Metan (CH₄) består af kulstof (C) og brint (H), og er en kraftig drivhusgas med en effekt som er 25-28 gange højere end effekten af kuldioxid. Metan dannes som en naturlig del af den mikrobielle fermentering i vommen, ud fra brint og kuldioxid, som begge er slutprodukter fra fermentering af kulhydrat i vommen. En højtydende dansk malkeko producer omkring 750 liter metan om dagen, hvilket svarer til et tab på ca. 6% af foderets indhold af bruttoenergi.

Produktionen af metan i vommen hos kvæg kan imidlertid reduceres ved f.eks. tilsætning af fedt til rationen eller ved tilsætning af et nyt foderadditiv, Bovaer^®, der er udviklet af virksomheden Royal DSM i Holland. Det er imidlertid uklart, om den lavere produktion af metan betyder, at der i stedet tabes mere kulstof og brint i form af udånding af f.eks. kuldioxid, brint og brintsulfid eller om der er mere kulstof og brint reelt til rådighed for dyrets produktion, og hvor dette kulstof og brint i så fald ender.

Kan køer få gavn af det overskydende kulstof og brint?

Dette spørgsmål skal et nyt fodringsforsøg ved AU Foulum kaste lys over. ”Kulstof og brint, der udåndes i form af henholdsvis kuldioxid og brint, har ikke nogen værdi for koen. Men hvis det i stedet indgår i dannelsen af mikrobielt protein og flygtige fedtsyrer såsom eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som koen efterfølgende kan udnytte, så vil det være positivt for dyrets energi- og næringsstofforsyning. Der er derfor behov for mere viden om de positive og eventuelle negative konsekvenser af en reduktion i produktionen af metan i vommen i forhold til dyrets forsyning med energi og næringsstoffer.”, fortæller professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, som står i spidsen for forsøget.

Effekt af metanhæmmende tiltag på køernes næringsstofforsyning

Det nye foderadditiv Bovaer^® - også kendt som ’3-NOP’ - har været undersøgt i en lang række lande i malkekøer, kødkvæg, kalve og andre drøvtyggere. Stoffet virker ved at hæmme et enzym, der medvirker i den sidste del af metandannelsen i vommen. Undersøgelserne viser, at malkekøernes metanudskillelse i gennemsnit sænkes med ca. 30%, når stoffet tilsættes kvægets daglige foderration. Foderadditivet forventes godkendt af EU ultimo 2020 eller primo 2021, hvorefter det vil blive markedsført i hele EU herunder også i Danmark.

Tidligere forsøg ved AU Foulum har vist, at mere fedt i foderet kan reducere udslippet af metan fra køernes fordøjelse med op til 10%. Men hvordan ekstra fedttildeling og tilsætningen af Bovaer^® påvirker dyrets forsyning med næringsstoffer skal forskerne nu undersøge nærmere i det nye fodringsforsøg.

Forsøget i AU Foulums kvægforsøgsstalde

I forsøget, der gennemføres i AU Foulums kvægforsøgsfaciliteter, indgår 4 Holstein køer. Der indgår følgende behandlinger i forsøget:

1.     Kontrol

2.     Tilsætning af ekstra fedt i foderet

3.     Tilsætning af Bovaer^® i foderet

4.     Tilsætning af både ekstra fedt samt Bovaer^® i foderet

I forsøget bliver der indsamlet data på blandt andet køernes foderoptagelse, forgæringsprofil i vommen, mikrobielle proteinsyntese, næringsstofudnyttelse i de forskellige afsnit af mavetarmkanalen, mælkeproduktion, samt mælkens sammensætning. Undervejs i forsøget vil mængden af bl.a. metan, brint og kuldioxid i udåndingsluften, fra den enkelte ko, også blive analyseret.

”Ud over at undersøge hvad der sker med den mængde kulstof og hydrogen, der ikke længere indgår i dannelsen af metan, vil vi også få data for den metanreducerende effekt af fedt og Bovaer^® hver for sig og samtidigt under danske forhold, og de er lige nu to af de mest lovende strategier til reduktion af produktionen af metan fra malkekøer”, slutter Peter Lund.

Fakta om projektet