Aarhus Universitets segl

Anbefalinger til lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration

Hvordan kan kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse foretages, så der i videst mulige omfang tages hensyn til pattegrisenes velfærd? Det har en gruppe forsker fra Aarhus Universitet set nærmere på.

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse kan foretages med størst mulige hensyntagen til pattegrisenes velfærd. Både under injektion og kastration blev grisenes reaktioner optaget under standardiserede forhold og efterfølgende analyseret for at belyse forskelle mellem metoder, intervaller og volumen. Foto: Mathilde Coutant, AU.

Kastration af pattegrise er almindeligt i dansk svineproduktion, og foretages for at forhindre ornelugt og smag i kødet. Ifølge dansk lovgivning er det kun dyrlæger, som almindeligvis må lokalbedøve dyr. Kastration af grise i alderen fra 2-7 dage må foretages af personer, som er ’uddannet heri’, og som har ’erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold’.

Det er et lovkrav at grisene gives såkaldt ’længerevarende smertebehandling’. I de senere år har det været lovligt for danske landmænd og deres personale at lokalbedøve pattegrise før kastration forudsat, at de har bestået medicinhåndteringskursus, samt et kursus i kastration. I Danmark er det kun lægemidler, der indeholder procain, som er godkendt til brug ved lokalbedøvelse af grise før kastration.

Undersøgelsens fokus

I en rådgivningsrapport, udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, på foranledning af Fødevarestyrelsen, er det blevet undersøgt, hvordan kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse kan foretages med størst mulige hensyntagen til pattegrisenes velfærd. Forskerne blev anmodet om at udvælge én til flere injektionsmetoder, for hvilke følgende punkter ønskedes belyst:

A) Er der forskel på de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser forbundet med anvendelse af de valgte injektionsmetoder?
 

B) Ved hvilket tidsinterval mellem injektion og kastration opnås færrest dyrevelfærdsmæssige konsekvenser?


C) Ved hvilken volumen af lokalbedøvelsesmiddel opnås færrest dyrevelfærdsmæssige konsekvenser?

 

Alle forsøg, der ligger til grund for besvarelsen af spørgsmålene, er gennemført med Procamidor Vet. (aktivt stof: procain), som er ét af de to lægemidler, der er er godkendt i Danmark.

 

Indsamling af data

I projektet indgik to forsøg, som til sammen belyste de ønskede spørgsmål. Forsøgene omfattede to injektionsmetoder – den der pt. anbefales (som involverer dybt nåleindstik og indsprøjtning af lægemidlet i en jævn bevægelse, så det fordeles mellem sædstreng, testikel og på pungens hud) samt en mere simpel injektionsmetode (som involverer et kortere indstik mod testiklens centrum og indsprøjtning af lægemidlet i testiklen).

Desuden indgik sammenligning af fire forskellige intervaller (2.5; 5; 10 eller 30 minutter) mellem injektion med procain og kastration, samt brug af 0,3 eller 0,5 ml af lægemidlet. Der blev i analysen taget højde for bl.a. kuldeffekter, samt grisenes alder og vægt.

Dataindsamlingen omfattede blandt andet vejedata, spytprøver til måling af cortisolkoncentrationer, vokalisering, forbensbevægelser under indsprøjtning og kastration samt latenstid til at opnå søskendekontakt i en motivationel test.

 

Anbefalinger ved kastration af pattegrise

De samlede resultater af forsøgene har ført til følgende anbefalinger ved kastration af pattegrise (såfremt man ønsker at benytte lokalbedøvelse og lægemidler pt. godkendt i Danmark): 

 

  1. Begge injektionsmetoder udløste tegn på stress og/eller smerte hos grisene. Det anbefales at benytte den intratestikulære injektionsmetode, da der ikke var forskel på de to testede injektionsmetoder mht. forekomst af indikatorer for stress og/eller smerte hos grisene, og fordi den intratestikulære metode er den mest enkle, hvilket har stor værdi i praksis.
     
  2. På baggrund af forskelle mellem korte og længere intervaller for de målte vokaliseringsparametre samt for spytkoncentrationen af cortisol anbefales det at benytte et interval på 5-10 minutter fra injektion til kastration.

 

  1. Under indsprøjtning af såvel 0,3 og 0,5 ml lægemiddel reagerede grisene med tegn på stress og/eller smerte. I forhold til volumen af procain synes 0,5 ml (fremfor 0,3 ml) at være bedst egnet til lindring af smerter under kastrationen. Brugen af 0,5 ml førte imidlertid til tegn på reduceret motivation for efterfølgende at opsøge kuldsøskende. Der er derfor pt. ikke basis for en entydig anbefaling af injektionsvolumen, uden forbehold for såvel 0,3 som 0,5 ml.


Brug af lokalbedøvelse dæmper smerter, men…

Seniorforsker Jens Malmkvist, som er førsteforfatter til rapporten, fortæller: ”Vores undersøgelse viser, at selve injektionen fører til negative reaktioner hos grisene, men også at procain injektion har en dæmpende, men ikke eliminerende effekt, på forekomsten af indikatorer for stress og/eller smerte når grise kastreres”.

”De nye resultater forenkler klart procedurerne ved lokalbedøvelse før kastration. Selv med den nye metode er procain dog ikke fuldstændig effektiv og bedøvelsen i sig selv belaster grisene. Der er muligvis bedre alternativer, hvis man fortsætter med at lokalbedøve før kastration af hangrise, men de har ikke været inddraget i vores arbejde her”, slutter Jens Malmkvist.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet under ID nr. 21-H2-06 ”Ydelsesaftale Husdyrproduktion 2019-2022”.


Samarbejde

Forsøg og dataindsamling blev ledet og udført af Aarhus Universitet i en dansk privat besætning.

 

Forud for opstart af dataindsamling (i oktober 2019) blev der afholdt erfaringsdelingsmøde med en repræsentant fra SEGES Svin. Vedkommende var ansvarlig for etablering af de lovpligtige kastrationskurser, som danske landmænd skal bestå, før de må lokalbedøve pattegrise.

Fagfællebedømmelse

Professor Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Link til den fulde Rådgivningsrapport fra DCA:

https://pure.au.dk/portal/files/257366723/Kastrationsrapport_revideret_270222.pdf

Link til tidligere udarbejdet DCA-rapport på området: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-rapport-om-injektionsmetoder-til-lokalbedoevelse-af-pattegrise-for-ud-for-kastration

Kontakt

Jens Malmkvist, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Jens.Malmkvist@anis.au.dk