På Aarhus Universitets afdeling i Årslev har man ansvaret for at vedligeholde den nationale samling af en række gamle sorter af grøntsager, der ikke er frøformerede. Det betyder, at de skal holdes som voksende planter i jorden.

De gamle sorter repræsenterer en stor diversitet – og kan tit have andre egenskaber end de nyere forædlede sorter. De kan eksempelvis være mere robuste over for sygdomme, tolerante over for tørke og høje temperaturer eller have sundhedsfremmende egenskaber. Derfor er de vigtige at bevare, både for mangfoldighedens skyld, men også for, at de kan indgå i det fremtidige forædlingsarbejde.

Samlingen i Årslev tæller 51 forskellige peberrodskloner, 78 varianter af rabarber, 18 kloner af jordskokker og 28 sorter af skalotteløg. Desuden råder samlingen over 41 humlesorter. Det er fast arbejde at bevare og vedligeholde samlingen. Den skal løbende fornys og udplantes, og de forskellige sorter af f.eks. jordskokker skal holdes adskilt for at sikre, at der ikke sker sammenblanding af sorterne.

Man kan få udleveret planter af de gamle sorter både erhvervsmæssigt og som hobbyavler. F.eks. benyttes nogle af humlesorterne med oprindelse på Fyn til ølbrygning på nogle af de lokale bryggerier.

Lars Henrik Jacobsen, akademisk medarbejder ved Institut for Fødevarer og forvalter af samlingen, fortæller, at der er stor interesse for de gamle sorter:

- Folk er vant til kun at kunne få én eller få varianter i supermarkedet og bliver tit forundrede, når de ser, at for eksempel jordskokker findes i helt forskellige størrelser og farver. Samlingen er ikke kun til pynt og ære for fremtidige generationer. Vi forsøger hele tiden at inddrage samlingerne i projekter til dyrkningsforsøg og således få materialet ud at arbejde.

Stormløb på frølagrene – ny strategi på vej

De frøformerede arter bevares ved NordGen, som også formidler små prøver af de indlagrede frø til forskere, forædlere og hobbyavlere. Her har man også oplevet en voldsom stigning i interessen de seneste år, og det kræver ressourcer både i forhold til opformering af frømaterialet og til at håndtere de mange henvendelser. De seneste 15 år har man i Danmark lavet strategier, handlingsplaner og uddelt projektmidler for at stimulere aktiviteter på området, men selve indlagringen og vedligeholdelse af bevaringsværdigt frømateriale foregår i NordGen. Lige nu arbejder NaturErhvervstyrelsens rådgivende udvalg for plantegenetiske ressourcer på en ny dansk strategi på området.

Formand for udvalget er Birte Boelt, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Hun fortæller:

- Vi arbejder i udvalget på en model, hvor vi inddeler afgrøderne efter, hvor udbredte og anvendte de er. Der er de store landbrugsafgrøder, hvor der foregår kommerciel forædling i Danmark – dette område er velbeskrevet og –reguleret, og sorterne omsættes kommercielt. Så er der de mindre arter uden forædling i Danmark. For nogle af disse er der stigende kommerciel interesse - eksempelvis i forhold til Ny Nordisk Mad, og endelig er der frø til private. Fremadrettet vil vi gerne arbejde for at sikre fortsat udvikling inden for alle tre områder.

Nyt projekt stiller skarpt på fortidens kål- og rødbedesorter

Frø til kommerciel brug er omfattet af EU´s lovgivning om frø, mens private kan bytte frø til ikke-kommercielt brug. Og det private regi er ikke uvæsentligt i arbejdet med at beskrive de gamle sorter. Der er stor interesse for gamle sorter blandt private. Det mærker man f.eks. hos foreningen Frøsamlerne, der arrangerer frøbyttedage i hele landet.

MOVE (Marketing of Organic Vintage plant material) er et nyt projekt, der fokuserer på at gøre gamle grønsagssorter tilgængelige for økologiske avlere. Projektet arbejder med kål, rødbeder og spinat.

Projektleder Lise Christina Deleuran, akademisk medarbejder ved Institut for Agroøkologi, fortæller:

- Mange af de gamle sorter kan have egenskaber, som er forædlet væk i de moderne sorter, f.eks. bitterstoffer i kål. Men bitterstofferne har vist sig at have sundhedsgavnlige effekter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom sortsmateriale er gammelt, er det ikke nødvendigvis bedre end de nyere sorter. Skal de gamle sorter anvendes kommercielt, er der behov for større frømængder, der lever op til krav til renhed og kvalitet. Derfor foregår projektet i samarbejde med frøfirmaet Vikima Seed, der har stor erfaring med opformering af grønsagsfrø.

Projektet har de økologiske avlere som målgruppe, da mange af de gamle sorter er tilpasset mindre intensiv dyrkning, og derfor kunne være interessante for økologerne.

Yderligere oplysninger

Lars Henrik Jacobsen
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
M larsh.jacobsen@food.au.dk
T 87158321

Birte Boelt
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 
M birte.boelt@agro.au.dk
T 22283328

Lise Christina Deleuran
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
M lise.deleuran@agro.au.dk
T 87158278  

MOVE er finansieret af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) og er en del af Organic RDD 2.2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

• Årstiderne har lavet en podcast om frøsamling - den varer 30 minutter og bringer både lytteren ud til avlere og ned i kummefryserne med frø i Årslev.
  
  Hør Podcasten her