Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forlænget laktation: Hvilke køer er egnede?

En bevidst udsættelse af koens første inseminering efter kælvning giver en forlænget laktation. Men ikke alle køer klarer en forlænget laktation lige godt. Et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet undersøger muligheden for på forhånd at udpege egnede og uegnede køer.

06.10.2020 | Jesper O. Lehmann

Når landmanden udsætter den første inseminering efter kælvning giver det mulighed for at forlænge koens laktationsperiode. Et tidligere AU-projekt (Reprolac) har vist, at en forlænget laktation kan skabe muligheder for at forbedre besætningseffektiviteten og bedriftsøkonomien samt at reducere drivhusgasudledningen per ko. Men projektet viste også, at der er behov for en øget viden om variationen mellem køer i evnen til at opretholde ydelsen ved en forlænget laktation.

Et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet skal derfor hjælpe landmanden til at vælge de bedst egnede køer til forlænget laktation samt til at fastlægge den optimale længde af laktationsperioden for den enkelte ko i en given besætning.

Høj topydelse og høj persistens

Laktationskurven viser koens mælkeydelse fra kælvning til goldning, og den stiger typisk fra kælvning og frem til et toppunkt 50-100 dage efter kælvning, hvorefter den falder frem til goldning. En høj persistens svarer til, at koen kan opretholde en høj mælkeydelse over en længere periode, og den evne varierer fra ko til ko.

I et tidligere forsøg i fire besætninger, delte vi køer på forlænget laktation i tre lige store grupper i forhold til hvor meget mælk, de i gennemsnit havde produceret per dag fra kælvning til kælvning. De køer, der gav mest mælk, havde både den højeste topydelse og den højeste persistens, mens det var modsat for de køer, der gav mindst mælk. Hvis vi på forhånd kan forudsige, om en ko vil få både en høj topydelse og en høj persistens, så kan den ko være interessant i forhold til forlænget laktation. Modsat vil køer med både en lav topydelse og en lav persistens skulle insemineres tidligst muligt eller udsættes.

Nyt forsøg med forlænget laktation

Vi ved ikke, hvad der gør, at nogle køer kan holde en høj mælkeydelse gennem en forlænget laktation, mens andre køer ikke kan. Derfor starter vi et nyt forsøg op i løbet af efteråret 2020.

I forsøget følger vi 20 forsøgs- og 20 kontrolkøer i 40 Holstein-besætninger og 10 Jersey-besætninger fra kælvning og frem til 150 dage inde i den efterfølgende laktation. Vi ved, at der, for nogle køer med en forlænget laktation, er risiko for, at de bliver for fede, hvilket kan medføre sygdomsproblemer i den næste laktation. Derfor er det vigtigt, at køerne klarer sig godt i både indeværende og den efterfølgende laktation.

Formålet med det nye projekt er således at opnå viden og udvikle en metode, som, på baggrund af objektive parametre beregnet ud fra data i kvægdatabasen, kan hjælpe landmanden til at udpege de bedste og de mindst egnede køer til forlænget laktation. Dette skal i sidste ende bidrage til en mere klimaeffektiv og profitabel mælkeproduktion, som også forventes at understøtte en længere levetid hos køerne.


Om forsøget

Finansiering

Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og løber i perioden: 2020-2023.

Samarbejdspartnere

Institut for Agroøkologi, AU; Institut for Husdyrvidenskab, AU samt SEGES.     

Mere information

Link til projektside: Forlænget laktation: Optimal strategi for laktationslængde på ko- og besætningsniveau

Artiklen er et uddrag af en artikel bragt i magasinet Bovilogisk i september 2020. 

Kontakt

Jesper O. Lehmann, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

E-mail: JesperO.Lehmann@agro.au.dk

Kvæg, Agro, Anis, DCA