Gødskning med kvælstof er vigtig for landbrugets planteproduktion. Kvælstof tilføres markerne med handelsgødning og husdyrgødning (primært gylle), heraf en stor del i form af ammonium. Ammonium kan i jorden omdannes til nitrat gennem en mikrobiel proces, som kaldes nitrifikation. Hvis dannelsen af nitrat er større end planteoptagelsen, eller hvis det sker i en periode uden planter på marken, giver det risiko for nitratudvaskning. Hæmning af nitrifikationen kan derfor bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse, og til det formål er der udviklet såkaldte nitrifikationshæmmere. Det er en gruppe kemiske stoffer, som alle har den egenskab, at de hæmmer nitrifikationens første trin, hvorved kvælstoffet forbliver i den plantetilgængelige ammoniumform. 

Nitrifikationshæmmeres klimaeffekt

”For den enkelte landmand kan brugen af nitrifikationshæmmere være en slags forsikring mod udbyttetab i vanskelige dyrkningsår. Men derudover har nitrifikationshæmmere også en mulig klimagevinst,” fortæller professor Søren O. Petersen. Mange undersøgelser har nemlig fundet, at nitrifikationshæmmere reducerer udledningen af lattergas. Denne kraftige drivhusgas har stor betydning for det samlede klimaaftryk fra dansk landbrug, hvoraf knap halvdelen skyldes lattergas.

”Men der er endnu kun få målinger af nitrifikationshæmmeres effekt på lattergasudledningen under danske forhold, ” siger Søren O. Petersen, som henviser til, at lokale forhold som f.eks. jordtype, vejr og dyrkningsmetoder kan spille en stor rolle for nitrifikationshæmmeres effektivitet. Projektet vil derfor forbedre datagrundlaget for anvendelse af nitrifikationshæmmere under danske forhold.

Nitrifikationshæmmeres udvaskning og effekt på jordlevende organismer

”Før nitrifikationshæmmere kan udbredes i dansk landbrug skal vi have belyst risikoen for nedbrydning og udvaskning af nitrifikationshæmmerne til overfladevand og grundvand samt effekten på jordens organismer” fortæller seniorforsker Anne Winding. ”Der er kun få undersøgelser af skæbne og miljøeffekt af stofferne generelt og specielt under danske forhold. Derfor er det primære fokus i projektet at undersøge udvaskning og dannelse af metabolitter af nitrifikationshæmmere, samt effekten på jordens organismer med standardiserede økotoksikologiske test og eDNA.”

Alle forsøg og undersøgelser foregår under relevante danske forhold med hensyn til klima, jordtype og landbrugspraksis.

I projektet, der har titlen ”Klima- og miljøeffekter af nitrifikationshæmmere (KLIMINI)”, vil forskerne undersøge markedsførte nitrifikationshæmmeres effekt på lattergasemission samt deres udvaskning og effekt på jordlevende organismer. Projektet har deltagelse fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES og ledes af seniorforsker Anne Winding, Institut for Miljøvidenskab, AU. Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget 4.255.000 kr. til forskningsprojektet, som er en del af ministeriets klimaforskningsprogram.

Yderligere oplysninger

Projektleder og seniorforsker Anne Winding, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: aw@envs.au.dk, tlf.: +45 8715 8615
Professor Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. E-mail: sop@agro.au.dk, tlf. +45 8715 7756