Aarhus Universitets segl

Europa-Kommissionen foreslår for første gang lov om jordbundens sundhed

Den 5. juli fremlagde Europa-Kommissionen et forslag, der, hvis det vedtages, vil udgøre EU's første lovgivning med fokus på at forbedre jordbundens sundhed.

Den nye lov sigter mod at håndtere centrale udfordringer med jordbunden i EU, såsom erosion, oversvømmelser, tab af organisk materiale, forurening, biodiversitet mm.

Den nye lov vil kræve, hvis den bliver vedtaget, at medlemslandene i højere grad overvåger jordbundens sundhedstilstand, brugen af gødning og erosion, men den går ikke så langt som at fastsætte mål for forbedring af jordkvaliteten.

Det europæiske forskningsprogram EJP SOIL, som DCA er en del af, afholder tirsdag den 11. juli et kort webinar om forslaget til loven. Her vil Mirco Barbero fra DG Environment først præsentere forslaget, og derefter vil der være en kort spørgerunde.

Kom og vær med til webinaret tirsdag den 11. juli 2023.

Læs mere om forslaget til loven.