Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan opnås den bedste effekt af lokalbedøvelse ved kastration af smågrise?

Fra januar 2018 fik danske landmænd mulighed for selv at bedøve smågrise inden kastration - et indgreb, der indtil da foregik uden bedøvelse. At lokalbedøve inden kastration lyder umiddelbart som en fordel for grisene, men da bedøvelsen i sig selv ikke er smertefri, og varigheden af bedøvelsen ikke dækker hele den smerteprægede periode, er det vigtigt at kende fordele og ulemper ved forskellige måder at anvende lokalbedøvelse på. Den opgave har et hold forskere fra Aarhus Universitet fået.

10.11.2019 | Camilla Mathiesen

Foto: Mathilde P. Coutant, AU

Foto: Mathilde P. Coutant, AU

I dag bliver næsten alle danske smågrise af hankøn kastreret, når de er mellem to og syv dage gamle for at undgå bismag i kødet. Før 2018 foregik kastration uden bedøvelse.

Fra 1. januar 2018 blev det muligt for danske landmænd, efter at have gennemført et kursus i den anbefalede bedøvelsesmetode, at bedøve smågrisene før kastration, og fra januar 2019 blev det via en bred aftale i branchen et krav, at grisene bedøves inden indgrebet.

Fødevarestyrelsen har nu, som en del af Aarhus Universitets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, bedt forskere fra universitetet undersøge, om den metode, der anbefales i dag, giver bedst smertedækning, eller om den med fordel kan justeres. 

Mindre smerte, samlet set

For danske landmænd er det nyt at arbejde med lokalbedøvelse. Landmændene har erfaring med at sprøjte grise ved vaccination og sygdom, men det er mere enkle procedurer end at skulle bedøve et specifikt område af kroppen.

Lokalbedøvelse har derfor hidtil været forbeholdt dyrlæger, som kender den underliggende anatomi bedre, og som er uddannet deri. For at landmænd må lokalbedøve, kræver Fødevarestyrelsen, at de har gennemgået et kursus i netop den måde at lokalbedøve på, som allerede bruges i Sverige, og nu også anbefales i Danmark: Grisen sprøjtes i både hud, testiklen og ved sædstrengen.

Hanne Kongsted, postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, fortæller, at det ikke alene er metoden, der er til eftersyn, men hele proceduren omkring kastration:

- Vi anlægger en helhedsbetragtning. Vi ved, at det gør ondt, når man snitter i en testikel og kastrerer en gris. Men når man skal bedøve, har man fat i grisen en ekstra gang. Ved bedøvelse stikker man en kanyle i testiklen, og man skal nødigt gøre noget, hvor summen af smerte og dårlig velfærd er den samme eller værre end kastration uden bedøvelse. Vi skal, samlet set, have mindsket smerten gennem hele proceduren.

Tre metoder afprøves

Baseret på interview med landmænd, dyrlæger og repræsentanter fra de medicinalfirmaer, der producerer de præparater, der må anvendes til formålet i Danmark, er forskerne foreløbigt nået frem til, at de vil undersøge tre forskellige metoder til bedøvelse:

Det drejer sig om 1) "Den svenske metode" (beskrevet ovenfor), som er den officielt anbefalede i dag; 2) en mere simpel metode, hvor al bedøvelsen deponeres ét sted i testiklen og 3) en metode, hvor man deponerer bedøvelsesmiddel både i testiklen og i huden.

Et andet aspekt i undersøgelsen er det tidsinterval, der går fra, at grisen er bedøvet, og til, at man begynder at kastrere. I dag anbefales det, at man venter fem minutter, men der foreligger ikke solid dokumentation for, hvor kort tid man kan nøjes med, og hvor lang tid man kan vente. Denne viden er vigtig i praksis, hvor der ofte er mange grise, der skal kastreres på samme dag.

Bedøvelse gør en forskel

De gennemførte interviews tyder på, at bedøvelse gør en positiv forskel for grisen ved kastration, men der er stadig en række uafklarede spørgsmål. For eksempel skal man i Danmark anvende bedøvelsesmiddel baseret på det aktive stof prokain, imens de fleste undersøgelser er lavet med stoffet lidokain.

- De fagpersoner, vi har interviewet, som har praktisk erfaring med lokalbedøvelse og kastration, siger entydigt, at bedøvelsen gør en positiv forskel. Grisene virker roligere, de skriger ikke så meget, og de bevæger sig ikke så meget. Vi kunne håbe at finde en metode, der er lidt simplere end den praksis, der er nu, og hvor der er mindre risiko for at lave fejl. For det er en travl hverdag ude i besætningerne. Hvis man f.eks. kan nøjes med at injicere et sted og så vide, at grisene er effektivt smertelindrede, vil det være en lettelse i dagligdagen, forklarer Hanne Kongsted.

Der er nu to principielt forskellige bedøvelsesmidler godkendt til lokalbedøvelse i Danmark. Den eksisterende vejledning til bedøvelse forholder sig ikke til, at der er forskel på dem. Forskernes undersøgelse skal fastlægge, om der er grund til at lave separate anbefalinger for f.eks. timing af indsnit og den anvendte mængde af midlerne.

”Den svenske metode”, der i dag anbefales, udføres i Sverige med lidokain, der som nævnt ikke er godkendt i Danmark. Ifølge forskernes interviews med personer, der har erfaringer med både prokain og lidokain, er effekten af lidokain bedre.  

Eksperimentel undersøgelse iværksat

For at få reel viden om de forskellige metoders anvendelighed, vil der gennem de næste tre år blive gennemført eksperimentelle undersøgelser, hvor grisenes reaktion på de forskellige metoder klarlægges. Nedenstående foto viser de indledende undersøgelser udført i staldene på Aarhus Universitet, Foulum.


Yderligere oplysninger

Se mere i DCA Rapporten: Hvordan lokalbedøver man pattegrise inden kastration?

For yderligere info, kontakt:

Postdoc Hanne Kongsted
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: hanne.kongsted@anis.au.dk
Mobil: 9350 8454

Seniorforsker Mette S. Herskin
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: mettes.herskin@anis.au.dk
Mobil: 5050 2969

DCA, Anis, Svin