Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Food

Potentiale i nye gødskningsstrategier til økogrøntsager

For nylig holdt projekterne SUREVEG (CORE Org) og ClimateVeg (Org RDD 4), DoubleCrop (org RDD 3) og ComCrop (Org RDD 5) samt GreenResilient (CORE Org) åbent hus på AU’s forsøgsmarker ved Årslev. Dagen var ledet af forskningsgruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, AU FOOD, og omkring 20 besøgende trodsede regnen og blev klogere på gødningstyper, der har potentiale som alternativer, når gyllen skal udfases, samt på sædskifter og forbedret klimaprofil i økologisk grøntsagsproduktion.

Rødbede gødet med den plantebaserede gødning, der afprøves i ClimateVeg. Foto: Camilla Mathiesen.

Først var der rundvisning i forsøgsparceller med løg og rødbeder, hvor man afprøver tre forskellige gødskningsstrategier i regi af projekterne SureVeg og ClimateVeg.

I forsøgene er en plantebaseret gødning med kløvergræs og komposteret have-park affald samt en kombination med dybstrøelse og fiber fra biogas afprøvet op imod svinegylle over foreløbigt tre sæsoner.

Richard de Visser fra Hortiadvice forklarede, hvordan avlerne arbejdede med bl.a. undersåede efterafgrøder.

Margita Hefner, PostDoc ved AU FOOD, præsenterede resultater fra projektet DoubleCrop, hvor der arbejdes med at dyrke to afgrøder i samme år og samme mark. F.eks. ved at plante salat mellem løg, så salaten kan vokse videre, når løgene er høstet. Der sammenlignes to sædskifter: et ”standard” med pløjning, gylle og bar jord efter høst af grønsagerne - og et med reduceret jordbearbejdning, plantebaseret gødning og så vidt muligt plantedække året rundt. Det er i dette sædskifte at dobbelt-afgrøderne indgår. Udbyttet havde i mange tilfælde været på niveau med eller højere end i standardsædskiftet.

Efterafgrøder

Richard de Visser, HortiAdvice, fortalte om udsåning af efterafgrøder, hvor de bl.a. sår ud i knoldselleri og har prøvet forskellige såtidspunkter. Generelt skal efterafgrøden udsås i august for at kunne være veletableret nok til at dække jorden om vinteren, senere såning giver oftest dårlig etablering. Han fortalte, at det godt kunne gå at høste selleri, selvom der stod efterafgrøde, blot det foregår manuelt. Derimod gulerødder, kartofler o.lign. går det ikke med.

Jørn Nygaard Sørensen, AU FOOD, fortalte om blå biomasse, dels forskellige slags tang, herunder blæretang og søsala, og dels ”grøde”, som er det kommunen fjerner fra åerne for at give vandet friere løb. Nogen af typerne har et lavt N-indhold, men kan evt. bruges til at bringe andre næringsstoffer ind i sædskifterne, f.eks. P, K og S. Søsalat havde fx et særligt højt indhold af svovl.

Klimavenligere tomater

Ivan Paponov, der er ny forskningsleder i AU FOOD; fortalte om GreenResilient/ClimateVeg projekterne – hvor man dyrker økologiske tomater med et mindre klimaaftryk. Her har man opsat et ”Business as usual” system med opvarming og lys om vinteren og et innovativt system, hvor der kun dyrkes tomater om sommeren og så bladgrønsager om vinteren. Der varmes kun op til 4o C, og kun i frostvejr, og her bruges ikke kunstigt lys. Problemet for bladgrønsagerne var i højere grad manglende lys end varme. Et mellemsystem hvor der varmes op til 8 o C er også med i forsøget.