Aarhus Universitets segl

Virkemiddel-vurdering: Kvælstofudvaskning reduceres mindst 14.000 ton frem til 2021

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsplanternes rodzone kan i de kommende år frem mod 2021 blive reduceret mellem knap 14.000 og 18.000 ton.

Forskere fra DCE og DCA har samarbejdet om en rapport vedrørende kvælstofudvaskning. Foto: Janne Hansen

Det viser en analyse af kvælstofeffekterne af vedtagne virkemidler, politisk vedtagne initiativer som f. eks. økologisk jordbrug og af forventede strukturændringer i landbruget. Effekten er beregnet for perioden 2013-2021

Analysen - i form af et såkaldt baseline-estimat for ændringerne i landbrugets næringsstoftab for anden generation vandplaner - fremgår af rapporten ”Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Læs mere her.