Grise producerede i danske stalde og på danske marker skal have det godt. ”Naturligvis”, vil de fleste nok sige, men ikke desto mindre kan det være lidt af en udfordring for en gris at komme helskindet gennem tiden fra fødsel til slagtning. Afhængig af produktionsformen (konventionel eller økologisk), dør henholdsvis omkring 22-33 procent af pattegrisene få dage efter fødsel. De fleste af de overlevende pattegrise får klippet halvdelen af deres haler af, hangrisene kastreres og ældre dyr risikerer at få mavesår.

Ingen ønsker grisene det ondt – svineproducenten mindst af alt. Svineproducenten søger løbende at forene optimal dyrevelfærd med optimal produktionsøkonomi, effektivitet og arbejdsforhold, men det kan være en svær balancegang i praksis, da der er mange hensyn at tage.

Dødelighed, halekupering, kastration og mavesår er uønskede følgesvende i svineproduktionen, men de kan minimeres eller måske endda fjernes ved hjælp af målrettet forskning. Ved at forene forskningsresultater med praktiske erfaringer i et tæt parløb mellem erhvervet og forskerne fra blandt andet Aarhus Universitet er det allerede lykkedes at gøre fremskridt.

Forskningsresultater forbedrer velfærd

I foråret 2014 indgik Fødevareministeriet, landbrugserhvervet og andre parter en aftale om forbedring af grisenes velfærd. På flere af de områder, som den nye aftale drejer sig om, kan forskerne fra DCA byde ind med eksisterende eller kommende resultater. Det drejer sig om følgende punkter i aftalen:

• Flere smågrise skal overleve
• Flere diegivende søer skal gå fri
• Færre grise skal halekuperes
• Færre grise og søer skal have mavesår
• Ingen hangrise skal kastreres uden bedøvelse
• Dyrevelfærd skal indarbejdes i månegrisprojektet

Pattegrisedødeligheden skyldes flere årsager. Det betyder, at der er flere knapper, der kan skrues på for at nedbringe den. En af de forskere, der beskæftiger sig indgående med forskellige aspekter af grisenes velfærd, er seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrvidenskab. Hun har flere bud på, hvordan pattegrisedødeligheden kan nedsættes.

- En oplagt vej frem er at lægge større vægt på pattegriseoverlevelse i avlsindekset. I dag avles for levende grise dag 5 og det har øget antallet af fravænnede grise markant siden avlen blev introduceret, mens andelen af døde grise er stagneret, siger Lene Juul Pedersen og fortsætter:

- Øget overvågning af faringerne har potentiale for her og nu at reducere både andelen af dødfødte grise og andelen af grise, der dør efter faring. Ligeledes vil forbedringer i grisenes nærmiljø kunne reducere dødeligheden. Midler som halm og ekstra varmekilder placeret de rigtige steder i stien kan være én af mulighederne.

Udover at forske i halmens betydning i forbindelse med indretning af farestien og pattegrisens nærmiljø har Lene Juul Pedersen også undersøgt betydningen af halm i forhold til at tilgodese svins behov for beskæftigelse. I de nuværende staldsystemer skal halm tildeles i store mængder før grisenes behov er fuldt tilgodeset, men så kvitterer grisene også med øget tilvækst, lavere forekomst af mavesår og færre skader på halerne, så det kan nok være en god forretning at ændre staldene, så de bedre kan håndtere halm.  

Halebid er et problem, der kan være mere smertefuld for grisen end at få halen kuperet som pattegris, men hvis både halekupering og halebid kan undgås vil det være den bedste løsning for både grisen og landmanden. Forskerne i Institut for Husdyrvidenskab er involveret i både danske og internationale forskningsprojekter om dette problem. Forskningen på dette felt er støttet af midler fra henholdsvis Fødevareministeriet og EU.

Forskere fra Aarhus Universitet er også med på banen, når det drejer sig om at finde ud af, hvordan kastration af hangrise kan undgås. Den viden, som forskerne fra Institut for Husdyrvidenskab skaber omkring grisenes velfærd, vil kunne indgå som en naturlig del af NaturErhvervstyrelsens månegriseprojekt. Projektet går ud på at forene miljøhensyn, dyrevelfærd og øget svineproduktion ved hjælp af innovative løsninger. Aarhus Universitet er en af partnerne i dette storstilede projekt.

Denne artikel er bragt i DCA's årsberetning "Perspektiv".  

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: lene.juulpedersen@agrsci.dk, telefon: 8715 7907