Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering

Den nuværende EU-regulering af pesticider vurderer aktive stoffer og produkter enkeltvis. Det har skabt et harmoniseret godkendelsessystem, men det adresserer ikke fuldt ud, hvordan pesticider påvirker miljøet i praksis.

I landbrugslandskaber opstår påvirkninger ikke fra ét produkt isoleret set. De opstår fra det samlede pres fra flere stoffer, der anvendes på tværs af marker, bedrifter og regioner over tid.

Det er denne svaghed i den nuværende regulering, som et nyt policy brief fra PollinERA adresserer. Briefet er medforfattet af professor Christopher J. Topping, specialkonsulent, ph.d. Johan Axelman og forsker James Henty Williams fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Forslaget bygger videre på den debat, som den nylige Science-artikel EU Omnibus proposal increases pesticide risks har rejst. Artiklen fremhæver bekymringer om, at EU’s foreslåede Omnibus-ændringer kan svække pesticidbeskyttelsen frem for at styrke en videnskabsbaseret risikovurdering.

PollinERA går imidlertid et skridt videre ved at foreslå en ny regulatorisk arkitektur. Forslaget peger på en konkret måde at løse en central udfordring i den nuværende regulering: at vurderinger stof for stof og binære vurderinger af sikkert/usikkert ikke kan håndtere det kumulative pres på landskabsniveau.

Fra godkendelse eller forbud til regional styring

Kernen i forslaget er et regionalt pesticidbudget. Hver region får en årlig ramme for, hvor stort det samlede pesticidpres må være. De enkelte anvendelser af pesticider skal derefter holdes inden for den ramme.

Produkter med lavere miljøpåvirkning vil belaste budgettet mindre, mens mere persistente eller giftige stoffer vil belaste det mere. På den måde lægger forslaget op til en mere gradueret styring i stedet for simple beslutninger om, hvorvidt et produkt enten kan godkendes eller skal forbydes.

Ifølge forfatterne kan det bringe pesticidreguleringen tættere på den måde, EU’s miljølovgivning allerede fungerer på, hvor mange forpligtelser tager udgangspunkt i økosystemer, vandløbsoplande og landskaber.

Incitamenter til produkter med lavere miljøpåvirkning

Forslaget ændrer også de praktiske incitamenter i systemet.

I den nuværende produkt-for-produkt-vurdering kan et bredspektret, persistent produkt og et mere målrettet, hurtigt nedbrydeligt produkt begge blive godkendt og dermed fremstå som ligeværdige i reguleringen.

Med et regionalt pesticidbudget vil produktet med lavere miljøpåvirkning derimod bruge mindre af landmandens råderum i løbet af sæsonen. Det giver landmænd et konkret incitament til at vælge produkter med lavere belastning og giver producenter et kommercielt incitament til at udvikle mere målrettede og miljømæssigt skånsomme plantebeskyttelsesmidler.

Bygger på eksisterende data og systemer

Forfatterne fremhæver, at forslaget ikke kræver et helt nyt datasystem.

Aktive stoffer kan tildeles såkaldte toxic unit-værdier på baggrund af økotoksikologiske data, som allerede indgår i de nuværende godkendelsesdossierer. Landmænd vil registrere planlagte pesticidanvendelser gennem et digitalt anmeldelsessystem koblet til markdata. Systemet vil derefter beregne, om anvendelsen holder sig inden for den resterende regionale ramme.

Policy briefet peger på Danmark som et relevant eksempel at tage udgangspunkt i, fordi Danmark allerede har obligatorisk digital indberetning af pesticidforbrug, detaljerede markdata og omfattende overvågning af grundvand.

Retfærdig adgang for landmænd

Forslaget forholder sig også til, hvordan et fælles regionalt pesticidbudget kan fordeles retfærdigt.

Hver bedrift vil få en grundtildeling baseret på landbrugsareal og afgrødetype. Systemet kan desuden omfatte begrænset overførsel af ubrugt råderum, loft over hvor meget den enkelte kan råde over, et reguleret sekundært marked og en reserveret andel til nye aktører og mindre bedrifter.

Formålet er at undgå, at store aktører eller aktører, der er tidligt ude, kan lægge beslag på den regionale pesticidkapacitet. Samtidig skal systemet bevare fleksibilitet for landmænd, der oplever pres fra skadedyr eller plantesygdomme.

Et systembaseret perspektiv på pesticidregulering

PollinERA-policy briefet argumenterer for, at Omnibus-processen ikke kun bør ses som en debat om forenkling eller deregulering.

Den kan også ses som en anledning til at modernisere den måde, pesticidreguleringen er bygget op på. Det hænger sammen med en bredere videnskabelig og politisk diskussion i EU om, hvordan man bedre håndterer kumulative miljøpåvirkninger. Forskere fra Aarhus Universitet bidrager til denne diskussion gennem flere EU-forskningsprojekter.

Ved at styre det samlede pesticidpres på regionalt niveau lægger forslaget op til et ekstra lag oven på den nuværende regulering. Målet er at håndtere de kumulative miljøpåvirkninger bedre, samtidig med at systemet bevarer fleksibilitet for landmænd, understøtter resistenshåndtering og fremmer innovation i produkter med lavere miljøpåvirkning.

Læs Science-artiklen: EU Omnibus proposal increases pesticide risks

Læs PollinERA-policy briefet: Pesticide regulation and the Omnibus process: A systems-based regional management approach