Når man taler om dyrevelfærd, er det sjældent fjerkræ, der løber med overskrifterne. Men netop dét håber ph.d.-studerende Kathrin Hinz fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab at ændre på. Hendes forskning i brystbensfrakturer hos høns er ikke bare et teknisk studie af knogler – det er et indblik i en vigtig velfærdsudfordring, der påvirker millioner af dyr hver dag.

Nu er hendes arbejde blevet anerkendt på ny, da hendes røntgenfoto blev udvalgt blandt de 10 bedste billeder i Danmarks Grundforskningsfonds årlige fotokonkurrence.

Et forskningsfelt med videns-huller 

Som ph.d.-studerende i forskningsgruppen Adfærd, Stress og Velfærd(BSW) har Kathrin Hinz dedikeret de seneste halvandet år til at forstå, hvad der egentlig sker i kroppen på en høne, når brystbenet brækker. For selvom frakturerne er udbredte, er det et område, hvor der mangler viden.

”Fjerkræ bliver ikke prioriteret i den offentlige debat på samme måde som mange andre husdyr. Der er virkelig brug for, at vi sætter fokus på, hvad der foregår – for forskning viser allerede, at et brækket brystben påvirker dyrevelfærden markant.”

Brystbensfrakturer hos høner er særligt svære at opdage i produktionen, fordi de ikke kan ses udefra. Det kræver røntgenbilleder – netop derfor valgte Kathrin at indsende et røntgenfoto til konkurrencen. Et billede, der både viser hønens skelet, et æg under dannelse – og en lille, men tydelig fraktur nederst på brystbenet.

Når æglægning presser knoglerne

Frakturerne forekommer af forskellige årsager, men særligt én stressfraktur er i fokus.

Moderne æglæggere producerer næsten ét æg om dagen. Det kræver store mængder kalk, og selv ved optimal fodring må hønen trække på sine egne knoglelagre for at danne skallen.

Samtidig begynder hønerne at lægge æg, mens deres knogler endnu ikke er færdigmineraliserede – de er med andre ord ”teenagere”, når de starter ægproduktionen.

Kombinationen af umodne knogler og daglig kalkbelastning betyder sandsynligvis, at der kan opstå stressfrakturer, især langs de områder af brystbenet, hvor knoglen stadig er under udvikling.

”Det minder om stressfrakturer hos børn og unge, der dyrker meget eliteidræt. Hvis knoglerne bliver overbelastede, opstår der små brud,” forklarer Kathrin Hinz.

Et brud man ikke ser med det blotte øje– men som hønen mærker

Kathrin undersøger blandt andet, hvad bruddene gør ved hønen: 

• Hvordan kroppen fysiologisk reagerer på frakturen
• Om vejrtrækning, puls og aktivitet påvirkes
• Om der er fysiologiske tegn på smerte eller ubehag
• Om bruddene kan føre til kronisk smerte

Forskning peger allerede på, at høner med brystbensfrakturer ændrer adfærd i negativ retning: De udviser mindre mobilitet, har en ændret hvileadfærd og er mindre tilbøjelige til at bruge højtsiddende siddepinde.  Effekter, der delvis bedres, når hønerne får smertestillende behandling.

Det tyder samlet på, at frakturerne ikke bare er et fysisk problem, men påvirker hønens mentale og fysiske velbefindende.

Et forskningsfoto med en historie

Kathrins billede viser netop denne ”skjulte” problematik: et brystben med en lille, men betydningsfuld fraktur – og samtidig det æg, der sandsynligvis er årsagen.

Det er dette visuelle samspil, der har sikret hende en plads blandt de 10 udvalgte billeder i Grundforskningsfondens konkurrence, hvor værkerne vises både online og på udstillinger i København og på Aarhus Universitet.

”Jeg håber, at billedet kan være med til at skabe opmærksomhed om fjerkræforskning. Det er et område, der ikke får meget plads i medierne, men hvor dyrevelfærden virkelig kræver, at vi ser nærmere efter.”

Danmarks Grundforskningsfond: 

Hvad dommerne især kigger efter:

• Visuel kvalitet — æstetisk, skarpt og teknisk solidt.
• Forskningstilknytning — motivet skal udspringe af reel forskning.
• Formidling — billedet skal fortælle en historie eller åbne et fagligt perspektiv.
• Originalitet — noget overraskende, kreativt eller uventet.
• Kort tekst — maks. 100 ord, der forklarer den videnskabelige sammenhæng.

DNRF modtog bidrag fra hele landet, og årets vinderbilleder – sammen med 10 udvalgte runner‑ups, herunder Hinz’ bidrag – er blevet udstillet i København. Udstillingen er nu rejst videre til AIAS i Aarhus, hvor den kan ses fra den 20. marts og markeres med en mindre reception.

The Winners of the DNRF Photo Competition 2025 - Danish National Research Foundation

Fascinating Images: DNRF Photo exhibition at AIAS