Da Stamatios Thomopoulos første gang stødte på udtrykket "arbuskulære mykorrhizasvampe" (AMF), havde han næppe forestillet sig, at det ville komme til at forme det meste af hans ph.d.-projekt, for slet ikke at tale om de lange dage i laboratoriet og timerne med at tage jordprøver i den danske natur. Men disse næsten usynlige svampe, der danner symbiose med planterødder under jorden, viste sig at være langt mere end blot en nørdet nicheinteresse. De kan faktisk være en hjørnesten i fremtidens landbrug. 

”Vi fokuserer ofte på jordens fysiske og kemiske egenskaber,” siger han. ”Men det er den biologiske del, de levende organismer i jorden, der i virkeligheden driver det hele. Og de bliver alt for tit overset.” 

Jord er ikke bare jord, det er liv 

Jordens sundhed vurderes normalt ud fra tre aspekter: den fysiske, den kemiske og den biologiske komponent. Stamatios Thomopoulos ønskede at bygge bro mellem dem på en måde, der giver mening for både forskere og landmænd. 

I et nyt fagfællebedømt studie har han sammen med sine kolleger sammenlignet forskellige dyrkningsmetoder med vægt på traditionel pløjning kontra mere skånsomme, bevarende metoder. Deres fokus var, hvordan disse metoder påvirker jordens biologi, især de små svampe, der lever i og omkring rødderne. 

”Vi ville undersøge, hvordan forskellige dyrkningsstrategier påvirker AMF, og hvordan disse svampe til gengæld har indflydelse på jordstruktur og kulstofindhold,” forklarer han. 

Resultaterne talte deres tydelige sprog: Når jorden blev pløjet og forstyrret, havde svampene svære kår. Men når jorden fik lov til at ligge i fred, som ved consevational agriculture blomstrede de underjordiske svampenetværk, og det gav jorden en stærkere og mere stabil struktur. 

Hvorfor skulle landmænd bekymre sig om svampe? 

Det kan lyde som noget fra en nørdet videnskabspodcast, men der er god grund til, at landmænd bør interessere sig for AMF. 

”De her svampe danner symbiose med omkring 70 % af alle planter på landjorden,” forklarer Stamatios Thomopoulos. ”De forbedrer jordens struktur, øger tilgængeligheden af næringsstoffer og støtter et mere aktivt og balanceret jordøkosystem.” 

Med andre ord: flere svampe giver sundere jord. Og sund jord holder bedre på vandet, lagrer mere kulstof og understøtter en stabil og bæredygtig fødevareproduktion. 

Han er dog realistisk. ”Ét studie ændrer nok ikke en landmands praksis,” siger han, ”men det føjer sig til den voksende mængde af viden, der taler for conservational agriculture.” 

Jordens potentiale og overraskelser 

Studiet blev udført på to danske lokaliteter med forskellige jordtyper og klima. Resultaterne varierede en smule, men mønsteret var klart: Dyrkningsmetoder gør en forskel, og AMF reagerer. 

Der var også overraskelser undervejs. ”Selv fra bare ét gram jord, taget tilfældigt i et stort forsøgsfelt, kunne vi se de effekter, vi havde forudset,” siger han. ”Det er stadig ret vildt, synes jeg.” 

Ét aspekt blev dog ikke undersøgt: udbytte. Det erkender han er en begrænsning, især set fra en landmands perspektiv. 

”I de første år med conservational agriculture kan udbyttet godt falde. Det er en af de største barrierer,” siger han. ”Men på længere sigt håber vi, at sundere jord kan opretholde eller endda forbedre udbyttet.” 

Mere kulstof 

Med den stigende interesse for kulstoflagring og CO₂-kreditter kan AMF vise sig at være et vigtigt element. Stamatios Thomopoulos fortæller, at planter verden over hvert år sender, hvad der svarer til 4 milliarder tons CO₂ ned i jorden for at nære deres svampepartnere. 

”Det er et enormt kulstoflager,” siger han. ”Selvom vi ikke direkte kunne måle en stigning i kulstof i vores studie, så så vi en klar sammenhæng mellem tilstedeværelsen af AMF og kulstof. Og vi tror, at den måde, kulstoffet lagres på med hjælp fra AMF, kan gøre det mere stabilt på sigt.” 

Biodiversitet og udbytte hænger sammen 

Stamatios Thomopoulos tænker allerede fremad. Fremtidige studier skal ikke bare fokusere på mængden af AMF, men også hvilke arter der er til stede, og hvor stor diversiteten er. 

”Biodiversitet betyder noget. Forskellige arter yder forskellige økosystemtjenester,” siger han. ”Og vi skal også have udbyttet med i fremtidige studier for det er det, der tæller i praksis for landmænd.” 

Hvis han havde ubegrænset tid og midler, ville hans drøm være at udvide forsøget til at omfatte blandingsafgrøder, bælgplanter, skovlandbrug eller som han selv kalder det: ”den virkelige verdens kompleksitet.” 

Nåt man spørger, hvad han ville sige til landmænd og beslutningstagere, svarer han uden tøven: ”Glem ikke jordens biologiske del. Den er følsom over for den måde, vi dyrker på, og den har stor betydning for kulstof, kvælstof og jordens struktur.” 

Mere information 

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 

Finansiering: Arbejdet bag publikationen er støttet af GUDP – Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Landbrugsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri via projektet CarbonFarm2 – bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget (34009-20-1723). 

Interessekonflikter: Ingen 

Læs mere: Artiklen “Tillage and residue management modulate the links between soil physical signatures and arbuscular mycorrhizal fungal biomarkers” er publiceret i tidsskriftet Geoderma. Forfattere: Stamatios Thomopoulos, Lars Juhl Munkholm, Lars Elsgaard og Sabine Ravnskov. 

Kontakt: Stamatios Thomopoulos, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet – sthom@agro.au.dk