Aarhus Universitets segl

Banebrydende teknologi løftes med nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet

Forskere ved Aarhus Universitet er ved at opskalere et HTL-anlæg, der er i stand til at omdanne biomasse til råolie. Anlægget, der forventes at stå klar med udgangen af 2014 på forskningscentret AU Foulum, bygger på banebrydende forskning fra universitetet.

Et HTL-pilotanlæg, der er i stand til at omdanne biomasse til råolie, er undervejs på forskningscentret AU Foulum. Teknologien bag forventes at øge mængden af energi baseret på biomasser betydeligt. Foto: Lars Kruse


HTL-teknologien, der under højt tryk og temperatur omdanner våde biomasse til bio-olie, kan blive et regulært gennembrud for kampen om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Teknologien, trods flere år på bagen, har endnu ikke fået sit kommercielle gennembrud, men det vil forskere på Aarhus Universitet forsøge at ændre på i et nyt forskningsprojekt, som har modtaget 12,6 mio. kr. af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug til at opbygge et pilotanlæg.

Pilotanlægget bygger på banebrydende forskning udført af professor Bo Brummerstedt Iversen fra Institut for Kemi, der gennem de senere år har arbejdet med HTL-teknologien på små laboratorieanlæg. Pilotanlægget bliver væsentligt større og rummer flere ingeniørmæssige udfordringer, som kræver stor teknisk indsigt i en række komplicerede processor. Men det har lektor Ib Johannsen fra Institut for Ingeniørvidenskab sat sig for at løse i tæt samspil med kollegaen, seniorforsker Anders Peter Adamsen.

-          Vi regner med at have opbygget et HTL-pilotanlæg på Foulum inden udgangen af 2014. Anlægget kommer til at består af en flow-reaktor, hvor vi løbende tilfører biomasse og får bioolie ud i den anden ende af et 120 meter langt rør, hvor den vandholdige biomasse bliver opvarmet op til 450 grader og udsat for et tryk på op til 350 bar, forklarer Ib Johannsen om anlægget og processen.

Før forskerne fra Aarhus Universitet står med et reelt alternativ til olie, er der imidlertid lang tid endnu. En af udfordringerne med HTL-processen er at mindske den energimængde, der skal anvendes for at varme biomassen op.

-          En af vores parametre i designet af pilotprojektet er genanvendelse af en stor del af den varme, som benyttes til at opvarme biomassen. Det er målet at kunne genanvende helt op til 85 procent af varmen. Hvis ikke vi kan det, så bliver det ikke muligt at gå videre med denne teknologi som et alternativ til fossile energikilder, påpeger Ib Johannsen.

Foruden genanvendelse af varmen til processen er ambitionen i projektet at være i stand til at opbygge et anlæg, som det er nemt at skalere, så det i sidste ende kan blive et design, der kan anvendes kommercielt.

HTL-processen er yderst interessant, fordi den rummer et stort potentiale. I modsætning til andre teknologier lægger den ikke beslag på biomasser, som ellers vil blive anvendt som foder til mennesker eller dyr.

-          Vi påtænker at anvende biomasser som dybstrøelse, fiberfraktionen fra biogasanlæg, energiafgrøder og halm. Det kan være biomasser, hvor vandindholdet er op til 80 procent, forklarer Anders Peter Adamsen.

Netop et højt indhold af vand er ideelt for HTL-processen, som kan beskrives som en metode til at fjerne ilt og omdanne biomassen til flydende produkter. Derved fås en olie som ligner råolie. Udover olien fås også fraktioner med gas, vand og fast stof.

Hvornår der kan stå kommercielle anlæg klar baseret på HTL-teknologien, har Ib Johansen et bud på:

-          Vi skal opbygge en erfaring med teknologien de næste to-tre år. Derefter vil der gå yderligere et par år med design af større anlæg, men det forudsætter, at vi får gode resultater, men det forventer vi også at få.

Anders Peter Adamsen supplerer:

-          HTL-teknologien har store potentialer, men også en række teknologiske udfordringer. Hvis ikke der var det, så var Aarhus Universitet ikke involveret i teknologien.

Opbygning af HTL-anlægget er også en del af fundamentet i et andet forskningsprojekt – BioValue SPIR, som har et totalt budget på 160 mio. kr. og som involverer en række danske partnere (www.biovalue.dk) . Projektet har tilknyttet betydelige AU-ressourcer hvor forskerne blandt andet kigger på en bestanddel af biomassen, lignin, med henblik på at omdanne det til produkter med væsentligt højere værdi, så som bindere og kemikalier, til nye produkter.

 

 

Yderligere oplysninger: Lektor Ib Johannsen, Institut for Ingeniørvidenskab, telefon: 8715 5983, mobil: 21356050, e-mail: ibj@eng.au.dk

Seniorforsker Anders Peter Adamsen, Institut for Ingeniørvidenskab, telefon: 2514 2599, e-mail: apsa@eng.au.dk

 

Fakta:

Projektet ”Produktion af bio-olie med HTL-teknologi” er en af fire forskningsplatforme under forskningsinitiativet BioBase, som DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har udbudt og koordinerer. 

Projektet løber frem til udgangen af 2017.