Aarhus Universitets segl

Ny teknologi skaber revolution i kampen mod multiresistente bakterier

Et nyt gennembrud i betyder, at virkning af bestemte antibiotika på bakterier kan testes på seks minutter i. Det kan redde liv og være med til at modvirke det stigende problem med multiresistente bakterier.

Ny teknologi udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet gør det muligt at sætte ind mod bakterier hurtigere og mere målrettet. Foto: Højteknologifonden

Når vi som patienter bliver indlagt på et sygehus er der altid en risiko for at få en infektion. Testen af infektionen tager mange timer, og derfor er standarden at behandle med bredspektret antibiotika. Det er på trods af problemer med både sundhed og udviklingen at multiresistente bakterier. Med ny teknologi udviklet blandt andet på Aarhus Universitet kan man tidligt i sygdomsforløbet sætte ind med en effektiv behandling ved at anvende det mest effektive smalspektrede antibiotika.

 

Gennembruddet er skabt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, den højteknologiske virksomhed Unisensor A/S, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitet og Højteknologifonden. Testen kan nu gøres på kun seks minutter, og når den er færdigudviklet, vil det kunne føre til markant mindre brug af bredspektret antibiotika.

 

- Brugen af den nye test betyder, at den bakterie, der forårsager en infektion, kan rammes direkte. Vi vil kunne målrette behandlingen, hvilket kan redde liv og hæmme udviklingen af multiresistente bakterier, der er et stigende problem for menneskers sundhed globalt, fortæller erhvervspostdoc Marlene Fredborg fra Aarhus Universitet, der leder forskningen.

 

- På verdens sygehuse og lægekonsultationer bliver der i dag brugt store mængder af bredspektret antibiotika. Det giver store problemer med mulitiresistente bakterier. Det er også unikt at man kan teste for mange typer af antibiotika på samme tid. Det giver de multiresistente bakterier kamp til stregen, fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er direktør for Højteknologifonden, som har støttet udviklingen.

 

- Vi er meget stolte over, at Unisensors team af ingeniører sammen med forskerne har været i stand til at udvikle en teknologi, som bliver efterspurgt over hele verden. Det er et godt eksempel på, hvordan et offentligt-privat samarbejde kan frembringe resultater, som kan få stor samfundsmæssig betydning ved en bedre patientbehandling og udnyttelse af antibiotiske midler, siger Jens Haugaard, der er CEO for Unisensor A/S.

 

Apparatet vil kunne bruges på hospitaler, og af praktiserende læger og dyrlæger. Projektet vil dermed give mulighed for langt hurtigere behandling af sygdomme som urinvejsinfektion og blodforgiftning, minimere brugen af bredspektrede antibiotika, sikre en mere effektiv behandling med færre bivirkninger, et kortere behandlingsforløb og vil i sidste ende sandsynligvis redde liv.

 

Læs også ”Et nyt slag mod multiresistente bakterier” her og den videnskabelige artikel "Real-Time Optical Antimicrobial Susceptibility Testing" i Journal of Clinical Microbiology,

 

 

Kontakt:

Erhvervspostdoc Marlene Fredborg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, e-mail: marlene.fredborg@agrsci.dk, telefon: 8715 7812

 

Seniorforsker Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, e-mail: bentborg.jensen@agrsci.dk, telefon: 8715 8067, mobil: 2089 2135

CEO Jens Haugaard, Unisensor A/S, telefon: 4037 8444

 

Adjunkt Teis E. Søndergaard, Aalborg Universitet, telefon: 9840 8524

 

Kommunikations- og analysechef Thomas Bjerre, Højteknologifonden, telefon: 2090 3855