Kun syv procent af De Økologiske Spisemærker befinder sig på hoteller, restauranter og caféer, mens resten er at finde i de offentlige køkkener. I en ny undersøgelse har forskere fra MAPP Centret på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet undersøgt barrierer og potentialer for at udbrede mærkningsordningen på de private spisesteder, og resultaterne kan læses i en ny DCA-rapport.

Rapporten er udarbejdet på bestilling fra Fødevarestyrelsen, som en del af ”Rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2018-2021”.

Undersøgelsen ligger i forlængelse af en undersøgelse fra 2018 ”Analyse af barrierer og potentialer for at udbrede det økologiske mærke hos de private professionelle spisesteder” (DCA-rapport, nr. 136), som byggede på kvalitative interviews med virksomheder.

Den nye undersøgelse har dels haft til formål at validere de kvalitative besvarelser ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, dels at inddrage forbrugernes synspunkter.  

• Læs også: Barrierer og potentialer for at udbrede Det Økologiske Spisemærke

Mange kender mærket

Den nye undersøgelse slår fast, at der hos spisestederne findes drivkræfter for at udbrede mærkningsordningen. Videnskabelig assistent Rebecca Futtrup Gantriis, der er én af forskerne bag rapporten, fortæller:

-  Vi kan først og fremmest slå fast, at det ikke er manglende kendskab til Det Økologiske Spisemærke, der hindrer udbredelsen. Spisestederne giver også udtryk for, at de har tillid til mærket, og de mener, at det kan bruges til at differentiere sig fra konkurrenterne. Det er kort sagt et stærkt brand. De giver også udtryk for, at de ikke har problemer med at skaffe økologiske råvarer, så dette er heller ingen hindring. På efterspørgselssiden kan vi tilsvarende konstatere, at forbrugerne kender Det Økologiske Spisemærke.

Kundernes manglende interesse er en udfordring

Nogle spisesteder oplever, at certificeringsprocessen er besværlig, men den største barriere skal findes et andet sted - nemlig hos kunderne:

- Spisestederne er usikre på, hvordan kunderne vil tage imod Det Økologiske Spisemærke - og med rette. Kunderne forbinder nemlig mærket med dyre gourmetrestauranter, og det er de færreste af dem villige til at betale for, fortæller Rebecca Futtrup Gantriis, og uddyber:

- Vores resultater viser, at kun ti procent af befolkningen kan betegnes som ”økologiinteresserede”, der både forbinder Det Økologiske Spisemærke med højere madkvalitet, service og atmosfære, og som vil betale for det. Resten af befolkningen vil enten ikke betale mere for økologi, eller også prioriterer de ikke økologi ret højt, når de spiser ude - selv hvis de ellers kan betegnes som ”kvalitetsbevidste” forbrugere. Dét forstår spisestederne, og de vægter derfor andre kriterier som smag, dyrevelfærd og oprindelse højere, fortæller Rebecca Futtrup Gantriis.

Undersøgelsen fra MAPP Centret slår fast, at det ikke kun er Det Økologiske Spisemærke, der er udfordret af kundernes opfattelse af økologi:

- Kendsgerningen er, at økologi ikke altid forbindes med bedre smag og mere nydelse. Den økologiske sektor i Danmark er bevidste om udfordringen, og de har mange initiativer i gang, der sigter mod at ændre synet på økologiske produkter, så de bliver opfattet som højkvalitetsprodukter i de kvalitetsbevidste forbrugeres øjne. I den udstrækning, det lykkes, vil det også have betydning for udbredelsen af Det Økologiske Spisemærke.

Kontakt

Videnskabelig assistent Rebecca Futtrup Gantriis
MAPP Centret, Aarhus Universitet
Mail: refuga@mgmt.au.dk
Fastnet: 87165408