AU-forsker vinder prestigefyldt klimaforskningspris
Katharina Jentzsch fra Aarhus Universitet har modtaget Wladimir Köppen-prisen for sin klimaforskning. Prisen anerkender hendes banebrydende arbejde med drivhusgasudledninger fra tørvemoser og fremhæver betydningen af at genoprette vådområder som et effektivt redskab i klimaarbejdet.
Tørvemoser dækker kun en lille del af Jordens overflade, men spiller en afgørende rolle i reguleringen af det globale klima. At forstå, hvordan disse økosystemer lagrer og frigiver drivhusgasser, har været omdrejningspunktet for postdoc Katharina Jentzschs forskerkarriere, og har nu indbragt hende en af Tysklands mest prestigefyldte priser til yngre klimaforskere.
Den 9. juni modtog Katharina Jentzsch Wladimir Köppen-prisen 2025 fra Cluster of Excellence CLICCS ved Universität Hamburg. Prisen hædrer fremragende ph.d.-forskning inden for klimavidenskab og er ledsaget af et legat på 5.000 euro.
“Det er en stor ære at modtage en pris opkaldt efter Wladimir Köppen, hvis arbejde lagde grundstenene for vores forståelse af klimazoner,” siger Katharina Jentzsch.
Prisen gives for hendes ph.d.-arbejde udført ved Alfred Wegener Instituttet og Universität Potsdam, hvor hun undersøgte, hvordan forskellige plantesamfund påvirker udledningen af metan og kuldioxid fra nordlige tørvemoser. Resultaterne viste, at vegetation spiller en langt større rolle i reguleringen af drivhusgasudledninger, end man tidligere har antaget, og derfor bør indgå bedre i klimamodeller.
En skjult allieret i klimakampen
Tørvemoser er blandt verdens mest effektive naturlige kulstoflagre. Men når de drænes eller nedbrydes, kan de i stedet blive betydelige kilder til drivhusgasser.
Under sit ph.d.-studie undersøgte Katharina Jentzsch udvekslingen af drivhusgasser i finske tørvemoser året rundt, også i vinterperioder, som traditionelt har fået begrænset videnskabelig opmærksomhed.
“Mange fokuserer på vækstsæsonen, men en betydelig del af de årlige drivhusgasudledninger kan finde sted om vinteren og i overgangsperioderne. Vi ved stadig relativt lidt om disse processer, især i nordlige egne,” forklarer hun.
Hendes forskning kombinerede feltmålinger, vegetationseksperimenter, isotopteknikker og dronekortlægning for at afdække, hvordan forskellige plantearter påvirker produktionen, forbruget og frigivelsen af metan i tørvemoser. Resultaterne giver ny indsigt i, hvordan tørvemoser reagerer på klimaforandringer, og hvordan genopretning kan tilrettelægges, så klimaeffekten maksimeres.
Fra grundforskning til konkrete klimaløsninger
I dag er Katharina Jentzsch postdoc ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med genopretning og genvandning af tørvemoser.
For hende er en af de mest tilfredsstillende sider ved prisen at se, hvordan den viden, hun opnåede under sin ph.d., nu kan omsættes til praksis.
“Min ph.d. handlede om at forstå naturlige processer. Det var fascinerende, men jeg ønskede også at bidrage mere direkte til klimaløsninger. Nu kan jeg bygge videre på resultaterne og bruge dem til at undersøge, hvordan genopretning af tørvemoser kan blive endnu mere effektiv,” siger hun.
Hun er i øjeblikket involveret i at etablere nye feltforsøg ved AU Viborg, hvor forskere vil undersøge, om aktiv genindførsel af tørvedannende mosser kan fremskynde genopretningen af økosystemer og forbedre klimaeffekten af genopretningsprojekter.
“Når tørvemoser genvandingsprojekter igangsættes, vender den karakteristiske vegetation ikke altid tilbage af sig selv. Vi vil undersøge, om aktiv genopretning af plantesamfund kan hjælpe os med at nå klimamålene mere effektivt,” forklarer hun.
Forskning med konkret betydning
Ifølge prisudvalget udmærker Katharina Jentzschs arbejde sig ved at dokumentere, hvordan vegetation påvirker drivhusgasudledninger fra tørvemoser, og ved at forbedre vores forståelse af, hvordan disse vigtige økosystemer reagerer på miljøforandringer. Resultaterne forventes at bidrage til mere præcise klimamodeller og bedre strategier for naturgenopretning.
For Katharina Jentzsch er prisen både en anerkendelse af mange års målrettet forskning og en motivation for det videre arbejde.
“Jeg er virkelig glad for, at jeg kan fortsætte med at udvikle idéerne fra min ph.d. og bringe dem videre til næste niveau. Koblingen mellem grundforskning og konkret klimaindsats er det, der motiverer mig mest,” siger hun.
Kontakt
Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 93522136 eller mail: brodam@agro.au.dk