En plantebaseret kost kan være med til at løse nogle de udfordringer, som klimaforandringer og et stigende befolkningstal medfører, men kan vi skifte de animalske proteiner ud med planteproteiner uden at komme til at mangle noget?

Det vil Martin Krøyer Rasmussen, adjunkt ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, se nærmere på i et nyt projekt. Det sker med en bevilling på 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, der netop har uddelt i alt 333 millioner kroner til forskningsprojekter, der skal bidrage til den grønne omstilling.

·         Læs mere: 70 millioner til 17 grønne AU-projekter

Grøntsagernes mikro-RNA’er under lup

Det er helt nøjagtigt mikro-RNA’erne i en plantebaseret kost, som skal under lup i projektet.

Mikro-RNA’er er bitte små stykker arvemateriale, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af gener. Kort fortalt kan mikro-RNA’erne forhindre, at der dannes protein af generne. Det sker ved at de binder sig til det RNA, som skal bruges til at danne proteiner, også kaldet messengerRNA.

- Vi har allerede viden om de mikro-RNA’er, der findes i mælk, og hvordan de opfører sig. Vi ved til gengæld meget lidt om planternes mikro-RNA’er. Derfor skal vi i projektet undersøge en række af de grøntsager, som vi spiser en del af. Det kan være kål, tomater, gulerødder og bønner, fortæller Martin Krøyer Rasmussen, og fortsætter:

- Ikke alene vil vi kortlægge indholdet og mængden af mikro-RNA’er, vi vil også undersøge deres stabilitet. Vi udsætter vores fødevarer for mange ting, der kan påvirke dette, som for eksempel opvarmning, lagring og fordøjelsen i det hele taget. Hvad gør det ved grøntsagernes mikro-RNA’er, at pH-værdien ændres, eller at de udsættes for fordøjelsesenzymer? Det er noget af det, vi vil forsøge at finde ud af i projektet.

Kan plantebaseret kost gøre os sundere?

Undersøgelserne af grøntsagernes mikro-RNA skal give en større forståelse af, hvordan vi kan sammensætte vores kost, så den har de bedste sundhedsmæssige effekter - og om det kan være en fordel af udskifte animalske proteiner med planteproteiner.

- Ved at undersøge hvilke gener, der bliver aktiveret eller deaktiveret af mikro-RNA’erne, kan vi opstille nogle hypoteser om sammenhængen mellem mikro-RNA’er og sygdomme. Ved at spise en plantebaseret diæt, der indeholder bestemte mikro-RNA’er, kan man måske modvirke en række livsstilssygdomme som diabetes eller fedtlever. Baseret på vores erfaringer med mælk, har vi en idé om, at det kan være tilfældet, siger Martin Krøyer Rasmussen.

Forskningsprojektet vil i sin sidste fase undersøge, hvordan man kan øge indholdet af fordelagtige mikro-RNA’er i grøntsager - og dermed øge de sundhedsmæssige fordele ved en plantebaseret diæt:

- Vi vil skrue på forskellige knapper i planternes omgivelser, som vanding og belysning, for at se, om vi kan få endnu sundere planter ved at stresse dem lidt inden høst. Der er dermed tale om et særdeles omfattende projekt, hvor vi belyser grøntsagernes mikro-RNA lige fra jord til bord og videre ind i vores krop, konkluderer Martin Krøyer Rasmussen.