Aarhus Universitets segl

Alternativer til glyphosat i europæisk landbrug

Glyphosat, et omdiskuteret herbicid, blev i slutningen af sidste år godkendt for en ny 10-årig periode, men diskussionen fortsætter, og flere lande ønsker at reducere forbruget. I en videnskabelig publikation giver forskere, der deltog i en workshop afholdt af European Weed Research Society (EWRS), deres bud på alternativer til glyphosat og fremhæver behovet for en mere bæredygtig tilgang til ukrudtsbekæmpelse i europæisk landbrug.

Glyphosat blev sidste år godkendt for yderligere 10 år. Forskere fra en EWRS-workshop foreslår alternative og mere bæredygtige metoder til ukrudtsbekæmpelse i Europa. Foto: colourbox.com

Glyphosat er det mest anvendte pesticid i verdenen. Det har længe været et omdiskuteret emne inden for europæisk landbrug. I november 2023 forlængede Europa Kommissionen godkendelsen af glyphosat for yderligere 10 år, men samtidig fastslår EU's Farm to Fork-strategi behovet for en 50% reduktion i pesticidforbruget inden 2030. Derfor har forskere fra hele Europa diskuteret forskellige alternativer til glyphosat og deres potentielle fordele og ulemper.

Det skete på en workshop arrangeret af European Weed Research Society (EWRS) i november 2022. Her samledes europæiske ukrudtsforskere for at diskutere kritiske anvendelser af glyphosat i de nuværende europæiske dyrkningssystemer og for at undersøge tilgængeligheden af alternativer til glyphosat. Deltagere i workshoppen identificerede fire kritiske anvendelser af glyphosat i europæisk landbrug: bekæmpelse af flerårigt ukrudt, ukrudtsbekæmpelse i ”conservation agriculture (CA)”, ukrudtsmanagement i frugt- og bærkulturer og vin samt forebyggelse og håndtering af herbicidresistens.

Alternativer til glyphosat

Selvom glyphosat har været en hjørnesten i europæisk landbrug i årtier, står vi nu over for en anden realitet: behovet for at reducere afhængigheden af dette herbicid. Alternativer til glyphosat eksisterer, men de har deres egne udfordringer. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse, i form af jordbearbejdning, er en oplagt alternativ metode, men det kan være skadeligt for jordens sundhed og biodiversitet. Andre metoder, såsom præcisionsharvning og elektrisk ukrudtsbekæmpelse, er mere målrettede og miljøvenlige, men det er teknologier, der stadig er under udvikling.

Her er et overblik over nogle af de alternativer forskerne foreslår:

  1. Fysisk bekæmpelse:
    • Jordbearbejdning, som løsner overfladejorden og inkorporerer afgrøderester.
    • Ulemper inkluderer risiko for jorderosion og negative virkninger på jordens sundhed og struktur.
  2. Forebyggende metoder:
    • Diversificering af afgrøder i en sædskiftet kan øge biodiversiteten og tilbyde forskellige fordele.
    • Ulempen kan være lavere rentabilitet for visse afgrøder og behovet for mere viden.
  3. Kemisk bekæmpelse:
    • Selektive herbicider kan tilbyde målrettet ukrudtsbekæmpelse.
    • Ulempen er, at nogle selektive herbicider har værre miljømæssige og/eller sundhedsmæssige virkninger end glyphosat.

Den videnskabelige rapport beskriver flere alternativer, og det gælder for dem alle, at de hver især har fordele og ulemper, som kan være mere eller mindre egnet afhængigt af konteksten, de anvendes i, herunder jordtype, klima og afgrødevalg.

Det bliver ikke nemt

Overordnet set er der ifølge forskerne behov for en stærkere indsats for integreret ukrudtsbekæmpelse. Her kombinerer man flere metoder, såsom mekanisk bekæmpelse, biologisk kontrol og anvendelse af mellemafgrøder. Det vil nemlig bidrage til at reducere ukrudtsbestandene og begrænse behovet for glyphosat og andre herbicider.

Ifølge forskerne er det er vigtigt at indse, at det at reducere forbruget af glyphosat ikke er en let opgave. Glyphosat har været en effektiv ukrudtsbekæmpelsesmetode i årtier, og dets rolle i europæisk landbrug kan ikke ignoreres. Med EU’s øgede fokus på bæredygtighed og miljøbeskyttelse er det afgørende at udforske og implementere alternative metoder, der kan opretholde produktiviteten og samtidig minimere de negative miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger af pesticidbrug.

Europæisk landbrug står med andre ord over for en udfordrende men nødvendig overgangsperiode. Ved at samarbejde og investere i forskning og innovation vil det ifølge forskerne være muligt at bevæge os mod mere bæredygtige og miljøvenlige dyrkningsmetoder, der både giver sikrer fødevareforsyningen og på samme tid passer bedre på miljøet.

 

PUNKTER INDHOLD OG FORMÅL
Eksterne samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Newe Ya’ar Research Center, Julius Kühn-Institute i Braunschweig, University of Lleida, Liederbach am Taunus, Bayer Agriculture BV, Ondokuz Mayis University, Research Insitutes of Sweden (RISE), Natural Resources Institute Finland (LUKE), Czech University of Life Sciences Prague, University of Rostock, Georg-August-University Göttingen, University of Cordoba, Agricultural University of Athens og University of Torino.
Ekstern finansiering

Dette perspektivpapir er et resultat af en to-dages workshop afholdt af Czech University of Life Sciences og organiseret af European Weed Research Society (EWRS). Deltagere i workshoppen og medforfattere fik dækket rejse- og opholdsomkostninger af EWRS.

Interessekonflikt I publikationen er følgende beskrevet: X. Belvaux er ansat hos Bayer Crop Science, en producent af plantebeskyttelsesprodukter, herunder glyphosat. Nogle af de øvrige medforfattere modtager i øjeblikket forskningsstøtte fra producenter af plantebeskyttelsesprodukter. Disse forfattere erklærer ingen interessekonflikter og har givet uafhængige videnskabelige meninger og indsigter under EWRS-workshoppen og efterfølgende manuskriptforberedelse.
Link til videnskabelig artikel Publikationen ”Current and future glyphosate use in European agriculture” er udgivet i tidsskriftet Weed Research – International Journal of Weed Biology, Ecology and Vegetation Management. Den er skrevet af: Paul Neve, Maor Matzrafi, Lena Ulber, Bárbara Baraibar, Roland Beffa, Xavier Belvaux, Joel Torra Farré, Hüsrev Mennan, Björn Ringselle, Jukka Salonen, Josef Soukup, Sabine Andert, Rebecka Duecker, Emilio Gonzalez, Katerina Hamouzová, Isabella Karpinski, Ilias S. Travlos, Francesco Vidotto og Per Kudsk.
Kontaktdata Professor Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 22283382 eller mail: per.kudsk@agro.au.dk