Det varme efterår i 2014 kombineret med tidlig høst og såning af vinterafgrøder har ført til et helt ekstraordinært stort angreb af havrerødsot i dyrkningssæsonen 2014-2015.

Det vurderer forskere ved DCA i et notat til NaturErhvervstyrelsen, som har bedt DCA om at vurdere størrelsen på den forøgede kvælstofudvaskning som følge af, at arealer med vintersæd omsås med en forårsafgrøde.

Baggrunden for spørgsmålet er, at SEGES har foreslået, at NaturErhvervstyrelsen giver en generel dispensation til jordbrugere, der har sået om, så de fortsat kan anvende kvælstofkvoten fra vintersæden, og at der ikke skal ændres i markens kvælstofkvote i forhold til den senest såede afgrøde, som ellers givet af gødskningsbekendtgørelsen.

Vårafgrøder har ofte en lavere kvote end vintersæd, hvilket betyder, at bedriften risikerer at få en overgødskning, hvis al gødningen er givet, når afgrøden ændres.

I notatet har forskerne ved DCA beregnet, at den højere tildeling af kvælstof, som en vårafgrøde får ved tilførsel af vintersædskvoten, vil betyde, at kvælstofmængden ofte vil svare til omtrent den økonomisk optimale for vårafgrøden.

Der er altså ikke tale om en voldsom overgødskning af vårafgrøden, hvis der tages udgangspunkt i det økonomisk optimale niveau. For vårbyg vil en tilførsel af gødningsnormen for vinterbyg eller vinterhvede til foder således betyde, at vårbyggen i gennemsnit bliver tilført hhv. en eller tre procent ud over det økonomisk optimale.

Den reducerede kvælstofkvote for majs, som også kunne vælges ved en omsåning, ligger i gennemsnit omtrent på niveau med vinterbyg, men ca. 14 procent over vinterhvede. Det økonomisk optimale kvælstofniveau for majs ligger mere end 15 procent over vinterhvede og vinterbyg. Det anses for mindre sandsynligt, at der omsås til havre eller ærter, men for disse afgrøder ville overgødskningen i forhold til økonomisk optimal kvælstofnorm have et større omfang svarende til over 30 procent for havre, mens ærter ikke har nogen kvælstofnorm.

Læs notatet