Af lektor Ricarda M. Engberg

Fluelarver og fluelarvemel har vist sig at være et godt alternativ til fiskemel i det økologiske hønsehold. Det viser forsøg gennemført i projektet BioConval, som er støttet af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Manglen på lokalt dyrket proteinfoder med et tilstrækkeligt højt indhold af svovlholdige aminosyrer er en stor udfordring for den økologiske fjerkræproduktion. Da man ikke må bruge syntetiske aminosyrer i økologisk produktion, er de økologiske fjerkræproducenter afhængige af animalske proteinkilder med en gunstig aminosyreprofil som f. eks. fiskemel. Men fiskemel er en begrænset ressource, og derfor er det vigtigt at finde alternativer.

Larver gav bedre tilvækst

BioConval projektet havde et dobbelt formål. Det var dels et komposteringsforsøg, som undersøgte muligheden for at forbedre indholdet af plantetilgængelige næringsstoffer i fjerkrægødning, dels et fodringsforsøg, hvor det blev undersøgt, om de fluelarver (Musca domestica), som indgik i komposteringsprocessen, kunne høstes og bruges som proteinfoder.

Aarhus Universitet stod for et forsøg med økologiske hønekyllinger, hvor vi undersøgte tilvæksten ved fodring med levende fluelarver og larvemel sammenlignet med fiskemel og effekten på fuglenes tarmsundhed og adfærd.

I forsøget indgik 450 daggamle hønekyllinger (Hisex white). De blev inddelt i tre grupper, der over en periode på otte uger blev fodret med tre foderblandinger med forskellige proteinkilder, nemlig fiskemel,fluelarvemel eller fluelarvemel plus friske fluelarver. Der blev tildelt 2-3 g friske larver per kylling en gang dagligt. Kyllingernes vægt og foderforbruget blev registreret hver anden uge.

I slutningen af forsøget blev der udført en individuel frygttest på alle kyllinger.

Mindre frygt hos kyllinger

Kyllingerne åd fluelarverne med stort velbehag, og gruppen, der blev fodret med levende larver, opnåede den højeste tilvækst blandt de tre grupper. De åd ca. 6 g mindre blandingsfoder pr. dag, selv om de kun fik 2-3 g friske larver. Frygttesten viste desuden, at kyllingerne var mindre frygtsomme end kyllingerne i de andre to grupper.

Forsøget viste også, at fluelarvemel giver fuldt ud så god tilvækst som fiskemel, og derfor fint kan anvendes som alternativ proteinkilde i den økologiske produktion. Levende larver er altså som helhed et lovende fodermiddel både ernæringsmæssigt og især velfærdsmæssigt. Der er dog altid en vis smitterisiko forbundet med brugen af larver, som er dyrket i gødning. Derfor er der brug for at udvikle en egnet rensemetode, som kan minimere denne risiko.

Artiklen er skrevet i samarbejde med

og Anja B. Riber, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum,
og Steen Nordentoft, Fødevareinstituttet, DTU.

Yderligere oplysninger: Lektor Ricarda Engberg, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: ricarda.engberg@anis.au.dk, telefon: 8715 7904