Aarhus Universitets segl

Korte kurser til biologer

Er du naturforvalter, sagsbehandler eller rådgiver? Så er der mulighed for efteruddannelse på Aarhus Universitet.

Man kan opgradere sin viden inden for biologi på et efteruddannelseskursus på Aarhus Universitet. Foto: Janne Hansen

En række kurser er primært målrettet dig, der arbejder indenfor offentlig administration, i en konsulentvirksomhed eller i en interesseorganisation.

 

Aarhus Universitet udbyder en række korte efteruddannelseskurser inden for biologi. Kurserne henvender sig især til folk, der arbejder med miljørådgivning, offentlig forvaltning eller biologiundervisning. Formålet med kurserne er at give deltagerne ny forskningsbaseret viden, nye kompetencer og praktisk erfaring med metoder, som kan anvendes direkte i arbejdet.

 

Der er en bred vifte af tilbud og emnerne spænder fra risikovurdering af miljøfremmede stoffer og adaptiv naturforvaltning til biologiske effekter af miljøfarlige stoffer i havmiljøet og genetik i naturforvaltningen.

 

Kurserne udbydes første gang i foråret og efteråret 2015 og afholdes af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

 

Læs mere om mulighederne for efteruddannelse her: http://bios.au.dk/efteruddannelse/