Professor i familiedyrssygdomme Asger Lundorff Jensen fra Aarhus Universitet i Viborg spiller en central rolle i et nyt, stort innovationsfondsprojekt, der netop har fået bevilling. Projektet, nanoRaman, rummer et markant potentiale til at ændre måden, man diagnosticerer infektioner og antibiotikaresistens på – både hos dyr og mennesker – ved hjælp af lys i stedet for kemiske analyser.

– “Hvis vi allerede lynhurtigt kan finde ud af, om der er en infektion, hvad der inficerer, og hvad det er følsomt for, så har vi gjort en landvinding af rang,” siger Asger Lundorff Jensen.

nanoRaman bygger på Raman-spektroskopi – en lysbaseret analysemetode opfundet i 1928 af C.V. Raman, som modtog Nobelprisen for opdagelsen blot to år senere. Metoden gør det muligt at aflæse biologiske prøvers kemiske “fingeraftryk” ved at analysere, hvordan molekyler vibrerer, når de belyses med laserlys.

Det nye i nanoRaman er, at teknologien videreudvikles til såkaldt superopløst eller nano-Raman, som gør det muligt at se langt mere detaljeret ind i cellerne end tidligere.

– “Det kan sammenlignes med, at man i dag kun kan fotografere et hus udefra og se dets omrids. Nu vil vi udvikle et ”kamera”, der kan se ind i huset og skelne de enkelte rum og møbler, forklarer Asger Lundorff Jensen.

Bindeleddet mellem laboratoriet og praksis

Asger Lundorff Jensen og hans gruppe får en særlig rolle i projektet. Sammen med blandt andre Københavns Universitet skal de fungere som bindeled mellem den tekniske udvikling i laboratorierne og den praktiske anvendelse i klinikken.

Her skal teknologien testes på virkelige prøver fra familiedyr – blandt andet blod- og urinprøver fra hunde og katte.

– “Det er vigtigt, at teknologien ikke kun fungerer som et laboratorieeksperiment. Vi arbejder med de prøver, apparatet i sidste ende skal bruges på, og vi fokuserer især på at identificere bakterier og antibiotikaresistens,” siger han.

I dag tager det ofte 7–10 timer at dyrke bakterier og teste deres resistens, før en dyrlæge eller læge kan stille en sikker diagnose.

– “Hvis vi kan gøre det allerede, mens vi har prøven – og ideelt set ude ved patienten – så er vi kommet rigtig, rigtig langt,” siger Asger Lundorff Jensen.

Familiedyr som nøgle til viden om menneskers sygdomme

Valget af hunde og katte er bevidst. Ifølge professoren er der langt færre forskningsprojekter på familiedyr end på produktionsdyr, selvom familiedyr lever tæt sammen med mennesker og ofte udvikler sygdomme, der minder om menneskers.

– “De lever tæt hos os, og mange af deres sygdomme er sammenlignelige med dem, vi ser hos mennesker. Derfor giver det god mening at arbejde netop med familiedyr,” siger han.

Parallelt med dette arbejder andre dele af projektet med prøver fra mennesker, blandt andet ved Syddansk Universitet, hvilket giver et samlet forløb fra teknologiudvikling til klinisk anvendelse.

Mindre kemi, mindre plast – og lavere klimaaftryk

Ud over sundhedsgevinsterne rummer nanoRaman også et markant klimaperspektiv. Teknologien kan nemlig analysere prøver uden brug af farvestoffer, reagenser og omfattende kemi.

– “Vi behøver ikke bruge reagenser, kemi eller plastik. I princippet bruger vi kun lys og det lys, der bliver reflekteret tilbage,” siger Asger Lundorff Jensen.

Dermed kan teknologien både reducere ressourceforbrug, affald og CO₂-aftryk – samtidig med at den sparer tid.

– “Der er store besparelser i det – både tidsmæssigt og klimamæssigt,” fastslår han.

Gevinst for studerende og uddannelse

Projektet har allerede haft konkrete lokale effekter. På Aarhus Universitet, Viborg er der indkøbt et Raman-spektrometer, som både forskere og studerende får adgang til.

– “Det bliver rigtig spændende for vores studerende at være med i udviklingen af den her teknologi og i at finde ud af, hvordan den kan bruges i praksis,” siger Asger Lundorff Jensen.

På længere sigt håber han, at nanoRaman kan blive en dansk opfindelse med global betydning.

– “Det bliver danskudviklet, ja – men det kan bruges overalt. Hvis ideen for alvor slår igennem, er potentialet meget stort,” siger han.