Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere samler viden om plantekemiske påvirkninger på nematoder

Visse nematoder kan gøre stor skade på afgrøder og udbytte, og de er svære at bekæmpe. Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har set litteraturen efter i sømmene for at skabe en bedre forståelse af nematodernes virkemåder og finde effektive bekæmpelsesmuligheder.

04.03.2020 | Camilla Brodam

Nematoder kan gøre stor skade på afgrøder, som denne rodgalle på rødderne af en gulerod. Foto: Mette Vestergård

Nematoder er små rundorme, som lever i jorden. Der findes mange forskellige slags, og de kan være både nyttige og skadelige for planter. De gør nytte ved at omsætte rester af døde planter og dyr i jorden, ligesom de også kan dræbe visse skadelige insekter. Der findes dog også typer af nematoder, som lever af planters rødder. De forårsager store problemer på verdensplan, hvor de kan være skyld i op til 10 procent af afgrødetabet.

”Der findes på verdensplan meget få pesticider, som kan bekæmpe de skadelige nematoder, og de få, der findes, er forbudt i EU, fordi de er yderst skadelige for mennesker, dyr og miljø,” fortæller forsker Mette Vestergård Madsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. ”Naturlige planteproducerede kemiske stoffer kan imidlertid være nyttige som alternativ bekæmpelse af plantepatogene nematoder,” fortsætter hun.

Sammen med sin kollega og ph.d.-studerende Md Maniruzzaman Sikder har hun dykket ned i den spændende verden af plantekemiske påvirkninger på nematoder, for at skabe et overblik over den litteratur, der allerede findes på området.

En hjælp til andre forskere

Den viden, der findes om nematoder, og hvordan de påvirkes af kemiske plantestoffer i jorden, har indtil nu været meget spredt, og det satte de to forskere sig for at lave om på.

”Vi ønskede at samle den viden, der allerede er på området for at øge vores egen forståelse for nematoderne. Og måske kan det også hjælpe andre forskere,” siger Mette Vestergård Madsen.

I gennemgangen af litteraturen fokuserede forskerne på, hvordan stoffer fra planter kan reducere skaderne fra de skadelige nematoder.

”Vi undersøgte, hvad der allerede findes af viden om de naturlige stoffers effekt på de skadelige nematoder. Og så opdagede vi, at der mangler viden omkring, hvordan de nyttige nematoder påvirkes. Det bliver ofte overset, og det kan skabe helt nye problemer,” forklarer Md Maniruzzaman Sikder, der mener, at det vil være oplagt at forske mere i det spor.  

Planter som beskyttelse

Alle planter udsender kemiske stoffer til den omkringliggende jord, og nogle af de stoffer kan bruges til bekæmpelse af de skadelige nematoder.

”Det kunne være interessant at undersøge mulighederne for, om man genetisk kan forædle planter, så de indeholder netop de kemiske stoffer, som nematoderne ikke bryder sig om. Dermed kan planterne beskytte sig selv,” siger Md Maniruzzaman Sikder.

I litteraturen findes der allerede en del viden omkring, hvad der sker i jorden, og hvilke kemiske stoffer, der virker. Men den viden bliver ifølge forskerne ikke udnyttet særlig meget i landbruget. De fremhæver et eksempel fra kartoffelavlen, hvor man oplever store tab og restriktioner som følge af nematoder.

”Kartoffelcystenematoder er et stort problem for kartoffelavlere. De lever ganske enkelt af at spise rødderne på kartoflerne, og vi ved, at de kan ligge latent i jorden i mange år, for først at blive vækket til live når der igen kommer kartofler i jorden,” fortæller Md Maniruzzaman Sikder. 

Der skal et helt bestemt kemisk stof til, for at nematodernes æg kan klækkes, og de små orme udvikles. Et stof, som kartoffelplanten selv udsender.

”Men vi ved, at nogle af kartoflens beslægtede planter udsender det selvsamme stof, og at de planter er modstandsdygtige overfor nematoderne. Vi vil altså kunne bruge disse planter til at klække æggene tidligere end ellers, så der ikke er kartoffelrødder for dem at spise, og de vil ganske enkelt sulte. Det er en måde at slippe af med dem, men metoden er ikke særlig brugt,” fortæller Mette Vestergård Madsen. 

Håb om mere og bredere forskning på området

Forskerne håber, at deres arbejde giver anledning til ny og spændende forskning indenfor området. For eksempel er det meste af den forskning, der er lavet indtil nu, lavet i laboratorier. Og der er ifølge forskerne lang vej fra en petriskål til marken.

”Man vil næsten altid se en effekt, når man tilføjer et kemisk stof til en organisme i en petriskål, men det er noget helt andet, når det skal foregå ude på marken. Her spiller jordtype en rolle, og det samme gør andre typer mikroorganismer,” forklarer Md Maniruzzaman Sikder.

Der er ifølge forskerne brug for både laboratorie- og markforsøg.

”I det hele taget lægger det her op til meget ny forskning, men vi mener også, at det nu er nemmere både for os og andre forskere at finde den rigtige retning i vores videre forskning på området,” siger Mette Vestergård Madsen.

Bag om forskningen

  • Samarbejdspartnere: Ingen 
  • Finansiering: Finansieret af et grant fra Aarhus Universitet samt Aarhus Universitets Forskningsfond
  • Interessekonflikter: Ingen
  • Publikationen: ”Impacts of Root Metabolites on Soil Nematodes” blev publiceret i Frontiers in Plant Science d. 31. January 2020. Den er skrevet af Md Maniruzzaman Sikder og Mette Vestergård Madsen.

For yderligere information kontakt

Ph.d.-studerende Md Maniruzzaman Sikder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: mms@agro.au.dk. Tlf.: +45 8715 8131

Forsker Mette Vestergård Madsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: mvestergaard@agro.au.dk. Tlf.: +45 8715 8121

Forskning, DCA, Agro