Kan du lide tang? Er du sikker på, at tang fra danske farvande har en god hygiejnisk kvalitet og kan spises uden problemer? Eller er der risiko for, at den er dækket af sygdomsfremkaldende bakterier og andre mikroorganismer?

I Danmark både høstes og spises en række tangarter. Derfor har Fødevarestyrelsen bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug redegøre for betydningen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i havmiljøer i relation til høst eller dyrkning af tang til brug som fødevare. Resultaterne er publiceret i en rapport fra DCA.

I Danmark er det især 10 arter eller slægter af spiselige tang, der bliver indsamlet og spist. Det drejer sig om både grøn-, brun- og rødalger. Når tangplanterne skvulper blidt i bølgerne deler de vand med et hav af andre organismer. Det vil sige, at den tang, som vi spiser, ikke gror i et sterilt miljø. Spørgsmålet er, om det har nogen praktisk betydning for vores sundhed, når vi spiser tangen.

Mikroorganismer er almindeligt forekommende på tang. De kan danne en film på overfladen af tangen – en såkaldt biofilm Det er primært bakterier fra det omgivende vand, der danner biofilmen. Sammensætningen af bakteriefloraen er bestemt af en række faktorer og der er en betydelig konkurrence mellem bakterierne i biofilmen.

- Det er især bakterier, som er specielt tilpassede, der etablerer sig i biofilmen, forklarer de to forfattere til rapporten, seniorforsker Niels Bohse Hendriksen fra Institut for Miljøvidenskab og akademisk medarbejder Steffen Lundsteen fra Institut for Bioscience.

- Det er vores vurdering, at humant patogene mikroorganismer ikke er specielt tilpassede livet på tangplantens overflade og derfor næppe vil kunne overleve, vokse og etablere sig på tangplanter, siger de.

Det betyder dog ikke, at patogene bakterier ikke kan forekomme på tang i kortere perioder. Det vil især ske på tang på lokaliteter med dårlig badevandskvalitet eller i forbindelse med kraftigt nedbør, hvor spildevand bliver ledt urenset ud til vandmiljøet. Kystnære områder med lavt, stillestående vand vil være mest udsatte.

Generelt er der cirka 350 tangplantearter i de danske farvande, men kun et fåtal af arterne bruges som mad. Tang kræver lys, saltvand og sten eller andet at hæfte sig på for at de kan gro og trives. I rapporten beskriver forskerne forskellige forhold vedrørende tang i det hele taget og de specifikke arter, som spises. Derudover redegør de for forekomsten af mikroorganismer på tang og hvilke biologiske, fysiske og kemiske forhold, der kan påvirke væksten af mikroorganismer på tang. Rapporten indeholder en oversigt over hvilke specifikke bakterier, der kan forekomme på tang i danske farvande.

Rapporten ”Forekomst af mikroorganismer på tang – specielt på spiseligt tang, der forekommer i de danske farvande”, DCA rapport nr. 48, november 2014 kan hentes her.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Niels Bohse Hendriksen, Institut for Miljøvidenskab, e-mail: nbh@envs.au.dk, telefon: 8715 8473

Akademisk medarbejder Steffen Lundsteen, Institut for Bioscience, e-mail: stl@bios.au.dk, telefon: 8715 8589