Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Afskallet og varmebehandlet havre som fedt og proteinkilde til malkekøer

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har undersøgt effekterne af at afskalle og varmebehandle havre som metoder til at optimere brugen af havre som fedt- og proteinsupplement til malkekvæg. Afskalning har vist rigtig gode resultater, mens varmebehandling har medført et tab af fedtsyrer.

04.11.2019 | Marie Rønn, Farhad M. Panah og Martin Riis Weisbjerg

Afskalning af havre har vist positive resultater i fodringsforsøg ved AU Foulum. Foto: Farhad M. Panah.

Afskalning af havre har vist positive resultater i fodringsforsøg ved AU Foulum. Foto: Farhad M. Panah.

Afskallet havre. Foto: Farhad M. Panah.

For især økologiske malkekvægbesætninger kan det være svært at imødese det store behov for fedt og protein i foderrationerne og der har derfor været behov for at finde nye bæredygtige løsninger. Da det er blevet muligt at udføre afskalning og varmebehandling hos landmanden selv og havre i stigende grad produceres af de økologiske landmænd, har det været interessant at undersøge hvorledes afskalning og toastning påvirker foderværdien af havre.
Skallen på havre består nemlig hovedsageligt at tungt- eller ufordøjelige cellevægge. Skallen udgør omkring 30% af havren og gør at havre, set ift. hvede og byg, har et lavt indhold af energi. Afskalningen vil dermed kunne øge energi-, protein- og fedtindholdet i havre. Varmebehandling i form af toastning kunne bruges til at reducere proteinnedbrydningen i vommen og dermed øge mængden af aminosyrer, der absorberes fra tarmen.

 

Forsøgenes opbygning

Undersøgelserne ved AU Foulum bestod af laboratorieundersøgelser, som analyserede betydningen af afskalning for prøver af 4 havresorter, samt et fordøjelighedsforsøg hvor betydningen af afskalning og toastning blev undersøgt i fistulerede køer. Effekten af afskalning på den kemiske sammensætning og in vitro og in situ fordøjelighed blev undersøgt for de fire havresorter; Dominik, Poseidon, Symphony og Zorro.

In vivo forsøget var et fodringsforsøg med fire fistelkøer, hvor effekten af behandlingerne blev undersøgt for havre af sorten Dominik. Køerne blev fodret med en af fire foderrationer med enten ubehandlet havre, afskallet havre, toasted havre eller en kombination af de to behandlinger i et 4x4 romerkvadratforsøg, hvor alle fire køer prøvede alle fire foderrationer. Foderrationerne bestod af 21,7% havre (ubehandlet/afskallet/toasted/afskallet-toasted), 16,5% varmebehandlede hestebønner, 60,9% kløvergræsensilage og 0,9% mineralblanding. Behandlingerne af havren blev begge udført i praksis, hvor afskalning blev udført af Gl. Buurholt ApS med en Bühler afskaller og toastning blev udført med en Bulldog Toaster ved en temperatur på 121℃.

 

Klare effekter af afskalning

Det fremgår tydeligt af resultaterne vist i tabel 1, at afskalning forøger koncentrationen af råprotein, råfedt og fedtsyrer for alle fire sorter. Derudover får afskallet havre en betydeligt forøget fordøjelighed (OMD) og dermed bliver energiværdien for havre ændret fra at være lav til nu at være høj sammenlignet med andre kornarter.

 

Tabel 1: Effekten af afskalning på den kemiske sammensætning og fordøjelighed (g/kg TS) på fire forskellige havre sorter (Dominik, Poseidon, Symphony og Zorro).

 

Tab af fedtsyrer ved toastning

Til trods for den positive indvirkning på forsyningen med aminosyrer i tyndtarmen ved varmebehandling, skete der dog et stort tab af fedtsyrer, sandsynligvis på grund af oxidation af de polyumættede fedtsyrer som linolsyre og linolensyre. Dette resulterede i et reduceret fedtsyreindtag ved toasted havre, og tilmed en nedsat fordøjelighed af de resterende umættede fedtsyrer i tyndtarmen. Dermed vurderes det ikke fordelagtigt at bruge toastning af havre. Afskalning gav dog den ønskede effekt ved en øget koncentration af fedtsyrer med en tendens til højere fordøjelighed i tyndtarmen, dog uden at påvirke mælkens sammensætning. Hovedresultater er vist i tabel 2.

 

Tabel 2: Indtag og fordøjelighed af aminosyrer og fedtsyrer i foderrationer med for ubehandlet havre (Ube), afskallet havre (Afs), toasted havre (Toa) og afskallet toasted havre (Afs-Toa) (kg/d).

 

Effekt på metan

Effekten af behandling på metan udskillelsen blev også målt. Målingen viste, at både afskalning og toastning reducerede den daglige udskillelse af metan, hvilket for afskalning kan forklares ved et reduceret tørstofoptag og at foderrationerne indeholdt mindre fiber. Men når metan udskillelsen opgøres pr. kg fodertørstof var metan udskillelsen ikke påvirket af behandlingerne.

 

En positiv fremtid for afskallet havre

Resultaterne tyder således på at afskalning med fordel kan bruges som en metode til at effektivisere brugen af havre som energi-, fedt- og proteinkilde til malkekvæg, især for økologiske landbrug kan afskallet havre få en stor betydning.

 

Anerkendelser

Undersøgelserne er finansieret af en bevilling fra mælkeafgiftsfonden. Yderligere skal der gives en tak til Visti Møller, Gl. Buurholt ApS for afskalning og til Jens Peter Jeppesen, Lemvig, for toastning. Projektet er et samarbejde med SEGES. Kommenteret af Martin Øvli Kristensen, SEGES, Økologi Innovation.

 

Flere oplysninger

Marie Rønn, Farhad M. Panah, Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Martin.Weisbjerg@anis.au.dk

Anis