”Towards Chemical Pesticide-free Agriculture” var titlen på en endagsworkshop, som blev afholdt hos INRA i Paris for nyligt. Årsagen til mødet var det kommende EU-rammeprogram for forskning og innovation, som skal afløse det nuværende Horizon 2020. 

Det nuværende EU-rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, lakker mod enden med de sidste calls i henholdsvis 2019 og 2020. I EU-systemet har man i nogen tid arbejdet med afløseren, som har fået navnet Horizon Europe. Inden længe begynder processen med at formulere forskningsprogrammet og beslutte hvilke områder, der skal prioriteres. Dette er baggrunden for, at INRA sammen med tre tyske forskningsinstitutioner havde taget initiativ til workshoppen, hvor de havde invitereret repræsentanter fra forskningsinstitutioner i otte EU-lande. Aarhus Universitet var inviteret som repræsentant for Danmark. 

INRA og de tre tyske partnere har identificeret tre visioner, som de mener kan bidrage til at udvikle den europæiske bioøkonomi. En af disse er ”Towards Chemical Pesticide-free Agriculture”. Formålet med workshoppen var dels at skaffe opbakning til visionen og dels at skyde arbejdet med at identificere relevante forskningstemaer i gang. Det blev understreget flere gange, at skal visionen nås, så vil det være nødvendigt at inddrage alle interessenter. 

Identifikation af de væsentligste forskningstemaer

Når der kun var inviteret forskere til workshoppen, var det fordi, at der var et ønske om at få identificeret de væsentligste forskningstemaer, inden man åbner døren for de øvrige interessenter. Som oplæg til workshoppen havde arrangørerne udarbejdet en ottesiders pjece, som beskriver deres overordnede ideer. Fra AGRO deltog Mogens Støvring Hovmøller, Mogens Nicolaisen og undertegnede. Tommy Dalgaard skulle også have deltaget men var forhindret. 

Efter en præsentation af ideerne bag forslaget og deltagerne i workshoppen, blev vi delt op i fire tematiske grupper, hvor overskrifterne var ”Biocontrol, insects and microbiome”, ”Genetics and new species for new services”, ”Technology, modelling and agro-equipment” og ”Agri-food system transition and societal adoption”. Efter frokost blev der dannet nye grupper, hvor fokus var på de multidisciplinære aspekter, som vil blive et meget væsentligt element i fremtidige forskningsindsatser inden for plantebeskyttelsesområdet.

På vej mod færre – eller ingen – pesticider

Mødet viste, at der var opbakning til at arbejde videre med ideen. Næste skridt er at nedsætte nogle mindre arbejdsgrupper, som kan arbejde videre med de fire temaer og lave et mere detaljeret oplæg for hvert af temaerne. Næste år vil der blive afholdt to workshops, en i foråret i Tyskland og en senere på året, hvor der blandt andet vil blive arbejdet videre med arbejdsgruppernes oplæg. Herefter starter processen med at skabe opbakning til ideerne i EU-systemet og blandt medlemslandene samt sikre, at visionen bliver et af de overordnede mål i Horizon Europe. 

Et pesticidfrit landbrug inden for en overskuelig årrække kan forekomme urealistisk med de alternative metoder, vi har kendskab til i dag. På den anden side synes der ikke at være nogen tvivl om, at med EU's nuværende pesticidpolitik, bevæger vi os stille og roligt i den retning. Med en så ambitiøs vision vil forskning bliver en helt afgørende parameter, hvilket er grunden til, at jeg mener, at AGRO skal tage aktivt del i dette arbejde.

Tidligere erfaringer med at samarbejde tæt med andre førende europæiske forskningsinstitutioner med henblik på at påvirke forskningsdagsordenen på plantebeskyttelsesområdet i EU har været meget positive for AGRO, og jeg er meget fortrøstningsfuld vedrørende dette initiativ og ser frem til næste skridt i processen.