Hvilke barrierer ser mælkeproducenten for at bekæmpe Salmonella Dublin? Og hvilke incitamenter har de i dag for at bekæmpe den smitsomme sygdom?

Det har Britt I. F. Henriksen og Anne Braad Kudahl fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab undersøgt ved at interviewe mælkeproducenter med forskellige besætningsstørrelser, der har eller har haft Salmonella Dublin tæt inde på livet.

Interviewene er blevet analyseret, og er nu blevet til en rapport, der dykker ned i landmændenes holdninger, motivationer og barrierer.

Rapporten er baseret på en myndighedsbesvarelse bestilt af Fødevarestyrelsen, og er en del af den myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Hvorfor Dublin?

Salmonella Dublin er en af de salmonellatyper, man hyppigst finder hos kvæg, og er én af de farligste salmonellatyper, der kan smitte fra dyr til mennesker.

Salmonella Dublin-bakterien kan være særdeles alvorlig, især for mennesker med nedsat immunforsvar. Hvert år får 20-30 mennesker i Danmark en infektion med Salmonella Dublin, og dødeligheden er væsentlig højere end for andre salmonellainfektioner, da den kan udvikles til blodforgiftning.

Mennesker kan blive smittet med Salmonella Dublin, hvis de har kontakt med kvæg. Bakterien kan også smitte via fødevarer, som fx fersk kød eller upasteuriseret mælk fra smittede dyr.

Indenfor kvægbesætningen spreder bakterien sig ikke kun fra syge dyr, men også ofte fra raske smittebærere. Desuden kan bakterien overleve i årevis i gødningsklatter i stalden. Smitte imellem besætninger foregår ofte ved handel, men der er tilsyneladende flere smitteveje, og der mangler stadig en del viden om, hvordan sygdommen kan smitte mellem besætninger. 

Blandt kvæg kan Salmonella Dublin have alvorlige konsekvenser i form af lungebetændelse, diarré, aborter, nedsat ydelse og øget dødelighed. Derfor kan sygdommen betyde store tab og ekstra produktionsomkostninger. Men sygdommen kan også være til stede i en kvægbesætning hos raske smittebærere uden tegn på sygdom.

”Gennem de sidste 20 år har man søgt at bekæmpe smitten i danske kvægbesætninger gennem først frivillige, dernæst obligatoriske bekæmpelsesprogrammer, og det lykkedes at nedbringe forekomsten fra 25% smittede besætninger i 2003 til 6% i 2016. Men siden er den steget igen til ca. 10%, og derfor har man atter øget fokus på smittebekæmpelsen”, forklarer Anne Braad Kudahl, der er en af forskerne bag rapporten.

Resultater

Undersøgelsen viser, at landmændene har en generel forståelse for, hvordan smitten spredes, og at de er engagerede i at reducere den. Den viser også, at landmændenes ønske om anerkendelse og respekt for deres indsats er afgørende for deres motivation.

Flere af landmændene arbejder hårdt for at følge de retningslinjer, der er blevet fastlagt for at bekæmpe smitten. Dog identificerer analysen også uklarheder blandt nogle landmænd om, hvordan smitten bedst kan bekæmpes, da de har modtaget uensartede råd, og af og til råd, som er praktisk umulige at gennemføre. Desuden er der generelt mangel på viden om mere komplekse smittekilder som fx gylletransporter.

Flere landmænd udtrykte behov for udvikling af mere præcise og pålidelige test, der kan give dem nøjagtig information om smittetype og dermed hjælpe dem med at træffe mere målrettede beslutninger.

Analysen viser også, at de er frustrerede over den måde lovgivningen om sanering håndhæves på, og at en ensartet og praktisk gennemførlig vejledning er afgørende for flere af landmændenes indsats. De efterspørger stærk faglig rådgivning omkring hygiejne, gyllehåndtering og andre praktiske aspekter af smittebekæmpelse.

Økonomiske incitamenter, såsom en belønning for vellykket sanering eller økonomisk støtte til test og rådgivning, kan også øge nogle landmænds motivation til at bekæmpe Salmonella Dublin. Det kan hjælpe med at balancere de økonomiske byrder, der er forbundet med smittebekæmpelse og kontrolbesøg.

Metode

Undersøgelsen er baseret på 15 dybdegående interviews med landmænd, der har malkekvæg.

Der er gennemført interviews i besætninger, der anses for smittede, fordelt på besætninger der har været det i kortere tid og i længere tid.

 Der er også gennemført interviews i besætninger, hvor køerne har været smittede, men hvor man er kommet af med smitten, og besætningen derfor anses som ikke smittet.

”Generelt har landmændene været meget villige til at hjælpe os og til at svare på vores spørgsmål,” forklarer Britt Henriksen, der er en af forskerne bag rapporten, og sender en tak til de landmænd, der har deltaget.

Interviewene er fordelt på forskellige størrelser af besætninger, for at give et bredt indblik i, hvilke udfordringer forskellige besætningstyper og -størrelser har haft.  

Interviewene er efterfølgende blevet analyseret af forskerne, og denne analyse er blevet til konklusionerne i rådgivningsrapporten.

”Det er vigtigt at understrege, at formålet med undersøgelsen har været at afdække, hvilke holdninger, der findes blandt landmændene, og altså ikke hvor mange, der mener hvad,” siger Britt Henriksen.