samfundet med ny viden, og derfor er det er også vigtigt, at der er tydelighed omkring vilkår og rammer for det forskningsbaserede samarbejde, så forskningens integritet og uvildighed ikke kan betvivles.

Han understregede, at samarbejdet mellem universiteter og virksomheder langt hen ad vejen fungerer upåklageligt.

”Det går godt det meste af tiden, det er vigtigt at fremhæve, selvom man, når man læser aviserne, godt kan få et andet indtryk,” fastslog han.

Ekstern finansiering i praksis  

Herefter tog Niels Halberg, der er direktør for DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, ordet for at fortælle om sine erfaringer med ekstern finansiering i praksis.

”På det område, der i bred forstand handler om jordbrug og fødevarer, deltager forskerne i cirka 800 projekter med ekstern finansiering på et givent tidspunkt. Den basisbevilling, vi får fra forskningsstyrelsen og Fødevareministeriet, kan langt fra dække al den vidensopbygning, vi gerne vil lave,” sagde direktøren og tilføjede:

”Jeg er meget stolt af det samarbejde. Jeg har været her i over 30 år selv som aktiv forsker og har lige fra starten været vant til at samarbejde med landmænd, konsulenter og virksomheder. Det har sikret, at det vi laver, det kommer ud og bliver brugt, og at det afspejler virkeligheden,” sagde han.

Derudover forklarede han at samarbejde med erhvervslivet tit er et krav for at man kan få støtte til et projekt. Men den type krav om virksomhedssamarbejder og forretningsplaner kan også skabe en bias. Det betyder, at der er en vis styring af, hvad man kan få penge til at forske i.

”Det er sjældent, vi slår os på det, men der er områder, for eksempel på dyrevelfærdsområdet, hvor forskning kan komme til at pege på noget, der måske vil koste penge eller give en lidt lavere produktivitet, hvis man skulle implementere det. Der kan det være meget svært at få støtte, fordi man ikke kan få virksomheder med eller fremvise en forretningsplan, der viser, at nogen kan tjene penge på de resultater, der kommer ud af det.”

Direktøren afsluttede med at understrege vigtigheden af at opretholde en armslængde til erhvervspartnerne til de offentlige myndigheder i, hvordan man designer sit projekt, hvordan man fortolker de resultater, der kommer ud af det, uanset hvad de viser.

Uafhængighed som forsker

Næste taler i rækken var Peter Lund, professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab på AU Viborg, der gav sit bud på, hvordan man som forsker arbejder med armslængde og transparens i praksis.

”Uden at det skal lyde for helligt og for rørstrømsk, så synes jeg, det er fedt at gå på arbejde, når man gør en forskel, og det kan vi jo særligt mærke i de her projekter, hvor man kan være med til at bringe de her teknologiske virkemidler tættere på implementering i praksis,” sagde han.

”Men hvad karakteriserer det gode samarbejde? I min verden hviler det på to grundpiller: Veldefinerede rammer og en afstemning af, hvordan får man skabt værdi både for virksomheden, men også for os som universitet og forskere.”

Han forklarer, at nogle virksomheder har sværere ved at forstå den verden, man som universitetsforsker arbejder i, hvorfor forventningsafstemning og på forhånd veldefinerede rammer er vigtige.

”For vi bestemmer den videnskabelige metode. Vi skal stå på mål for, hvor mange køer skal med i det her forsøg, for at vi kan lave en stærk statistisk test og en konklusion. Vi skal have den her fulde ret til publicering af alle forsøgsresultater, uanset om de er positive eller negative, og vi skal have ret til at bruge de her resultater bagefter for eksempel i vores myndighedsbetjening. Det er i min verden helt essentielt i de her samarbejder,” konkluderede han.

Fremtidens forskning 

Herefter tog Brian Vinter, prodekan for forskning på Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet, over for at give sit perspektiv på, hvad fakultetet kommer til at have fokus på i fremtiden.

“Hvis vi kigger på den nederste del af Maslows behovspyramide, så er der de helt basale behov som mad, vand og varme. Men i en nyere version, der har floreret på internettet de sidste år, er der nogen, der med humor har tilføjet WIFI og batteri nederst, og selvom det mest er for sjov, så tror jeg, der er noget sandhed i det,” sagde han.

”Så hvis vi lige tager humoren ud af den, så er det fordi, at jeg i fremtiden tror, at det drivende ord i projektet er resiliens, altså hvordan pokker skal vi kunne klare os? Vi skal fra Techs side sikre os, at vi kan bidrage med, at vi har sund og tilstrækkelig mad nok til alle. At vi har vand. At vi har energi. At vi har en natur, vi kan gå rundt i. Og at vores børn og vores eventuelle børnebørn har lov til at kommunikere både sikkert og privat med hinanden,” sagde han.

Han understregede vigtigheden af, at den forskning, der kommer ud af fakultetet, skal have impact, ikke bare for Danmark, men for verden.

”Vi kommer til at fokusere på nogle meget mere basale behov, end vi havde regnet med – noget, vi troede, vi havde løst,” konkluderede Brian Vinter.

Universitetets store ansvar

Efter en kort kaffepause tonede endnu et panel frem på skærmen, denne gang for at bidrage med deres input til de emner, dagens konference havde sat fokus på. 

Panelet bestod af Ole Hertel, prodekan for myndighedsrådgivning og erhvervssamarbejde på Faculty of Technical Scienes ved Aarhus Universitet, David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation, Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, Lene Juul Pedersen, forsker og sektionsleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet og journalist og chefredaktør på Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund.

Ole Hertel lagde ud med at understrege universitetets store ansvar for at sikre de rigtige rammer for, at forskerne kan arbejde uafhængigt.

”Jeg synes, vi har fået understreget vigtigheden af, at der er nogle klare aftaler med de virksomheder, vi samarbejder med, og god forventningsafstemning up front. Derfor er jeg glad for de principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning som en af de ting, vi arbejder efter i universitetsverdenen. Og særligt det kvalitetsledelsessystem, som vi arbejder efter, når vi laver forskningsbaseret rådgivning, som hjælper os med at sikre den her armslængde.” 

David Budtz Pedersen supplerede med vigtigheden af den vidensdeling, der foregår universiteterne og virksomhederne imellem:

”Der foregår en dobbeltsidet værdiskabelse – der er både den viden, der kommer fra forskningsmiljøerne ud i virksomhederne, men det tilbageløb, der er af viden fra virksomhederne til universitetet, når man får adgang til ny viden eller samarbejdspartnere.”

Samtidig understregede han, at det ikke svækker den videnskabelige kvalitet, at resultaterne er udarbejdet i samarbejde med virksomheder.

”Vi ved fra nogle af de studier, vi har lavet, at publikationer, der har en medforfatter fra praksis, har en højere chance for at blive citeret end publikationer kun med forskere. Det vidner om, at der ikke er nogen modsætning mellem videnskabelig kvalitet og videnskabelig relevans - tværtimod. Det kan netop at gøre ens forskning mere relevant og mere interessant,” fastslår han.

Forskningsfrihed presses af midlerne

Lene Juul Pedersen påpegede, at hun ser en udfordring med at opretholde uafhængig forskning og stabile forskningsmiljøer indenfor de emner, der kan være kontroversielle i industrien.

”Jeg kommer fra forskning indenfor dyrevelfærd, og meget af min forskning er foregået i samarbejde med erhvervet eller firmaer. Men der er nogle udfordringer.”

Hun forklarer, at når vi har med forskning at gøre, der ikke nødvendigvis passer ind i kravene med erhvervssamarbejde og forretningsplaner, kan det være svært at få projekter op at stå.  

”I nogle tilfælde er det decideret uhensigtsmæssigt at samarbejde med erhvervspartnere, fordi de effekter, vi kan afdække, ikke altid er til gavn for erhvervet. Men vi forsker heller ikke kun for erhvervet, men også for samfundet og for borgerne,” fastslår hun og uddyber:  

”Vi vil rigtig gerne bidrage, og vi har den viden, der skal til, vi har ekspertisen, men det ekstremt svært at få midler til det her forskningsområde. Og jeg forestiller mig, at det også kan gælde på områder som for eksempel antibiotikaforbrug og sideeffekter af den grønne omstilling. Der bliver vi nødt til i højere grad at kigge ind på de her dilemmaer og være klar over, at det er en afvejning. Der er nogle udfordringer, hvor vi som forskere i højere grad skal have lov til at definere, hvilke spørgsmål, der stilles.”

Hun understreger, at de spørgsmål, der stilles, er med til at forme svarene.

”Og vi har mange eksempler på, at forskerne kommer i klemme, og at deres forskning i kontroversielle emner kan gøre det sværere for dem bagefter at gå ind i de her erhvervssamarbejder,” siger hun.

Medier og forskere har meget til fælles

Journalist og chefredaktør på Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund, fik herefter ordet og startede med at drage paralleller mellem forskningens og journalistikkens verden.

”Medierne og forskerne har enormt meget til fælles – det handler om uafhængighed og troværdighed,” sagde hun.

Hun understregede, at langt de fleste forskningssamarbejder går godt, men af og til går det galt.

”Det gnaver i forskningens troværdighed, hver gang der en den her type sager, og det er der ikke nogen, der har der har interesse i.  Det er vigtigt for samfundet, at borgerne oplever, at de kan stole på forskningen, og forskerne ikke er købt og betalt,” sagde hun.

Hun påpegede vigtigheden af, at dygtige og kritiske journalister stiller spørgsmål på befolkningens vegne. Men understregede også, at borgerne skal forholde sig kritisk til det, de hører.

”Men troværdigheden har det godt. Jeg synes ikke, man skal råbe vagt i gevær, men jeg synes også, at det er noget, der skal arbejdes med hele tiden. Og forskerne og forskningsmiljøerne skal være parate til at stille sig frem og besvare de spørgsmål og gå i dialog med offentligheden,” konstaterede chefredaktøren og kvitterede:

”Jeg synes det er vigtigt, at I har en dialog som den her, og jeg synes, det er fedt at være inviteret med. Men man kunne også åbne endnu mere op og fortælle om de situationer, hvor det har gjort ondt. Og jo mere, man kan gøre af egen drift, jo bedre.”

Impact er afgørende

Slutteligt opsummerede prodekan Ole Hertel dagens vigtigste pointer og understregede, at den forskning, der foregår på fakultetet, har stor betydning for samfundet som helhed:

”I går kom Den Grønne Treparts anbefalinger, der tager udgangspunkt i Michael Svarer-udvalgets arbejde, som delvist baserer sig på forskning, vi har lavet her på Tech.”

”Meget af det arbejde, ville vi ikke kunne have lavet uden de erhvervssamarbejder, vi har. Det er et godt eksempel på den impact og ikke mindst det ansvar, vi har,” konkluderede prodekanen. 

Faculty of Technical Sciences takker for den store opbakning til arrangementet fra både oplægsholdere og deltagere.  

Har du spørgsmål til ovenstående, eller nåede du ikke at stille dit spørgsmål under konferencen, er du velkommen til at kontakte DCAs kommunikationschef Jesper Emborg på je@dca.au.dk.