Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Betyder stigende kvælstofpriser mindre kvælstof til frøafgrøderne?

De stigende priser rammer nu også kvælstofgødning i landbruget, og kan føre til lavere tilførsel af kvælstof på markerne. Men er det nødvendigt at justere kvælstofmængden til frøafgrøderne? Lektor René Gislum fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet kommer her med råd om justering af kvælstofmængden for frøavlere, der nu rammes af store prisstigninger.

Den rigtige mængde kvælstof er med til at sikre den optimale græsmark Foto: Colourbox.com

Som på så meget andet, er prisen på kvælstofgødning steget drastisk i 2022. Fik man ikke handlet gødningen på plads i 2021, kan man nu se frem til større omkostninger i forbindelse med dyrkning af frøafgrøder. Men hvordan påvirker sådan en prisstigning egentlig den mængde af kvælstof, der tilføres afgrøderne? Ifølge lektor René Gislum handler det om at finde en balance mellem, hvad der er økonomisk optimalt og hvad der er optimalt i forhold til dyrkningen af frøafgrøderne.

Den optimale kvælstofmængde

Den økonomisk optimale kvælstofmængde og den efterfølgende indstilling til kvælstofnormerne er igennem mange år blevet beregnet på baggrund af en række markforsøg foretaget ved AU Flakkebjerg. Her tilføres stigende kvælstofmængder til forsøg, der passes og høste mest optimalt, hvorefter man måler resultatet på udbyttet.

”Det er forsøg, der er blevet udført i mange år efterhånden. Det betyder, at vi altid har nye data, ligesom vi altid kan tilpasse forsøgene, så vi anvender de samme sorter og dyrkningsmetoder, som anvendes i praksis,” fortæller René Gislum.

Som en del af forskningen tester forskerne også effekten af forskellige priser på kvælstof og frø. Det har man gjort, selvom priserne har været stabile de seneste år. Disse beregninger kommer nu frøavlerne til gode. 

Faktaboks: Kvælstofnormerne viser de mest økonomisk optimale mængder af kvælstof for de vigtigste frøarter. Det er forskernes vurdering, at disse tal også stemmer overens med, hvad der også tilføres i praksis.

Økonomisk optimal kvælstofmængde, kg. pr. ha

Almindelig rajgræs

170

Rødsvingel

150

Strandsvingel

200

Engrapgræs marktype

160

Engrapsgræs plænetype

170

Hundegræs

200

 

 

Tabel 1. Kvælstofnormer for vækstsæsonen 2021-2022.

Kvælstofpriserne tager himmelflugt

Når priserne stiger påvirker det naturligvis også resultatet af den økonomisk optimale mængde kvælstof.

”I det her tilfælde er det faktisk lidt svært, for nogle frøavlere har forhandlet priser i forhold til prisniveauet i 2021, som er væsentlig lavere end de priser, vi ser nu, andre har ikke. Der er altså nogen, der har gødning til en væsentlig lavere pris, end de frøavlere, der har måtte købe i 2022. Derfor er udgangspunktet stadig kvælstofnormerne, men det er op til den enkelte frøavler at vurdere, om mængden skal reduceres som følge af prisstigningerne i den kommende vækstsæson,” siger René Gislum, der har lavet en udbyttemodel, som vil kunne hjælpe de frøavlere, der er hårdest ramt af prisstigningerne.

”Modellen er baseret på en række markforsøg, og den vil kunne hjælpe i vurderingen af, om man skal justere mængden af kvælstof i indeværende sæson,” siger han.

Modellen tager både højde for forskellige priser på frø og på kvælstof.

Frø, kr. pr. kg

Tekstfelt: N, kr. pr. kg

 

8

9

10

11

10

176

179

181

184

12

170

174

177

179

14

164

168

172

175

16

158

163

167

171

18

152

158

163

167

Tabel 2. Økonomisk optimale kvælstofmængder i alm. rajgræs ved kvælstof priser på 10 til 18 kr. pr. kg kvælstof (N) og frøpriser på 8 til 11 kr. pr. kg

Modellen viser, hvordan den økonomisk optimale kvælstofmængde er afhængig af priserne på frø og kvælstof.

”Den økonomisk mest optimale mængde i f.eks. almindelig rajgræs er stadig i gennemsnit 170 kg per hektar. Men hvis man, som mange er nu, er nødt til at købe kvælstof til 14 eller måske endda 18 kr. per kg, ja så medfører det alt andet lige, at den økonomisk optimale mængde må reduceres tilsvarende,” siger René Gislum.

Hvad med udbyttet?

Mindre kvælstof i marken giver også et mindre udbytte, men hvordan påvirker de stigende kvælstofpriser egentlig udbyttet? Det har René Gislum også set nærmere på.

”Det er muligt at beregne et nettofrøudbytte ved forskellige priser på kvælstof,” siger han.

Nettofrøudbyttet beregnes ved at trække udgifterne til kvælstof fra frøudbyttet. Og forsøgene viser, ikke overraskende, at de stigende kvælstofpriser har en betydning for nettofrøudbyttet.

"De normer, vi har sat for den økonomisk optimale tilførsel af kvælstof, afspejler den mængde, der giver det bedste udbytte i sidste ende. De stigende kvælstofpriser påvirker udbyttet, idet de reducerer en økonomisk optimale mængde, der bør tilføres. Det gælder de fleste arter, dog er effekten lidt reduceret i rødsvingel, da den optimale mængde i foråret er lavere end ved de andre arter. Den lavere normmængde betyder også en reduceret økonomisk effekt af stigende priser,” forklarer René Gislum.

Det er, ifølge René Gislum, ikke kun mængden af kvælstof, der bestemmer frøudbyttet. Der er en række andre faktorer, der spiller ind.

”Etableringen, ukrudtsbekæmpelsen og i særdeleshed vækstreguleringen skal udføres korrekt, ellers vil man ikke kunne opnå den ønskede virkning af kvælstofgødningen. Så hvis man vælger at regulere sin tilførsel af kvælstof som følge af de stigende priser, så er det ekstra vigtigt at afgrøden er veletableret, fri for ukrudt og vækstreguleret til rette tid og i rette mængde. Det er samtidig vigtigt, at man husker på den vekselvirkning, der er mellem kvælstof tilført i efteråret og foråret i nogle arter, som betyder, at det får store negative udbyttemæssige konsekvenser, hvis man har gødet optimalt i efteråret, men reducerer forårsmængden af kvælstof,” siger René Gislum.

Gode råd

René Gislum har følgende gode råd til frøavlere, der allerede nu er ramt af de højere kvælstofpriser:

  • Som udgangspunkt skal man holde sig til N- normerne, men det er på samme tid vigtigt, at den tilpasses den enkelte mark. Der kan være forhold på markerne, som betyder, at der skal tilføres mere eller mindre i forhold til normen
  • Er man blandt dem, der har købt kvælstof dyrt, så kan det være en god idé at reducere mængden, men kun en anelse og i kun de afgrøder, hvor man normalt tilfører høje mængder i foråret
  • I afgrøder som rødsvingel, hvor man tilfører den optimale mængde om efteråret, skal man være forsigtig med at reducere mængden i foråret, da det kan betyde, at det gode udbyttepotentiale, der allerede er opbygget, ikke vil blive udnyttet. Man risikerer, at afgrøden kommer til at mangle kvælstof, hvilket vil reducere udbyttet

Supplerende information

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype Markforsøg
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi
Finansiering Frøafgiftsfonden
Interessekonflikter Ingen
Kontakt Lektor René Gislum, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +4520542092 eller mail: rg@agro.au.dk