Forestil dig, at du kommer hjem efter en lang dag. Du er træt, dit køleskab er halvtomt, og tanken om at stå i køkkenet en time føles uoverskuelig. Resultatet bliver tit en nem pastaret, en færdigret eller takeaway.

Det er hverdagen for mange unge voksne. Og det handler ikke om manglende viden om sund kost. Tværtimod.  Tid, økonomi og mentalt overskud spiller ofte en afgørende rolle for, hvad der ender på tallerkenen.

Det er nogle af de centrale konklusioner i en ny rapport fra Aarhus Universitet, der dykker ned i, hvad der former unge voksnes mad- og måltidsvaner. Rapporten er udarbejdet af forskere fra MAPP-centeret på Aarhus Universitet som en del af den forskningsbaserede rådgivning, universitetet udfører for Fødevarestyrelsen.

Aftensmaden er hellig

Rapporten bygger på individuelle kvalitative interviews med 25 unge voksne uden børn, som alle er fulgt over tre interviewrunder, og som undervejs har sendt billeder af deres daglige måltider til forskerne. Herudover er der lavet fokusgrupper, hvor de unge har diskuteret resultaterne af undersøgelsen med forskerne. Det giver et sjældent detaljeret indblik i de unges hverdagsmåltider og madvaner.

Billedmaterialet viser et mønster, som går igen på tværs af deltagerne: Morgenmaden er nem og gentages: Havregryn, skyr, kaffe, eller ingenting. Frokosten er præget af bekvemmelighed: Rugbrød med pålæg, rester fra dagen før, eller mad fra kantinen på studiet. Aftensmaden er det måltid, der tilberedes med mest omhu og oftest spises i selskab med andre.

Den sociale dimension er central. Måltider, der skal deles med andre, bliver lavet med mere omtanke og nydelse. Måltider, der spises alene, foregår hurtigere og ofte foran en skærm.

Viden alene ændrer ikke vaner 

Det er ikke fordi deltagerne i studiet ikke ved, at de bør spise mere grønt og mindre forarbejdet mad. De kender i store træk kostrådene. Men viden omsættes sjældent til handling, når hverdagen er presset. Som en af deltagerne siger: 

"Jeg vil virkelig gerne spise sundt – men det at fysisk gøre det, det har jeg ikke så meget tid til."

Det er især lavt fysisk og mentalt overskud, der er den store barriere. Når energien er lav, vinder bekvemmelighed over idealer - gang på gang. Økonomi spiller også en stor rolle: Pris vægtes konsekvent over sundhed og bæredygtighed, og mange har måttet sige farvel til økologien, efter fødevarepriserne er steget.

Bæredygtighed og klima tages der oftest hensyn til gennem konkrete hverdagspraksisser, såsom at bruge rester, planlægge for at undgå madspild og sikre “værdi for pengene”, frem for gennem et konsekvent klimabaseret kostmønster.

TikTok-trends

Når unge henter inspiration til mad, sker det i stigende grad på sociale medier. 

TikTok og Instagram er de primære inspirationskilder, og flere nævner ChatGPT som et nyttigt værktøj til at finde ud af, hvad man kan lave med det, der er i køleskabet. YouTube-videoer viser, hvordan man tilbereder en ret, man ikke har prøvet før.

Rapporten peger på, at digitale og sociale kommunikationskanaler spiller en langt mere aktiv rolle i de unges madvaner, end mange måske forestiller sig. 

Denne viden er vigtig for dem, der arbejder med at fremme sundere madvaner. Informationskampagner og kostråd alene rykker ikke meget, hvis de ikke møder de unge, der hvor de er - og i et format, der passer ind i en travl hverdag.

Kontekst, overskud og sociale rammer 

Det er vigtigt at notere, at rapporten bygger på selvrapporterede beskrivelser, hvor idealer om sundhed og bæredygtighed kan fylde mere i fortællingerne end i praksis. Kombinationen af gentagne interviewrunder, billedmateriale og fokusgrupper bidrager dog til en stærkere forankring i konkrete hverdagsrutiner og reducerer risikoen for, at analysen alene afspejler intentioner. 

Fokusgruppeformatet kan samtidig have påvirket, hvilke madvaner der blev fremhævet, idet sociale normer kan forme, hvad der deles i en gruppesammenhæng. Endelig er de persontyper, som rapporten identificerer, analytiske konstruktioner, der forenkler variation, og som derfor bør forstås som fleksible modeller snarere end faste kategorier.

På trods af disse begrænsninger peger rapportens samlede fund på, at unges madvaner i høj grad formes af kontekst, overskud og sociale rammer. Indsatser, der skal fremme sundere og mere klimavenlige madvaner blandt unge voksne, bør derfor være designet til at lette hverdagspraksis. Herunder ved at anvende fælles digitale og fysiske kontaktflader på måder, der matcher forskellige behov for støtte, motivation og overskud, frem for primært at tilføre mere viden.