Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bedre diagnostik kan bidrage til at reducere anvendelsen af antibiotika til grise

Antibiotikaforbruget til grise kan reduceres ved at finde frem til de dyr, der virkelig har behov for behandling - og det stiller større krav til landmænd og dyrlæger. Det er en af konklusionerne i en ny DCA-rapport, som stiller skarpt på mulighederne for at skrue ned for forbruget af antibiotika til grise.

Foto: AU Arkivfoto

Vi skal forsøge at undgå antibiotikaresistens hos både mennesker og dyr i fremtiden, og derfor arbejdes der på en at reducere antibiotikaforbruget til dyr. Det gælder især når det kommer til grise, som står for langt størstedelen af antibiotikaforbruget til dyr - nemlig omkring 80 %.

Men hvordan skal vi gribe det an? Det har 36 eksperter fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut undersøgt i ni forskningsprojekter, der har fundet sted i perioden fra 2018 til 2022.

Mens Aarhus Universitet har taget sig af tiltag, der kan forebygge, at sygdom hos grise opstår, så har Københavns Universitet set nærmere på, hvordan man kan blive bedre til at udpege og behandle de syge dyr og til at undgå flokmedicinering.

Resultaterne af forskningsprojekterne er netop udgivet som DCA-rapport.

Kun behandling når det er strengt nødvendigt

Forskerne fra Københavns Universitet har undersøgt, om øget anvendelse af laboratoriediagnostik kan medvirke til at reducere antibiotikaforbruget ved fravænningsdiarré.

Det er en problemstilling, der er mere relevant end nogensinde før. I juni træder en ny EU-forordning nemlig i kraft, og den forbyder zink i foderet til grise, som ellers er blevet anvendt til at forebygge diarré i fravænningsperioden.

Når grisene har fravænningsdiarré, er de meget sårbare, og det øger risikoen for udvikling af sygdom.

- Vi har set på, om det virkelig er nødvendigt at behandle alle tilfælde af fravænningsdiarré, og vi kan nu konstatere, at det faktisk ikke altid ser sådan ud. I cirka halvdelen af tilfældene var der ikke nogen bakterie til stede, som krævede behandling, og dermed kan man forsøgsvis undlade behandling, siger Jens Peter Nielsen, der er professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Laboratoriediagnostik kan i dette tilfælde derfor potentielt reducere antibiotikaforbruget til fravænningsdiarre med 50 %.

Enkeltdyrsbehandling er en krævende løsning

Fravænningsdiarré behandles ofte ved flokbehandling, for eksempel gennem drikkevand. Det kan der være mange fordele ved, men på den måde kan man også risikere at behandle raske dyr unødigt.

- Det er et meget stort arbejde at gå igennem hele flokke af dyr for i stedet at enkeltdyrsbehandle. Vi har undersøgt to besætninger, hvor det således var muligt at reducere behandlingen med henholdsvis 58 % og 48 %, siger Jens Peter Nielsen:

- Sammen med laboratoriediagnostikken giver det et potentiale for at reducere forbruget med 75 %, men det er i praksis meget besværligt at gennemføre, når diarresygdomme er hyppigt forekommende. .

Navlebetændelse - en vanskelig størrelse

Over 95 % af de de danske grise bliver inden for de tre første levedøgn behandlet med antibiotika for at undgå navlebetændelse - en tilstand, der blandt andet kan give navlebrok. Navlebrok kan medføre at grisene ikke kan transporteres og i værste fald må aflives.

Forskerne har undersøgt, om man kan nøjes med at behandle de grise, der har kliniske tegn på navlebetændelse, herunder rødme, hævelse og varme:

- På denne måde var det muligt at reducere behandlingen med 68 % i den og godt 33 % i den anden besætning, der deltog i vores forsøg, og i den ene var der efterfølgende ikke tegn på øget sygdom i diegivningsperioden, så det er meget interessant, fortæller Jens Peter Nielsen:

- Men det er altså ikke muligt med sikkerhed at udpege alle grise med bakterier i navlevævet på et klinisk grundlag. Desuden har vi kun undersøgt grisene frem til fravænning, og altså ikke hele vejen til slagtning, så der kan være langtidseffekter, som vi ikke kender til - og det kan i det hele taget se meget forskelligt ud med forekomsten af navlebrok i de enkelte besætninger, tilføjer han.

Forskerne kunne konstatere, at 2/3 af de nyfødte grise havde bakterier ved navlestedet. Det gjorde sig i lige så høj grad gældende for grise med kliniske tegn på navlebetændelse som uden.

- Det overraskede os, og derfor skal vi gøre mere for at undgå infektioner, for eksempel i form af bedre hygiejne, foreslår Jens Peter Nielsen.

Hvad med resistensudvikling?

Forskerne har også set på dét, som det hele i bund og grund handler om: nemlig resistensudviklingen.

- Vi har undersøgt, hvordan behandling af enkeltdyr påvirker resistensudvikling sammenlignet med flokbehandling, men vi kan faktisk ikke se nogen klar forskel. Det skyldes sandsynligvis, at grisene stadig går i de samme stier, for resistente bakterier smitter ligesom andre bakterier, så det er meget vanskeligt at vise effekten af et nedsat antibiotikaforbrug i den enkelte besætning, siger Jens Peter Nielsen:

- Man skal derfor tænke sig godt om, når man laver restriktioner for antibiotika og overveje grundigt, hvor det i sidste ende har størst effekt på resistensudviklingen. For eksempel kan vi se, at resistens ikke udvikler sig så meget, når grisene får antibiotika via injektion, som når de får det via munden, for eksempel i drikkevandet. Men det er kompliceret, og der er fortsat behov for undersøgelser på området.

Resultaterne af undersøgelsen bliver præsenteret på et slutseminar den 15. juni på Københavns Universitet. Læs mere om arrangementet og hvordan du kan tilmelde dig her

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Studietype Observationelle og interventionsstudier i besætninger samt laboratorieundersøgelse af materialer fra disse studier
Finansiering Forskningen blev finansieret af midler administreret af Landbrugsstyrelsen samt af KU’s rammeaftale med MFVM. 
Samarbejdspartnere Rapporten er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut, og er baseret på tidligere besvarelser af Veterinærforlig III-projekter, der er fremsendt til Fødevarestyrelsen. Der er i mindre omfang samarbejdet med SEGES i henhold til samarbejdskontrakter.
Læs mere Du kan læse mere i den nye DCA-rapport ”Sunde grise med lavt antibiotikaforbrug” som kan downloades her
Kontakt Hvis du har spørgsmål til de undersøgelser, og som er udført på Københavns Universitet, kan du kontakte: Jens Peter Nielsen, professor, 
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, jpni@sund.ku.dk, mobil: 2125 5926