Aarhus Universitets segl

Gluds Legat åbner ny ansøgningsrunde til land- og skovbrugsforskning

Forskere med projekter inden for land- og skovbrug kan nu søge Gluds Legat om støtte på op til 750.000 kroner. Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026.

Gluds Legat har eksisteret siden 2002 og blev oprettet med midler fra salget af ejendommen Jensgård, som godsejer Asta Ruth Glud solgte kort før sin død i 1999. Legatet støtter konkrete forskningsprojekter i Danmark inden for land- og skovbrug, og både grundforskning og strategisk anvendelsesorienteret forskning kan komme i betragtning.

Der kan søges om støtte på op til 750.000 kroner pr. projekt.

 

Nu åbner en ny ansøgningsrunde, og fristen for at søge er den 19. oktober 2026. Ansøgere kan forvente svar fra legatets bestyrelse den 21. december 2026.

Ansøgninger sendes til gludslegat@gmail.com, vkj@ign.ku.dk og henrik.callesen@anivet.au.dk.

Legatets formand, B. Bøgh Nielsen, kan desuden kontaktes på adv.bn@c.dk.

Læs mere om legatet her.