Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt projekt skal vise vej til den klimavenlige malkeko

Aarhus Universitet står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, som skal bane vejen for en mere klimaeffektiv mælkeproduktion. Målet i projektet er at reducere koens udledning af metan via fodringen. Endvidere undersøges det, hvordan man bedst kan implementere de nye klimatiltag samt dokumentere effekten heraf i fremtiden.

12.12.2019 | Linda Søndergaard Sørensen

Køer i stald med sengebåse. Foto: Linda S. Sørensen.

AU forskere vil nu se nærmere på, hvilke fysiske, fysiologiske og mikrobielle egenskaber, der adskiller den klimaeffektive malkeko fra den mindre effektive malkeko. Foto: Linda S. Sørensen.

For at leve op til nationale målsætninger i forhold til at reducere den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget og for at bevare en konkurrencedygtig landbrugsproduktion i Danmark er det nødvendigt at gøre mælkeproduktionen mere klimaeffektiv. Tabet af metan fra køernes vom udgør i øjeblikket op til 700 liter per ko dagligt.

Et nyt projekt, støttet af Miljø- og Fødevareministeriets klimapulje, har derfor til formål at bidrage til at sænke klimaaftrykket i den danske mælkeproduktion. Indledende undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist, at køernes metanudledning primært kan påvirkes gennem fodring. Det nye projekt, som ledes af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, tager derfor udgangspunkt i en række væsentlige indsatsområder, der omfatter blandt andet fodring, vomomsætning, fænotyper, måle- og estimeringsmetoder samt effektvurderinger.

Tilsætningsstoffer i foderet

En del af projektet går ud på at undersøge effekten af eksisterende tilsætningsstoffer og, i samarbejde med industrien, at påbegynde udviklingen af nye tilsætningsstoffer, som på sigt kan sikre en markant reduktion i køernes metanproduktion, uden at det går ud over dyrets sundhed og mælkens kvalitet.

Hvordan ser den klimavenlige ko ud?

Derudover skal forskerne have identificeret de malkekøer, som har et henholdsvis lavt og højt tab af metan. ”Det er velkendt, at produktionen af metan varierer betydeligt mellem dyrene. Men hvilke af de fysiske, fysiologiske og mikrobielle egenskaber, der adskiller den klimaeffektive malkeko fra den mindre effektive malkeko, er endnu ikke fastlagt”, fortæller professor Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som leder projektet. Målet er dermed at få fastlagt de fænotypiske egenskaber (dvs. de egenskaber der kommer til udtryk via udseende og fysiologi), som karakteriserer den effektive malkeko.

Implementering og dokumentation

Udbredelsen af nye virkemidler, som f.eks. anvendelsen af tilsætningsstoffer, er helt afhængig af muligheden for at kunne implementere dem på den enkelte bedrift. I projektet skal barrierer for brug af disse virkemidler derfor identificeres og løsningsmulighederne fremlægges. Succesfuld implementering vil på kort sigt (2030) potentielt mindske metan fra koens fordøjelsesprocesser med 30-40% på en bedrift.

Endeligt skal der i projektet udvikles nye redskaber til dokumentation af, hvilken effekt de nye tiltag har på reduktionen af metan fra køernes vom både på produkt, bedrifts- og nationalt niveau, samt til bestemmelse af afledte effekter andre steder i fødevarekæden. På denne måde kan Danmark, erhvervet og bedriften blive krediteret for indsatsen.

OM PROJEKTET

Finansiering

Projektet, med titlen ’Fodring og Fænotype af den klimaeffektive malkeKO (FF-KO)’, er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriets Klimaforskningspulje og løber i perioden 2019 – 2022.

Projektpartnere

Projektet ledes af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med Københavns Universitet, SEGES, DSM, Arla og Novozymes.

 

Flere oplysninger

Professor Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: peter.lund@anis.au.dk  

Anis, Kvæg, DCA