Siden 2014 har DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og MAPP-centret på Aarhus Universitet hvert år, stillet danskerne de samme spørgsmål om deres syn på kvalitetsfødevarer, betalingsvillighed, køkkenkompetencer og fødevaretilfredshed. Det gør forskerne i stand til at følge udviklingen i danskernes syn på kvalitetsmad over tid.

”Det mest i øjenfaldende 2022 har været, at danskerne er blevet mindre villige til at betale for kvalitetsmad end tidligere. Denne udvikling er ikke underlig i et år med inflation og stor stigning i prisen på fødevarer,” fortæller Morten Høst Haugaard, forskningsassistent og forfatter bag rapporten ”Kvalitetsindekset 2022” sammen med forskningsassistent Anders Ørberg og professor Tino Bech-Larsen.

Rapporterne er rekvireret af Fødevarestyrelsen på baggrund af ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM). Rapporterne skal bidrage med viden til politikudvikling, for at fremme kvaliteten af mad og danskernes forbrug af kvalitetsfødevarer.
Forskerne har også undersøgt danskernes kendskab til de nye officielle kostråd, og hvordan vi efterlever dem. Fødevarestyrelsen lancerede nemlig nye kostråd i 2021. Forskerne fandt, at danskerne er enige med kostrådene i, at det er godt at skære ned på kødforbruget og spise planterigt og varieret - både for egen sundheds skyld og for klimaet. Forskerne fandt også ud af, at vi anser de stigende priser på fødevarer generelt og i særdeleshed sundere og mere bæredygtige fødevarer som en udfordring for at efterleve kostrådene.

Forskerne peger på, at denne opfattelse er delvist fejlagtig, da kostrådene generelt anbefaler, at der spises mere af forholdsvist billigere fødevarer, som bælgfrugter, og at der spises mindre af dyrere fødevarer, som okse- og lammekød.

Men danskerne har dog svært ved at skære ned på kødforbruget i det omfang, som Fødevarestyrelsen anbefaler i kostrådene, viser rapporten.

”Her findes potentiale for at sætte ind og for at stimulere forbrugerne til at efterleve kostrådene,” siger Morten Høst Haugaard og peger på, at interviewpersonerne blandt andet efterspurgte konkrete anbefalinger og praktiske anvisninger – som f.eks. køkkeninspiration i form af lette opskrifter med bælgfrugter.

”Vi så i undersøgelsen, at forbrugerne er mest villige til at følge de strategier, der kræver de mindste ændringer i deres fødevarepraksis for at efterleve kostrådene. Så ved f.eks. at gøre vegetaralternativet nemt, er det lettere for folk at ændre vaner,” slutter han og peger på, at interviewpersonerne blandt andet pegede på måltidskasser bragt til døren som en nem løsning.