Aarhus Universitets segl

Ældres syn på mad og måltider undersøges

Man ved meget om ernæring til ældre, men hvordan definerer man egentlig det gode måltid? Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt i et pilotprojekt om visiteret mad til ældre i eget hjem. Projektet går forud for en større undersøgelse i 2016.

De ældre vil gerne spise sammen med nogen, de kender, men ønsker ikke at have selskab til måltidet for enhver pris. Foto: Colourbox.

Pilotprojektet i 2015 er lavet på baggrund af en bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet, der ønsker at få mere viden om madens og måltidets betydning for livskvaliteten, herunder spiseglæde og spiserelateret funktionsevne, hos ældre i eget hjem. Projektet er forløberen for en landsdækkende undersøgelse med lignende fokus i år.

Som led i undersøgelsen er der lavet kvalitative interviews med ældre, der får mad bragt ud, i tre kommuner (Holstebro, Odder og Odense). Desuden er de kommunalt ansvarlige, repræsentanter for hjemmeplejen samt madleverandørerne i de respektive kommuner blevet interviewet. I alt deltog 21 personer i undersøgelsen, der er udgivet i en DCA-rapport.

Helle Huus Bjerge, videnskabelig assistent ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har været tovholder på projektet, der er blevet til i samarbejde med MAPP Centret ved Aarhus Universitet. Hun siger:

- Det mest overraskende var, at mens alle øvrige aktører end de ældre mente, at det sociale omkring et måltid er ekstremt vigtigt, så fyldte det ikke meget hos de ældre selv. De ældre vil gerne spise sammen med nogen, de kender, men ikke have selskab til måltidet for enhver pris. Nogle var f.eks. skeptiske overfor koncepter såsom spisevenner og måltidscaféer.  

Ernæring og genoptræning er tæt forbundne

Blandt de ældre, der deltog i undersøgelsen, var der generelt tilfredshed med den udbragte mad, ligesom der var løbende fokus på kvalitetsudvikling og evaluering hos de interviewede madleverandører. Der efterspørges dog fleksibilitet både fra plejepersonalets og fra de ældres side, både i forhold til spisetidspunkt og i bredere forstand for måltidsløsninger. Samtidigt kunne samarbejde med f.eks. fysioterapien om genoptræning tænkes ind i arbejdet med måltider i højere grad, end det sker i dag.

- Der foregår stadig en vis grad af kassetænkning ude i kommunerne, siger Helle Huus Bjerge og fortsætter:

- De to områder, ernæring og genoptræning er tæt forbundne og afhængige af hinanden, så mere samarbejde ville være oplagt.

Nyt projekt på vej

Det nye projekt, der sættes i gang i år, bliver sandsynligvis en landsdækkende afdækning af ernæringsstatus, livskvalitet samt ønsker i forhold til maden hos ældre i eget hjem. Design og planlægning af dette projekt er stadig under udarbejdelse i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Afdækningen vil foregå via en spørgeskemaundersøgelse til ældre over 65 år, og hele projektet forventes afsluttet i september 2016.


Yderligere oplysninger

Læs mere i DCA-rapporten "Effekten af visiteret ernæring, mad og måltider til ældre i eget hjem på livskvalitet, herunder spiseglæde og funktionsevne."

Videnskabelig assistent Helle Huus Bjerge
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: helle.huusbjerge@food.au.dk
Telefon: 87155421