Aarhus Universitets segl

Ny viden om husdyr og deres hormoner er publiceret

Den seneste viden fra international forskning i husdyr og deres hormonelle funktioner er samlet i en publikation fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

En ny DCA-rapport samler alle indlæg fra 8th International Congress on Farm Animal Endocrinology 2015. Foto: Mogens Vestergaard

I slutningen af august 2015 blev der afholdt en international kongres om husdyrenes hormoner og hormonelle funktioner. Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet stod i spidsen for konferencen, der havde deltagelse af forskere fra verden over. Seniorforsker Mogens Vestergaard fra Institut for Husdyrvidenskab var formand for organisationskomiteen.

Opsummeringer af de forskellige videnskabelige indlæg og abstracts er samlet i en publikation fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Emnerne omhandler blandt andet hormonel kontrol af stofskiftet, ny viden om hormon-immunsystemet i tarmen, husdyrsundhed og stress, hormonel kontrol af laktation samt reproduktion og sundhed. De 25 inviterede indlæg fra kongressen vil blive publiceret som videnskabelige artikler i tidskriftet Domestic Animal Endocrinology.

Rapporten “8th International Congress on Farm Animal Endocrinology 2015", DCA rapport nr. 64, august 2015 kan hentes her