Drænede tørvejorde i Danmark står for omkring en tredjedel af landbrugets udledninger af drivhusgasser.

“Et af de mest effektive klimavirkemidler, vi har, er at stoppe med at dræne tørvejordene. Det betyder jo så til gengæld, at man ikke længere vil kunne dyrke jorden på samme måde som normal landbrugsjord, da den ville blive vådlagt,” forklarer Poul Erik Lærke, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi.

Hvis landmændene ikke kan dyrke jorden, vil det være nødvendigt at kompensere lodsejerne for værditabet, og det er ifølge Poul Erik Lærke en betydelig omkostning for samfundet.

“Men en del af tabet vil faktisk kunne dækkes, hvis man fortsætter med at dyrke jorden med afgrøder, der trives under våde forhold. Det kan på samme tid også mindske risikoen for, at andre naturområder vil blive omdannet til landbrugsområder som kompensation for tabet af nuværende landbrugsproduktion på tørvejorden,” forklarer han.

Tre produktions-scenarier

I en ny undersøgelse har Henrik Thers og andre forskere fra Institut for Agroøkologi brugt beregningsmetoder, der normalt anvendes til livscyklusanalyser, til at undersøge drivhusgasudledningen for tre forskellige dyrkningsscenarier.

“Vi har anvendt IPCC emissionsfaktorer og dyrkningsforhold på tørvejorde i højmoser og ådale,” forklarer Henrik Thers.

Tre forskellige scenarier indgik i undersøgelsen. Disse scenarier inkluderer:

1. kartoffelsædskifte på dybt drænet højmose tørvejord
2. flerårigt rørgræs på ikke-drænet højmose tørvejord
3. flerårigt rørgræs på dårligt drænet ådals tørvejord

Resultaterne viser, at drivhusgasudledningen kan reduceres betydeligt ved at skifte fra kartoffelsædskiftet til dyrkning af rørgræs.

“Vi fandt, at udledningen af drivhusgasser fra kartoffelsædskiftet i højmosen, altså scenarie 1 vil kunne reduceres med 35%, hvis man skifter til dyrket rørgræs på udrænet højmose, altså scenarie 2,” siger postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Derudover viste analysen, at drivhusgasudledningen fra scenarie 3, altså rørgræs dyrket i ådalen, var endnu mindre end udledningerne fra scenarie 2. Ifølge forskerne skyldes det primært forskelle i den årlige middelvandstand.

Biomasse til biogas og bioraffinering

Hvis traditionel kartoffelproduktion erstattes af rørgræsproduktion, er det også nødvendigt at finde nye anvendelsesmuligheder for afgrøderne. Rørgræs, kan ikke ligesom kartofler, spises af mennesker.

“Til gengæld kan produktion og høst af biomasse på udrænet tørvejord bruges til forskellige formål i bioraffinaderier, til biogas, eller til pyrolyse og dermed erstatte andre proteinkilder eller brugen af fossile ressourcer. Det øger potentielt den beregnede reduktion af drivhusgasudledning ved skift til græsproduktion på udrænet tørvejord,” forklarer postdoc Henrik Thers og tilføjer:

“Vores analyse inkluderer ikke anvendelsen af den høstede biomasse, da en sådan analyse kun kan udføres på specifikke slutprodukter, hvor alle biprodukter inkluderes. Som simplificeret alternativ er reduktionspotentialet derfor beregnet i forhold til mængden af produceret biomasse eller råprotein, hvilket viser en yderligere reduktion ved skift fra kartoffelsædskifte til rørgræs. ” Studiet inkluderer ikke produktions-økonomi, og forskerne erkender at rørgræsproduktion får svært ved at konkurrere økonomisk med kartoffelavl.

(Læs mere om økonomien i rapporten ”Dyrkning af paludikulturer – Effekt på klima, miljø og Natur)

Lokalt kendskab er alfa omega

Det er ifølge forskerne ikke altid muligt at vandmætte tidligere drænede højmoser selvom nuværende dræning afbrydes, men der kan stadig opnås betydelige reduktioner i drivhusgasudledning.

“Det er sandsynligt at den oprindelige vegetation domineret af sphagnum mosser skal genetableres for at gøre mosen våd igen i sommerhalvåret, og det kan tage tid. Vi ser ikke samme udfordring i ådalene, hvor vandstanden primært styres af vandstanden i åen som markene afdrænes til” forklarer Poul Erik Lærke.

Det er vigtigt, understreger forskerne i deres undersøgelse, at man har kendskab til lokale forhold, når man estimerer reduktionspotentialet for drivhusgasudledning i forbindelse med vådlægning af drænede tørvejorde. Arealanvendelsen efter at drænene bliver afbrudt kan således fortsat være en ny form for biomasseproduktion hvis ikke landbrugsjorden skal overgå til vild natur. Høst og fjernelse af biomasse kan også være et vigtigt redskab i bestræbelserne på at opnå næringsfattig jord inden arealet overlades til vild natur og dermed medvirke til en mere artsrig vegetation.

Rørgræsproduktion kan anvendes til at genetablere oprindelige økosystemer

“Demonstrationsforsøget med rørgræs i Store Vildmose viste, at det var muligt at fjerne store mængder næringsstoffer fra tørvejorden og netto fjerne flere næringsstoffer ved moderat gødskning i forhold til ikke-gødskning. Derfor kan rørgræsproduktion også være et skridt mod genetablering af det oprindelige økosystem med høj biodiversitet,” siger Poul Erik Lærke.

Ifølge forskerne understreger deres undersøgelse behovet for yderligere forskning og tilpasning af metoder for at kunne implementere effektive strategier til reduktion af drivhusgasudledning fra tørvejorde. Der er stadig mange udfordringer og kompleksiteter forbundet med vådlægning af tørvejorder, men resultaterne viser potentialet for at reducere landbrugets klimapåvirkning og samtidig bevare en vis produktion på tørvejordene.