I en moderne malkekvægsbesætning er køerne typisk opstaldet indendørs i store grupper af køer med fri adgang til en foderblanding uden kendskab til den enkelte kos foderoptagelse. Det betyder, at management-beslutninger, som skal bidrage til øget produktion, baseres på en antagelse om, at alle køer er lige effektive. Men dette er langt fra virkeligheden og langt fra optimalt.

Derfor har VikingGenetics påbegyndt et nyt ambitiøst projekt, ”Cattle Feed InTake – CFIT”, i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, SEGES og Simherd A/S, som har til formål at frembringe teknologiske løsninger, der i praksis kan indsamle data om foderoptagelse på den enkelte ko i kommercielle malkekvægsbesætninger. I projektet vil der blive anvendt 3D-kameraer og kunstig intelligens til at identificere køerne, estimere deres vægt og kvantificere, hvor meget de æder.

Den nuværende teknologi til dataindsamling på individ-niveau er for dyr i praksis

Foderoptagelse bliver i dag typisk målt ved hjælp af vægt-baserede teknologier (Insentec og Growsafe). Disse løsninger er installeret i adskillige forsøgsbesætninger i hele verden (også på Danmarks Kvægforskningscenter), men er meget dyre og tidskrævende at vedligeholde. Derfor er der behov for et billigere og mindre arbejdstungt system, der automatisk kan måle køernes individuelle foderoptagelse ude hos den enkelte mælkeproducent.

Værdien af foderdata på ko-niveau er stor

Professor Søren Østergaard fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er ansvarlig for den del af det nye projekt, som skal bidrage med information om, hvor værdifuldt det er at have adgang til foderdata fra hver enkelt ko i en besætning. ”Vi ved, at over 70% af de variable omkostninger i mælkeproduktionen er relateret til foderproduktion og fodring. Selv en lille forbedring i fodereffektiviteten vil derfor have en stor værdi for landmanden. I projektet vil vi blandt andet udvikle en model til beregning af den økonomiske rangering af køerne i en besætning ”, fortæller Søren Østergaard.

Foderdata på individ-niveau giver vigtig information på mange fronter

Fra forsøgsbesætninger ved man, at foderoptagelsen, mellem to køer på samme produktionsniveau, årligt kan variere med op til ét ton foder målt i tørstof. Forskning viser også, at metanudskillelsen fra køer reduceres med lavere foderoptagelse på samme produktionsniveau. Professor Martin Riis Weisbjerg fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, står for den del af projektet, der skal generere ny viden om, hvordan foderdata på den enkelte ko kan bruges til foderoptimering i praksis. ”Kendskab til den enkelte kos foderoptagelse vil give os muligheden for at beregne effektiviteten for den enkelte ko. I vores del af projektet, vil vi blandt andet undersøge, hvorvidt køerne, mht. fodereffektivitet, rangerer konstant igennem en laktation og fra laktation til laktation, således at der f.eks. kan selekteres for effektive dyr tidligt i første laktation”, forklarer Martin Riis Weisbjerg.

Muligheden for at indhente data på individ-niveau, frem for besætningsniveau, gør det samtidigt muligt for landmanden at få vigtig information om den enkelte kos sundhedstilstand og fysiologiske status, og dermed sætte tidligt ind i tilfælde af eventuel begyndende sygdom hos koen. Endelig vil projektet og de mange data på individuelle fodermålinger, ifølge VikingGenetics, åbne op for helt unikke muligheder og nye studier i den kompleksitet, der er omkring kvægavl, ressourceeffektivitet og klimabelastning.

Fakta om projektet